Artikel top billede

Norge vælger standarder - dropper OpenXML

Den norske regering udpeger de standarder, der skal danne grundlag for den statslige forvaltning i de kommende år. Microsofts OpenXML er ikke med.

Den norske regering har overraskende valgt Microsofts bud fra i den samling af åbne standarder, som den norske regering nu gør obligatorisk i det såkaldte "referansekatolog."

I kataloget fremgår de dokumentformater til tekst, video, lyd og billeder, der nu bliver obligatoriske i den norske forvaltning.

Det betyder, at en eller flere af disse formater skal anvendes, når den norske forvaltning skal kommunikere med borgerne eller lægge noget på nettet med henblik på at sikre en enklere, mere effektiv og mere ensartet kommunikation.

Bemærkelsesværdigt er det, at den norske regering har valgt helt at gå uden om Microsoft-formatet OpenXML, mens open source-formatet ODF til gengæld er blevet godkendt som dokumentformat i Norge. ODF er blandt andet standardformat i OpenOffice.

"Alle brugere skal have ens mulighed for at få adgang til offentlig information og tjenester på internettet. Gennem denne beslutning giver vi brugerne lov til at se eller afspille multimediemateriale fra staten i åbne formater, der ikke er låst til enkelt-leverandører i markedet," siger Heidi Grande Røys, norsk fornyelsesminister til Computerworld Norge.

Herhjemme har OpenXML og ODF siden foråret kørt parløb i en testfase, hvor de begge kan anvendes som dokumentformat i det offentlige. Testfasen blev fornylig forlænget, da Konkurrencestyrelsen ikke kunne nå at blive færdig med sin anbefaling til tiden.

Konkurrencestyrelsens rapport ventes at blive udslagsgivende for de danske politikeres beslutning om, hvorvidt ODF, OpenXML eller begge standarder bliver obligatoriske i den danske forvaltning.

Se listen over godkendte formater i Norge

Det såkaldte referansekatalog anviser, at det fra 1. januar 2012 bliver obligatorisk for de statslige myndigheder i Norge at publicere video i Theora/Vorbis/Ogg eller H.264/AAC/MP4, mens lydfiler skal publiceres i Vorbis/Ogg, MP3 eller FLAC/Ogg og billeder Jpeg eller PNG.

Ved udveksling af dokumenter, der er vedhæftet e-mail, skal der anvendes PDF eller ODF, mens tegnstandarden ISO10646 (UTF8) skal anvendes i alle kommende statslige it-projekter, hedder det.

Det skyldes ikke mindst hensyn til etniske mindretal i Norge.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere