Artikel top billede

IT-Universitetet oplever som flere andre it-uddannelser en stor vækst i antallet af ansøgere.

Boom i ansøgninger til it-uddannelserne

Flere it-studier har oplevet markant større søgning end tidligere år, viser tallene for årets uddannelses-søgning. IT-Branchen kalder det et gennembrud.

148 ansøgninger til 40 pladser på IT-Universitetets bachelor i softwareudvikling. Fordobling i antallet af ansøgere til it-studiet på Ingeniørhøjskolen i Århus.

Meldingerne om en markant vækst i antallet af ansøgere til it-uddannelserne tikker ind i disse dage, hvor uddannelsesinstitutionerne er ved at få overblik over ansøgningerne.

IT-Universitet i København har for alvor ramt plet med de nye bachelor-uddannelser. I hvert fald man modtaget hele 177 ansøgninger til 80 pladser på den helt nye bacheloruddannelse i digitale medier og design, mens den anden bachelor, som universitetet udbød første gang i 2008, altså også tiltrækker masser af ansøgere.

På Danmarks Tekniske Universitet er der også fremgang i antallet af ansøgere til fagene Matematik & Teknologi, som har fået 74 ansøgere i forhold til 51 ansøgninger sidste år, mens studiet softwareteknologi er gået fra 75 ansøgere til 94 ansøgere.

Gennembrud for branchen

De mange positive tal fra it-uddannelserne får brancheorganisationen IT-Branchen til at kalde udviklingen et gennembrud.

"I IT-Branchen kan vi slet ikke få armene ned," siger konstitueret administrerende direktør Jane Eis Larsen i en pressemeddelelse, hvor hun forklarer, at IT-Branchen har kæmpet for at få flere unge til at søge i retning af it-fagene.

"Vi har igennem de sidste år meget målrettet arbejdet med at forbedre branchens image og klæde de unge på med viden om it-uddannelser og -jobs. Nu ser det ud til at bære frugt," siger hun.

IT-Branchen har blandt andet været aktiv med It-natten, choosedifferent.com kampagnen og en rollemodel-ordning, hvor it-folk har besøgt ungdomsuddannelserne og fortalt om arbejdet i it-branchen.

"2009 tegner til at blive året, hvor vi får et gennembrud. Vi er kommet godt rundt omkring de unge og de forældre og vejledere, der rådgiver dem. Nu har de unge åbenbart fået øje på it-uddannelserne og de spændende jobmuligheder, der ligger bagefter", fortsætter Jane Eis Larsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere