Artikel top billede

(Foto: Steve Woods)

Adobe lukker 13 kritiske huller i Reader og Acrobat

Adobe udgiver første planlagte kvartårlige sikkerhedsopdatering samme dag som Microsofts månedlige sikkerhedsopdatering.

Computerworld News Service: Adobe har udgivet kritiske sikkerhedsrettelser, der lukker 13 huller i Reader og Acrobat.

Sikkerhedsrettelserne er udgivet tirsdag - præcis samme dag som Microsofts månedlige sikkerhedsopdatering, hvilket gør det til en hektisk opdateringsdag for visse systemadministratorer.

Microsoft retter i denne omgang hele 31 fejl inklusiv kritiske sårbarheder i Windows, Office og Internet Explorer.

Adobes software er i stigende grad blevet mål for angribere, som har fundet måder at udnytte sårbarheder i koden til at installere malware på computere. Det sker ved at narre et offer til at åbne en pdf-fil indkodet med skadeligt indhold.

"Disse sårbarheder kan få applikationen til at gå ned og kan potentielt gøre det muligt for en hacker at tage kontrol over det påvirkede system," skriver Adobe i sikkerhedsadvarslen.

Adobes rettelser er til Windows og Mac. Unix-platformen må vente på rettelserne indtil næste uge, skriver Adobe.

Adobe er nu gået over til regelmæssige, kvartårlige sikkerhedsopdateringer for at gøre det lettere for kunderne at planlægge. Hvis virksomheden holder sig til tidsplanen, vil den næste opdatering fra Adobe komme 8. september.

Lavt hængende frugt

Andre filformater er også kommet under angreb i de seneste år heriblandt fra Microsoft Office og Apples QuickTime. Faktisk mangler Microsoft stadig at lukke en offentlig kendt sårbarhed ved, hvordan DirectShow læser QuickTime-filer.

Denne sårbarhed er ifølge Microsoft blevet udnyttet af hackere i et lille antal online-angreb.

Selvom disse filformat-angreb sjældent griber om sig, kan de være svære at forsvare sig imod, da der er så mange forskellige programmer - selv antivirus-programmer - der kan være mål for disse angreb.

Filformat-angreb er den ny "lavt hængende frugt" for hackere, mener Steve Manzuik, som er senior manager of security research hos Juniper Networks.

"Det er sandsynligvis temmelig svært for den gennemsnitlige bruger at være sikker," tilføjer han. "Hvis nogen har et stort nok ønske om at hacke dig, så vil de kunne gøre det."

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere