Artikel top billede

Professor Niels Bjørn-Andersen fra Copenhagen Business School opfordrer til at skærpe den kritiske sans, når man skimter brugeranmeldelser på nettet.

E-handelsforskere: Pas på online-snydeanmeldelser

Blindhed over for positive brugervurderinger og direkte fup med anmeldelserne er en farezone for både forbrugere og indehavere af web-butikker, mener to e-handelsforskere.

Når du skal ud og købe varer på nettet, er andre forbrugeres anmeldelser altid gode støttehjul i købsbeslutningen.

Men store, internationale sites som eBay, Amazon og YouTube oplever tilsyneladende en ren bedømmelsesinflation, hvor brugerne vurderer produkter og videoer til langt over gennemsnittet - gerne mere end fire stjerner ud af fem mulige.

To danskere e-handelsforskere peger på, at når majoriteten af anmeldelserne er positive, bliver informationen til den nysgerrige forbruger nærmest nulstillet.

"Hverken forbrugere eller sælgerne på sitet får noget ud ensartede stjerne-anmeldelser, som er positive," påpeger professor Niels Bjørn-Andersen fra Copenhagen Business School med henvisning til, at "alle ser lige gode ud på papiret."

Sæt ord på vurderingen

Niels Bjørn-Andersen fremhæver, at virksomheden bag produkterne oven i købet selv kan fabrikere stjerneanmeldelserne og på den måde banke bedømmelsen i vejret. Det vil i så fald give de potentielle købere endnu mindre at gå efter i købssituationen.

Den mistanke bliver bakket op af professor John Parm Ulhøi fra Handelshøjskolen ved Aarhus Universitet.

"Med gode anmeldelser kan man lede opmærksomheden hen på produktet, men de positive bedømmelser skal meget gerne bakkes op af ord. Det kan godt være, at det er sælgerens egne ord, men så får forbrugerne i det mindste mere information at bedømme produkterne ud fra," siger han.

Både Niels Bjørn-Andersen og John Parm Ulhøi peger på, at brugeranmeldelser i form af stjerneafgivninger og deslige er et yderst spinkelt grundlag at vurdere et produkt ud fra.

"Anmeldelserne kommer jo fra folk, der allerede er tilknyttet et e-handelssted, og så skal man jo også tænke på, hvor lang tid brugerne benytter til anmeldelsen i forhold til eksempelvis en professionel kritiker fra en avis," siger Niels Bjørn-Andersen.

Masser af plattenslagere

"Når folk bruger ganske kort tid på at krydse af i et felt, sker det sjældent, at de går under midten af skalaen. Derfor er skrevne anmeldelser noget mere nuanceret," siger John Parm Ulhøi, der pointerer, at hvis sælgerne kaster sig ud i selvforherligende anmeldelser, kan det koste dyrt i den sidste ende.

"Hvis forbrugerne gennemskuer sælgeren som en, der selv anmelder sine produkter højt, så kan det ligefrem skabe aktivt badwill, og man mister kunderne. Der er masser af plattenslagere derude, der kun tænker på den hurtige gevinst," siger John Parm Ulhøi.

Et af de danske e-handelssteder, der i høj grad profilerer sig og profiterer på brugeranmeldelser, er madstedet just-eat.dk, hvor folk ifølge direktør Morten Larsen i høj grad sorterer restauranter efter geografi og dernæst brugeranmeldelser.

Just-eat-direktøren tager derfor med det samme afstand fra fupanmeldelser.

"Folk skal gennemføre en ordre hos os for at kunne fortage en bedømmelse. Med omkring en halv million aktive brugere, så bliver det en dyr fornøjelse, hvis man skal købe sig til en bedre brugervurdering eller ønsker at sænke en konkurrent," forklarer Morten Larsen.

Han siger, at det vil koste "mange tusine kroner" at ændre sin bedømmelse markant, og det vil nok afholde de fleste, mener han.

Også "bedømmelsesblindhed" i form af flotte karakter hævder Morten Larsen ikke finder sted på online-madshoppen.

"Hos os er brugerne også ude med riven. Vi har flere gange oplevet, at restauranter efter en kikset weekend ringer til os for at ændre negative anmeldelser. Men vi ændrer selvfølgelig ikke vores brugeranmeldelser," siger Morten Larsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere