Artikel top billede

Fire gode grunde til at skifte til IMAP

POP eller IMAP som email-protokol? Se her, hvorfor du bør vælge IMAP.

Computerworld News Service: Måske ved du, at din e-mailklient bruger en af to protokoller til at hente dine e-mails: Post Office Protocol (POP) eller Internet Message Access Protocol (IMAP).

Men ved du, hvorfor det er vigtigt, hvilken en af dem du bruger?

Når du henter en e-mail ved hjælp af IMAP, opretter din e-mailklient en lokal kopi, men efterlader også en kopi på serveren, hvor den ligger, indtil du sletter den.

IMAP gemmer også en masse informationer om dine e-mails - for eksempel, om du har læst dem, arkiveret dem eller videresendt dem.

Resultatet er, at din indbakke ser ens ud, ligegyldig om du kigger i den fra din smartphone eller din computer.

Hvis du derimod bruger POP til at hente dine e-mails, bliver den lokale kopi din eneste kopi. E-mailen slettes typisk fra serveren.

Selv hvis du indstiller din e-mailklient til at efterlade en kopi på serveren, så ved serveren ikke, hvilke e-mails du har læst eller svaret på.

POP udnytter båndbredden mere effektivt, hvilket er godt for folk med meget langsom internet-forbindelse, og protokollen lægger ingen begrænsninger på størrelsen af din indbakke.

IMAP giver imidlertid en mængde andre fordele. Her kommer fire gode grunde til at skifte:

1. Undgå nedbrud på din webmail

For ikke så længe siden led Gmail af et nedbrud, der kun påvirkede brugere, der læste deres e-mails via webmail-grænsefladen.

Brugere, som tog forbindelse til deres Gmail-konti via IMAP var upåvirkede og kunne uden problemer hente deres e-mails.

Sådanne problemer er ekstremt sjældne, men alligevel er lektien, at det kan være overordentligt fornuftigt at have mere end en måde at få adgang til en given e-mailkonto.

Langt de fleste af de e-mailudbydere, der tilbyder IMAP-adgang, giver også adgang via webmail, og mange - men ikke alle - webmail-udbydere tilbyder også IMAP-adgang.

2. Skift klient eller platform uden problemer

Måske beslutter du en dag at skifte fra eksempelvis Microsofts Entourage 2008 til Apples Mail eller fra Qualcomms Eudora til Mozillas Thunderbird.

Hvis du bruger POP, kan det give store irritationsmomenter.

Du bliver muligvis nødt til at importere alle dine e-mails til den ny klient eller måske endda først eksportere dem fra den gamle.

Risikerer at miste mail eller metadata

Under alle omstændigheder risikerer du at miste e-mails eller de metadata, der er tilknyttet dem på grund af grundlæggende forskellige i de forskellige klienters lager-systemer.

Med IMAP fordufter denne slags problemer. Her er det lige så let at skifte e-mailklient som at indtaste sine brugeroplysninger og et par indstillinger i det ny program.

Derefter venter du bare, mens dine e-mails bliver downloadet fra serveren. Det bliver ikke nødvendigt hverken at eksportere eller importere noget, og din ny klient vil vise dine e-mails og eventuelle mapper på samme måde, som den gamle gjorde.

Du kan endda skifte løbende - som jeg selv har gjort - mellem flere forskellige klienter, for eksempel hvis du generelt foretrækker Apple Mail men en gang imellem ønsker at bruge funktioner, som kun Entourage har, eller hvis du blot vil afprøve et nyt e-mailprogram uden at binde dig til det.

3. Læs alle dine e-mails på flere maskiner

Hvis du gerne vil have adgang til dine e-mails fra både en Mac og en Windows- eller en Linux-pc samt en iPhone eller anden smartphone, kan du blot åbne en IMAP-klient på den anden maskine, indtaste dine indstillinger, og så virker det.

Hvis man er nødt til at bruge flere forskellige enheder eller styresystemer, så er IMAP umådelig bekvem, da den gør det muligt at se præcist de samme data, heriblandt gemte, arkiverede eller sendte e-mails, på alle enheder.

4. Opbevar en ekstra kopi af dine e-mails

Selvom det altid anbefales at tage backup af alle data, heriblandt selvfølgelig e-mails, kan det faktum, at IMAP-protokollen gør det muligt at vedligeholde en kopi af alle e-mails både lokalt og på serveren, hjælpe til at undgå tab af data.

Hvis din harddisk for eksempel giver op, eller hvis din computer bliver stjålet eller beskadiget, risikerer du at miste alle dine lokalt opbevarede e-mails. Men med IMAP kan de oprindelige kopier af alle dine e-mails stadig ligge sikkert gemt på serveren.

Og hvis din e-mailudbyder derimod mister data på sine e-mailservere, kan dine lokale kopier fungere som backup.

Joe Kissell er redaktør på TidBits og har skrevet adskillige e-bøger om OS X.

Oversat af Thomas Bøndergaard




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere