Artikel top billede

Mogens Nørgaard mener, at man godt kan lave fjollede ting og samtidig være troværdig databasemand

Sommer på jobbet med Mogens Nørgaard, Miracle

Mogens Nørgaard er til hytte, husbåd og udflugter i ferien, hvis der ikke skal undervises i Oracle-databaser. Læs om spontan markedsføring og en rotte, som Oracle ikke vil kendes ved.

Det er lidt af et tilfælde, at Mogens Nørgaard er på arbejde i denne uge.

Egentlig skulle han have været på forskellige udflugter til Bonbon-Land, Tivoli og lignende steder med sine og eks-konens børn, men af forskellige årsager manglede der en instruktør til et Oracle database-kursus, så direktøren for Miracle sprang ind som underviser.

Overtog Oracles kursusvirksomhed

I maj valgte Oracle Danmark at outsource al sin kursusvirksomhed til Miracle, hvilket Mogens Nørgaard er glad for. Ikke fordi der er de store penge i det - tværtimod - men fordi det sender et godt signal til markedet og er værdifuldt for Miracles konsulenter.

"Ganske kort, så er der ikke penge i kursus-virksomhed. Det er derfor,at Oracle outsourcer. Men det er godt for mine gutter at komme til at undervise igen. Det er godt for os at have nogen , der skal sætte sig ind i det sidste nye. En af de allerbedste måder at lære noget nyt på er, når du skal forklare det til andre. Så er det selvfølgelig godt at få kursister ind, så de møder os. Og så er der hele signalværdien i, at Oracle lægger kursusvirksomheden ud til os," siger Mogens Nørgaard.

Kedeligt og traditionelt eller spændende og usikkert

Ifølge Mogens Nørgaard skulle Oracle vælge mellem Miracle og en anden virksomhed som kursusudbyder af Oracles kurser.

"Oracle skulle vælge mellem en traditionel kursusvirksomhed og os. Det kunne enten blive kedeligt og traditionelt eller spændende og usikkert. De satser lidt på, at vi kan få ideer og innovere," siger Mogens Nørgaard.

Mogens Nørgaard og Miracle har ikke noget imod at lave utraditionelle ting og får en del medieomtale ud af forskellige stunts som Fest for de Fyrede, Kære Connie og diverse medieoptrædender.

Derfor overrasker det lidt, da han vælger at beskrive Miracle som "databasenørder, et databaseeksperthus."

Ikke noget med sjov, bryggeri eller lignende?

"Ja, vi har ølbryggeri, tv-kanal, og vi laver masser af sjove ting. Det er min erfaring, at man sagtens kan blande fjollede ting og seriøs databaseekspertise. Kunderne har ikke noget problem med det," siger Mogens Nørgaard.

Nogle er bange for, at man mister troværdighed, hvis man fjoller for meget rundt. Er det noget I oplever

"Det er rigtigt. Det er da også en balancegang ind i mellem. Men der er ingen der er i tvivl om, at vi kan vores ting med databaser. Jeg har ikke mødt nogen, der siger, at de ikke vil handle med os, fordi vi er useriøse."

"Derimod er det tit, at kunder til møder spørger, hvordan det går med bryggeriet og om jeg har fået fat på Connie. Det er en fantastisk isbryder og noget andet end folk, der spørger hvordan det går med årsresultatet."

Spontan markedsføring og Oracle-rotten

Ifølge Mogens Nørgaard er der ikke tale om en planlagt markedsføringsstrategi, det er mere opstået spontant for at lave noget sjov.

"Det er blevet en del af vores markedsføring, men man kan ikke lave den slags stunts planlagt; det skal komme fra hjertet. Hvis det ikke gøres spontant, men planlægges omhyggeligt så kræver det virkelig meget forberedelse, virkelig mange penge og professionelle folk for eksempelvis at lave noget sjovt som viral markedsføring. Det kan vi slet ikke. Vi kan kun spontanitet," siger Mogen Nørgaard.

The RAT som Oracle ikke vil kendes ved

I denne uge holder Mogens Nørgaard et kursus om de nye features i den seneste version af Oracle-databasen; Oracle 11g, i stedet for at være i Bonbon-Land.

En af de nye features som Mogens Nørgaard er specielt begejstret for er Oracle 11g's Real Application Testing.

"Jeg er vild med en ny test-ting der er kommet. Man kan optage workloadet, alt hvad der foregår på en database, eksempelvis over flere dage. Så kan man afspille det på en ny opgraderet eller patchet version af databasen for at se, om opgraderingen medfører fejl eller forringelser i svartider eller lignende.
Featuren hedder Real Application Testing og det må ikke forkortes til RAT har Oracle sagt - så det gør alle," siger Mogens Nørgaard med et grin.

Han er også begejstret for en ny måde at have standby-databaser, der tillader at man kan anvende standby-databasen aktivt, selvom den er en sikkerhedskopi.

Når han fortæller om de nye features, fornemmer man databasenørdens entusiasme.

Det er næsten bedre end Bonbon-land?

"Det er faktisk meget bedre end Bonbon-land, men det skal blive mellem os og læserne," siger Mogens Nørgaard.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere