Tirsdagens aviser om it

Jensby løj om ukendt partner. KPMG bruges som sandhedsvidne. TDC-udspil og ny lov åbner for opkøb i mobilbranchen. It-kriminalitet i eksplosiv vækst.

Jensby løj om ukendt partner

Asger Jensby har tidligere givet udtryk for, at han ikke havde hørt om Stein Baggers forretningspartner Allan Vestergaard før afsløringen af IT Factory-svindelen. Nu erkender Asger Jensby dog, at han tidligere har fået at vide, at Bagger og Vestergaard havde et samarbejde.
(Morgenavisen Jyllands-Posten)

KPMG bruges som sandhedsvidne

Asger Jensby var bekendt med rygter om, at Allan Vestergaard sammen med Stein Bagger var medejer af Agios United og dermed også delejer i IT Factory. Revisionsfirmaet KPMG melder senere over for Jensby, at Bagger er eneejer af Agios United. Derefter undlader Asger Jensby at spekulere yderligere i Allan Vestergaards medejerskab, lyder det fra Asger Jensby.
(Morgenavisen Jyllands-Posten)

TDC-udspil og ny lov åbner for opkøb i mobilbranchen

TDC gør det nu gratis at ringe inden for selskabets netværk, og dermed får selskabet nemmere ved at fastholde selskabets 1,8 millioner kunder, vurderer aktieanalytiker Poul Ernst Jessen fra Danske Markets. Samtidig står TDC og Telenor nu stærkere, fordi loven ikke længere forpligter dem til at åbne mobilnettet for fremmede operatører.
(Dagbladet Børsen)

It-kriminalitet i eksplosiv vækst

I 2008 blev der globalt ifølge en rapport fra Verizon Business registreret 285 millioner tilfælde, hvor datasikkerheden blev brudt. Det var flere gange, end de foregående fire år til sammen.
(Dagbladet Børsen)

DONG's tv-satsning på fibernet presset i knæ

Energiselskabet DONG opsiger nu aftalen med tv-selskabet Viasat, der har leveret kanaler som TV3 og 3+ på elselskabets fibernet. Aftalen gik ifølge Viasat i vasken, fordi DONG kun ønskede at forlænge aftalen med ét år. Det kan være de første tegn på, at DONG ønsker et frasalg eller overlade driften til andre, skriver avisen.
(Berlingske Tidende)

Dagens aviser:
Få automatisk dagens avisresumeer sendt til din indbakke hver morgen. Opret dig som bruger på Computerworld.dk og sæt "Dagens aviser om it" på overvågning med Computerworld Nyhedsovervågning.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere