ANNONCE:
2010-versionen af Exchange er blevet omtalt som en hybrid, der fungerer lige så godt som grundlag for en hostet e-mail-tjeneste som infrastruktur til erhvervs-messaging.
Microsoft hoster allerede flere end fem millioner brugere på Exchange 2010 som del af virksomhedens Live@Edu-program.
Michael Atalla, der er group product manager for Exchange, offentliggjorde udgivelsen på Exchange Team-bloggen og fremhævede et antal nye funktioner: Understøttelse af 64 bit-versionerne af Windows Server 2008 og 2008 R2, understøttelse af her-og-nu-opgraderinger fra Exchange 2010 RC til 2010 RTM samt sameksistens med Exchange 2007- og 2003-servere.
Sameksistensen med Exchange 2007 vil kræve Service Pack 2, som ifølge Atalla vil udkomme senere på måneden.
Microsoft har tidligere fortalt at have designet arkitekturen bag Exchange 2010 særligt til høj tilgængelighed og integration på tværs af domæner ved brug af teknikker såsom at sammensætte serveren med clustering-teknologi fra Windows Server 2008 og directory federation-funktioner.
Ifølge Microsoft er muligheden for at bruge Exchange som hosting-platform nu indbygget i produktet.
Exchange-betaen inkluderer et antal nye bruger- og administrations-funktioner såsom nye arkiverings-egenskaber, men det måske mest iøjnefaldende er produktets personlighedsspaltning mellem online og on-premise.
Microsoft håber, at denne egenskab vil gøre det lettere for erhvervsbrugere at kombinere miljøer, hvor nogle bruger interne systemer, mens andre bruger hostet mail-bokse fra en tjeneste.
Fortsættes ...



