Fremtidsforsker: Hovedkontoret krymper

It-arbejdspladsen: Ifølge Eva Bjerrum vil kontormiljøet som fysisk ramme om arbejdspladsen bestå, men noget anderledes end i dag. Læs hvordan fremtidens arbejdsplads ser ud.

Artikel top billede

I dag er det at gå på arbejde i langt overvejende grad en fysisk bevægelse fra hjemmet og hen til en arbejdsplads.
Her venter der os et skrivebord med vores navn på og en computerskærm, hvor vi tilslutter vores computer - hvis computeren da ikke allerede står på bordet og er tilsluttet.

Når vi holder møder, foregår det som oftest i et lukket kontor eller i et særligt indrettet mødelokale.

Sådan har det været i mange år, og det er sådan, de fleste af os opfatter "det at gå på arbejde".

Det rigtige arbejde er det, der udspiller sig inden for virksomhedens fysiske rammer, eller det arbejde, som på anden måde er synligt.

Men alt det vil sandsynligvis ændre sig i fremtiden.

Eva Bjerrum er innovationschef i Center for New Ways of Working ved Alexandra Instituttet i Århus, hvor hun igennem flere år har forsket i kontormiljøer og nye arbejdsformer.

Møder i fokus

Ifølge innovationschefen vil kontoret også i fremtiden bestå som fysisk ramme for arbejdspladsen.

"Jeg tror stadig, der vil være fokus på mødet. Jeg tror ikke, kontoret forsvinder som arbejdsplads," siger Eva Bjerrum.

Selvom hun altså mener, at man i højere grad vil se, at mange virksomheder bliver et mødested, så vil der stadigvæk være brug for forskellige rum på arbejdspladsen - for det er ikke alt arbejde, der er et møde. Der er forskellige arbejdsprocesser, der vil blive ved med at være der, og som det er nødvendigt at have plads til.

Til gengæld forventer hun, at der vil være langt mere fleksibilitet i forhold til, hvor og hvornår arbejdet skal foregå, hvilket sandsynligvis vil betyde, at virksomhedernes fysiske rammer vil blive mindre.

"Jeg tror, du vil se færre af de helt store hovedsæder. Den plads, man vil binde sine penge i, bliver mindre. Og så vil man bare bruge pladsen på en anden måde," siger hun.

Arbejde uden for kontoret

En af årsagerne, til at der i fremtiden ikke vil være det samme behov for kvadratmeter i hovedsæderne, er, at arbejdet i langt højere grad vil flytte ud af kontoret.

"Jeg tror, at det vil blive meget mere almindeligt, at arbejdet vil foregå alle mulige andre steder. For eksempel kan man holde et møde ved at gå en tur, eller på vejen i toget fra by til by," siger Eva Bjerrum.

Selvom vi allerede nu har været vant til at kunne arbejde alle mulige forskellige steder fra, mener hun, at normen stadigvæk er, at man møder på arbejde hver dag - for ellers er det ikke ‘rigtigt' arbejde. Den mentalitet vil ændre sig.

"Jeg tror, at der vil være større forståelse for, at der sker alle mulige ting forskellige steder, som ikke er synlige. Derfor vil man også give meget mere frihed i den måde, man kan arbejde på," siger hun.

Friheden til at tilrettelægge tid og sted vil være et vigtigt salgsargument for at få det arbejde ud af folk, som man gerne vil have. Især over for de unge, der nu er på vej ud på arbejdsmarkedet.

"Unge mennesker forventer, at der er en fleksibilitet i deres arbejdsliv, for det har de været vant til fra deres uddannelse, hvor de har lært at arbejde sammen om projekter," siger hun.

De nyuddannede har et helt andet forhold til det at arbejde på et kontor, mener hun. For dem er drømmen ikke nødvendigvis at få det store hjørnekontor med sekretæren siddende ude foran.

"De, der i dag kommer ind på arbejdsmarkedet, er vant til at arbejde med projekter og videndeling i åbne miljøer. De forholder sig slet ikke til den gamle fortælling om, at man skal arbejde sig op til at få sit eget kontor," siger Eva Bjerrum.

I Eva Bjerrums krystalkugle vil fremtidens kontorarbejdsplads altså tilbyde langt flere muligheder i form af fleksibilitet for medarbejderne.

Mere leg med kontoret

Men også det rent æstetiske udtryk på kontorerne vil ændre sig.

"Jeg tror, at fremtidens virksomheder vil se mere forskellige ud, hvor de i dag typisk ser meget ens ud. Og i virksomhederne vil hver afdeling i højere grad forsøge at skabe sin egen identitet, så man kan se forskel på, hvilken afdeling man befinder sig i," siger hun.

Fremtidens kontormiljø bliver altså meget mere forskelligartet, efterhånden som det går op for virksomhederne, at kontorerne ikke nødvendigvis behøver se ud på en bestemt måde. Og måske vil der endda gå sport i at lade den æstetiske indretning af kontorerne overraske.

"Jeg forestiller mig, at der vil være flere virksomheder, der vil lege med forskellige udtryk. Således at en bank ikke nødvendigvis vil ligne en bank, og en udviklingsafdeling i en it-virksomhed ikke vil ligne en udviklingsafdeling," siger Eva Bjerrum.

Læs mere:
Sådan indretter du det bedste it-kontor
Åbne kontorlandskaber og glasvægge kan skabe videndeling og bedre trivsel. Computerworld sætter fokus på, hvad den gode ledelse bør være opmærksom på før en domicilopgradering.

Masser af plads i palads af glas
SimCorps nye hovedkvarter er indrettet med fokus på mobilitet og åbenhed for at understøtte videndeling mellem medarbejderne.

"Vi er stolte af vores lokaler"
Da Rudersdal kommunes it-afdeling skulle flytte, var det ikke med alles gode vilje. Men ved at lade medarbejderne bestemme indretningen blev flytningen vendt til noget positivt.

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | Online

Connected sikkerhed: Sådan samles netværk, drift og sikkerhed i én platform

Få indblik i, hvordan NaaS og SOC samler netværk og sikkerhed i én platform. Hør Semler Group dele erfaringer med hurtigere trusselsrespons, færre leverandører og mindre kompleks drift. Deltag og se, hvordan moderne sikkerhedsdrift skalerer i...

Infrastruktur | Frederiksberg

Roundtable: Suverænitet, risk management og resiliens i en urolig verden

Digital suverænitet er rykket fra politisk debat til konkret risikostyring.På dette eksklusive dinner roundtable samler Computerworld, T-Systems og Palo Alto Networks 12-15 ledende it- og sikkerhedsbeslutningstagere til en fortrolig samtale om...

Se alle vores events inden for it

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Cyberdivisionen søger IT-supporter til Brabrand

Midtjylland

PensionDanmark

AI Engineer

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Cyberdivisionen søger IT-supporterelever til lokal IT på Flyvestation Skalstrup

Region Sjælland

Navnenyt fra it-Danmark

SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

Plamena Cherneva

SAP SuccessFactors Partner Pentos

IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

Sarah Warm

IFS Danmark A/S

Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

Jakob Dirksen

GlobalConnect

Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job