Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

Det er slut med at levere tv, telefoni og internet hos fiberselskabet MidtVest Bredbånd. Et norsk firma overtager tjenesterne. Foto: MidtVest Bredbånd

MidtVest Bredbånd sælger forretning til nordmænd

Fiberselskabet MidtVest Bredbånd, der er i betalingsstandsning, sælger sine tjenester til det norske selskab Lyse.

Der gik i januar chokbølger igennem den danske fiberbranche. Det skete, da fiberselskabet MidtVest Bredbånd annoncerede, at selskabet gik i betalingsstandsning.

Siden har selskabet kæmpet for at finde en løsning, så forretningen i en eller anden form kan fortsætte livet. Alternativet er en konkurs.

I dag var der så nyt fra selskabet. Det norske selskab Lyse overtager alle tjenesterne, der er på MidtVest Bredbånds fibernet.

Dermed overtager nordmændene de 11.000 kunder, der i dag køber ydelser på nettet i Holstebro-området.

"Vi kendte firmaet, for de er forvejen leverandører til mellem 5.000 og 7.000 af de kunder, vi har i dag, og det er jo et argument, som man ikke skal være blind for. Deres produkter kører allerede i dag i en lige linje fra Norge til vores kunder, og derfor er det et selskab, vi har stor tiltro til," siger MidtVest Bredbånds bestyrelsesformand, Flemming Poulsen, til Computerworld.

De nuværende kunder hos MidtVest Bredbånd vil dog ikke komme til at støde på navnet Lyse. I stedet vil det norske energi- og kommunikationsselskab sælge internet-, telefoni- og tv-tjenester under navnet Altibox. Et varemærke, som i forvejen har over 130.000 kunder i Norge.

Altibox har muskler at spille med

Flemming Poulsen påpeger, at Altibox kan udnytte nogle stordriftsfordele, som MidtVest Bredbånd ikke selv var i stand til med sin lille kundebase.

"Det har to formål, når noget af produktionen går til Norge. De kan købe større ind og derfor få en billigere pris, og dermed er der noget mere at dele, end vi kan. Samtidig har de en kundebase på 130.000 fibernetkunder og er hastigt på vej frem, og derfor har de et større antal kunder at fordele udgifterne på," siger han.

Udgifterne førte til sidst til betalingsstandsningen i MidtVest Bredbånd, tilføjer han.

"Problemet for MidtVest Bredbånd er, at vi ikke havde kunder nok til at dække vores udgifter, og det måtte bestyrelsen og ejerne jo tage konsekvensen af på et tidspunkt," fortsætter han.

Frasalg koster ansatte jobbet

Frasalget af tjenesterne betyder, at MidtVest Bredbånd nu kun sidder tilbage med fiberkablerne. Derfor bliver en del af selskabets nuværende 66 medarbejdere overflødige, lyder det fra selskabet.

"Vi har endnu ikke et endeligt overblik over det, men jeg kan fortælle, at medarbejderne i dag er blevet informeret om, at i hvert fald 22 af dem står til at blive afskediget," siger bestyrelsesformanden.

Her til eftermiddag har han siddet til møde med tilsynet, der skal finde en løsning til kreditorerne, men situationen omkring betalingsstandsningen er endnu ikke afklaret.

"Vi står over for at skulle gøre op, hvordan tingene ser ud, og i dag kan vi simpelthen ikke sætte to streger under, hvordan den løsning skal se ud," siger Flemming Poulsen.

I sidste måned fyrede MidtVest Bredbånd ni medarbejdere, fordi aktiviteterne i selskabet var blevet færre.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere