Artikel top billede

Microsoft er stolt af sit første system uden Gates

Windows 7 er det første styresystem fra Microsoft, der er udviklet uden Bill Gates årvågne blik.

Computerworld News Service: De tekniske ledere i Microsoft, som har været med til at bygge Windows 7, har været nødt til at tilpasse sig livet i en virksomhed uden Bill Gates.

"Vi har mange folk, der tager udfordringen op og vokser på nye måder," forklarede nuværende topchef Steve Ballmer ved Media Summit 2009 i New York i sidste uge.

"Det er der ingen tvivl om. Jeg selv vokser på nye måder. Nogle af de ledende tekniske folk vokser på nye måder."

Windows 7, som forventes på gaden senere i år, er et produkt af nogle af de ændringer, der er sket siden Bill Gates' afgang, og Microsoft er stolt af resultatet, fortæller Ballmer i et interview på konference-scenen udført af chefredaktør hos BusinessWeek, Steve Adler.

"Det er et rigtig godt stykke arbejde," roser Ballmer.

"Og det er et stykke arbejde, der er blevet drevet frem af et team … uafhængigt af Bill og hans lederskab. Og jeg tror, at vi alle sammen, du ved, har det rigtig godt med det. Vi mangler stadig at gøre det helt færdigt. Men jeg tror, at det bliver virkelig afgørende."

Og Windows 7, som er tilgængelig som beta-udgave, har da også allerede høstet positive anmeldelser. Styresystemets forgænger, Windows Vista, tog mere end fem år at udvikle og fik en dårlig modtagelse af mange både virksomheder og forbrugere.

Uden at sige det direkte antyder Ballmer, at han og kollegerne var begrænsede i deres mulighed for at foretage visse tekniske beslutninger hos Microsoft, da Gates stadig var der.

Bill Gates forlod sine daglige pligter hos Microsoft sidste år i juli for at arbejde fuldtid med den filantropiske organisation, han havde stiftet sammen med sin kone, The Bill and Melinda Gates Foundation. Microsofts chefsoftwarearkitekt, Ray Ozzie og direktør for forskning og strategi, Craig Mundie deler nu Gates' tidligere ansvarsområder.

Gates bestemte alt - men er savnet

Ifølge Steve Ballmer er "den største ændring" for virksomheden, den måde han, Ozzie og Mundie fungerer som et hold om at tage tekniske beslutninger.

"Den måde vi tre gennemfører, hvad man kan kalde jobbet i centrum af it-lederskab, er bestemt forskellig fra den måde, som Bill gjorde det," forklarer han.

Gates havde for sin del en større finger med i spillet i den endelige udformning af tekniske beslutninger ifølge Ballmer.

"Han var stifteren. Det kan godt være, at jeg var CEO, men det var ham, der var Bill," fortæller han.

"Der var ingen tvivl om, at hvis Bill syntes, der var noget, der skulle gøres … han gav faktisk ikke mange ordrer, men hvis han syntes, der var noget, der skulle gøres, så vidste man, at livet ville være intenst, hvis man ikke var enig. Lad mig sige det på den måde."

Men, påpeger han, hvis de havde valget, så ville Ballmer og hans kolleger med glæde have Gates tilbage.

"Vi savner Bill. Altså, hvis sådan den gennemsnitlige ledende tekniske person hos Microsoft skulle stemme, om Bill skulle tilbage eller ej, så ville de sandsynligvis sige, 'ja da, det ville være alle tiders at få Bill tilbage.' På den anden side arbejder Bill nu med noget vigtigt, som alle værdsætter, og jeg tror, at alle nyder muligheden for at vokse og påtage sig større ansvar."

Ballmer afviser at sige noget om, hvornår Windows 7 vil blive tilgængelig, og meddeler kun, at virksomheden vil udgive det, "når det er klart." Den officielle linje fra Microsoft er, at Windows 7 udkommer tre år efter Windows Vista, som blev lanceret til erhvervskunder i november 2006 og til den brede offentlighed i januar 2007.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere