EU kritiserer bankers data-deling over Atlanten


Publiceret d. 18. september 2009 kl. 13.01


Annonce:
 
ANNONCE:
 
Computerworld News Service: En ny aftale, der er under forhandling mellem USA og EU, og som handler om at dele oplysninger fra bankernes SWIFT-netværk bliver stærkt kritiseret.

Kritikken kom i denne uge under en debat i Europa-Parlamentet.

Sverige, som har det halvårlige formandskab for EU, er ved at forhandle en midlertidig aftale på plads, der skal tillade deling af informationer om transatlantiske pengeoverførsler, når SWIFT i løbet af de kommende uger flytter sine data fra USA til Holland.

De amerikanske myndigheder har allerede gennemgået databasen grundigt, mens den stadig fandtes i USA, og de mener da også, at informationerne ved mere end én lejlighed har hjulpet til at fange terrorister.

Flytningen til Holland kræver en del forhandlinger på grund af de europæiske love for databeskyttelse, der indskrænker mulighederne for at flytte data til lande, der har svagere love til beskyttelse af privatlivets fred end dem i EU.

Hvis den midlertidige aftale kommer på plads, vil den skulle gælde i højst et år, mens det juridiske grundlag bliver vurderet, hvorefter den skal erstattes af en permanent aftale.

For øjeblikket er justitsområdet ikke dækket af EU, men når først Lissabon-traktaten bliver gennemført, vil parlamentet også kunne deltage i denne form for lovgivning, siger Michael Cercone, som arbejder for Europa-Kommissionen. Kommissionen assisterer den svenske regering i forhandlingerne.

Data beskyttes bedre
Alligevel kritiserer adskillige parlamentsmedlemmer forhandlingerne om en midlertidig aftale skarpt.

"Det er uacceptabelt, når der igen sker det, at det europæiske og de nationale parlamenter, der jo repræsenterer befolkningerne, bliver sat ud på et sidespor og nægtet en gennemsigtig og demokratisk proces," siger Sophie In't Veld, der er hollandsk parlamentsmedlem.

"Den midlertidige aftale sikrer, at data faktisk bliver beskyttet bedre, end det hidtil har været tilfældet," siger Michael Cercone og tilføjer, at man ikke bevidst har forsøgt at udelukke parlamentet fra forhandlingerne, men at man har sørget for, at de nødvendige skridt er blevet taget, så man kan sikre et frit flow af finansielle informationer i den tid, der går, inden den endelige aftale kommer på plads.

Andre parlamentsmedlemmer har stillet spørgsmålstegn ved, om den nye aftale er lovlig.

"Betalingsplatforme er fuldstændigt fundamentale i forhold til vores økonomi," siger Sharon Bowles, der er parlamentsmedlem fra Storbritannien.

"Det er essentielt, at der findes en juridisk sikkerhed i forhold til den aftale, man når frem til, så man ikke risikerer at platformene bliver udsat for destabiliserende retssager."

Diskussionerne om SWIFT begyndte i 2006 i kølvandet på en artikel i avisen The New York Times, der afslørede, hvordan de amerikanske myndigheder havde adgang til data om europæiske statsborgere fra det belgisk-baserede finansielle netværk, uden de europæiske myndigheder viste noget om det.

Den efterfølgende kritik fra det europæiske parlament og visse EU-lande fik USA til at udstede garantier om, at privatlivets fred ikke vil blive forstyrret, og at man kun ville bruge de indsamlede data til antiterror-formål.

SWIFT fungerer som vogter
Debatten blussede op igen denne sommer, da SWIFT annoncerede, at databasen ville blive flyttet til Holland. I den anledning spurgte en række parlamentsmedlemmer kommissionen til de nærmere omstændigheder ved flytningen og de implikationer, det kunne få.

Mange parlamentsmedlemmer mener, at forespørgslerne blev ignoreret, og de benyttede onsdagens plenum i parlamentet til at få luft for deres frustrationer.

Lederen af SWIFT, Lázaro Campos, mener, at onsdagens debat "ikke handlede om SWIFT, men om samarbejdet mellem Europa og USA," og han tilføjer, at det finansielle netværks nye arkitektur "er nøglen til vores kunders sikkerhed."

SWIFT fungerer som vogter over finansielle transaktioner. Organisationen tilbyder elektroniske instruktioner i, hvordan man overfører penge mellem 7800 finansielle institutioner over hele verden. Det ligger i Belgien og er ejet af mere end 2000 finansielle organisationer og heriblandt næsten alle de store banker. Aktierådgivere, fonde og aktiemarkeder er blandt de mange brugere.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen



Alle artikler om:
EU, Jura, Privacy, Lovgivning, Databaser, Samfund


Kommentarer - Debatoversigt


Der er endnu ikke nogen kommentarer til denne artikel. Du kan skrive en kommentar ved at udfylde nedenstående formular
Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Her har du de mest banebrydende håndholdte computere gennem alle tider.
25. maj 2012 kl. 16.04 | læs »

Klumme: Angrebet fra Flashback viser, at Apple nu må tage sikkerheden på Mac alvorligt, skriver Shehzad Ahmad fra DK-CERT i sin månedlige klumme
25. maj 2012 kl. 14.30 | læs »

Overblik: Få overblikket over IBM Danmarks store fyringsrunde.
25. maj 2012 kl. 15.30 | (3) | læs »

Landbrugsorganisation er godt sur i skralden over, at landmænd i randområder skal bestille bredbånd hos konkursramt firma.
25. maj 2012 kl. 14.04 | (2) | læs »





 
White papers
EU-direktivet Solvency II træder i kraft januar 2013 og er nu sammen med mange andre standarder...

Oracle Database 11g R2 udgør grundlaget, der gør det muligt for dig at yde en bedre service,...

Oracle SOA Suite er medlem i familien af Oracle Fusion Middleware-produkter, der giver dig en...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.

To danske it-studerende har udviklet et program, der kan suge kundernes CPR-numre ud af teleselskaberne.