Foto: Torben Klint

Svensk telestyrelse afviser blokering hos telefirmaer

Publiceret d. 6. maj 2009 kl. 11.41 | Antal kommentarer (4)

Annonce:
 
ANNONCE:
 
Rettighedshaverne i Sverige forsøger nu at gå samme vej som i Danmark ved at hælde vand i piraternes krudt allerede hos teleselskabet.

Det sker med et krav om at tvinge teleoperatører til at blokere kundernes adgang til netsider, som mistænkes for at indeholde piratmateriale.

Det skriver Computerworlds svenske søsterblad.

Men det afviser den svenske pendant til IT-og Telestyrelsen imidlertid.

Ifølge bladet siger netsikkerhedschef Christoffer Karsberg hos den svenske Post- og Telestyrelse (PST) om kravet, at det er "forbundet med både risici og dårlig timing."

Netsikkerhedschefen kalder den foreslåede blokering af internetsider, der mistænkes for at indeholde piratmateriale, for "højst bekymrende".

"Det vil være problematisk, hvis ansvaret for blokering pålægges operatørerne. Vi tror ikke, det er den rigtige vej at gå," siger han.

De svenske rettighedshavere har efter dommen i den svenske Pirate Bay-sag indledt en offensiv, hvor skytset rettes mod netværksstruktur og operatører frem for brugerne, som med den nyere IPRED-lov kan forfølges ved at få udleveret ip-adresser via teleoperatørerne.

Således er 19 af 28 kendte torrenttracker-sider lukket efter Pirate Bay-dommen ved hjælp af varslingsbreve fra Antipiratgruppen i Sverige, skriver Dagens Næringsliv.

Truende varslingsbreve
Offensiven består i breve til operatører, som sælger båndbredde til internetsider, der mistænkes for at give adgang til piratmateriale.

Ifølge Dagens Næringsliv udvider rettighedshaverne nu det såkaldte medvirkens-begreb fra Pirate Bay-dommen til at få operatører til at spærre adgangen for Pirate Bay-lignende sider med juridiske varslingsbreve.

Eksempelvis udsendte IFPI i Sverige mandag et advarselsbrev til firmaet DCP Networks, som blandet andet sælger serverkapacitet til sitet torrentbytes.net. En af de ansatte i firmaet er Fredrik Neij, der også er en af de fire dømte i Pirate Bay-sagen.

I varslingsbrevet kræver IFPI, at firmaet øjeblikkeligt forhindrer, at den mistænkte overtrædelse af ophavsretten bliver stoppet og IFPI foreslår samtidig, at DCP Networks senest "den 15. maj ophører med at tilgængeliggøre tjenster for torrentsbytes.net".

"Hvis ikke, vil IFPI træffe de nødvendige foranstaltninger, skriver Dagens Næringsliv.

Magnus Mårtensson, der er jurist hos IFPI Sverige, fortæller til avisen, at en internetleverandør ifølge brancheforeningens opfattelse kan være ansvarlig for en vis del af den ulovlige virksomhed.

Kommentarer - Debatoversigt

Ak ja
4 indlæg

Så er det ikke nok for branchen at sende trusselsbreve og dummebøder ud administrativt kun til slutbrugere, nu går de også efter ISP'er og webhoteller.

Gad vide om der er nogen svenske ISP chefer og generelt en branche som skulle have støttet op om piratebay's kamp lidt tidligere som man jo heldigvis ser en samlet branche gør imod APG herhjemme i forbindelse med ankningen af piratebay spærringen.

Nu kan de så få lov til at modtage og behandle daglige trusselsbreve fra IFPI/APG ... Må håbe de syntes det er ok nu de ikke gad støtte op mens de havde muligheden og må da håbe at de har fået øjnene op for at det KUNNE være det var smart at være lidt mere synlig i en evt. ankesag..

Henrik Madsen

Henrik Madsen skrev:

Det er ikke NØDVENDIGVIS så enkelt.
Der er jo den lidt uhyggelige mulighed for at ISPerne har hadt til hensigt hele tiden at blive stillet et eller andet økonomisk i udsigt af IFPI og Co.
I så fald, er det jo nu de skal slå til og forsøge at indgå likrative aftaler med dem.

Bare lidt konspirations pladder der KAN være værd at tænke over...

Jess Grinsted skrev:

En anden teori i samme boldgade er, at ISPerne måske ikke er kede af at få en god undskyldning for at lave en grovkornet form for traffic shaping.

ebbe hansen skrev:
En anden teori i samme boldgade er, at ISPerne måske ikke er kede af at få en god undskyldning for at lave en grovkornet form for traffic shaping.

Mon ikke det ville give bagslag.

Jeg kender mere end en enkelt som sikkert ville nedgradere sin linie til en af de langsommere og billigere linier hvis ikke man kunne benytte linien til hvad man ville og det lige netop var det DE ville som internetudbyderen ikke gerne ville have de gjorde...

Henrik Madsen

Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Her har du de mest banebrydende håndholdte computere gennem alle tider.
25. maj 2012 kl. 16.04 | læs »

Klumme: Angrebet fra Flashback viser, at Apple nu må tage sikkerheden på Mac alvorligt, skriver Shehzad Ahmad fra DK-CERT i sin månedlige klumme
25. maj 2012 kl. 14.30 | læs »

Overblik: Få overblikket over IBM Danmarks store fyringsrunde.
25. maj 2012 kl. 15.30 | (3) | læs »

Landbrugsorganisation er godt sur i skralden over, at landmænd i randområder skal bestille bredbånd hos konkursramt firma.
25. maj 2012 kl. 14.04 | (2) | læs »

White papers
Virksomheder stiller konstant krav til, at it-afdelingen tilpasser sig omverdenens udfordringer...

FastPass Password Manager tilbyder en integreret løsning, hvor brugerne kan administrere og...

FastPass gør det blandt andet muligt for dine slutbrugere at administrere deres egne kodeord på...

Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.

IBM Danmark lader hovederne rulle.