Artikel top billede

IDC-analytiker Anders Elbak peger på, at servervirtualisering handler om meget mere end konsolidering. Arkivfoto: Torben Klint (Foto: Torben Klint)

IDC: Virtualisering bliver limen i datacentret

Integration af infrastrukturen i datacentret kommer til at ske via virtualisering, peger analysehuset IDC på. Endnu er integrationen dog ikke tilfredsstillende, påpeger en virtualiseringskunde.

Management, migrering og cloud computing er blevet nøgleord i den fagre, nye virtualiseringsverden.

Det kom frem på IDC's virtualiseringskonference, der i går blev holdt på SAS Falconer Hotel på Frederiksberg.

Her lagde IDC's nordiske researchmanager, Anders Elbak, ud med at fastslå over for de godt 200 fremmødte it-folk, at udrulningen af servervirtualisering er gået ekstrem hurtigt, siden teknologien blev mainstream for ganske få år siden.

Danmark er godt med

Anders Elbak præsenterede tal fra en europæisk IDC-undersøgelse, der viste, at 17 procent af de europæiske virksomheder kører med virtuelle servere i produktionsmiljøet, og 14 procent benytter virtuelle maskiner i pilotprojekter.

Danmark ligger lunt i svinget, da cirka hver fjerde server herhjemme er virtualiseret.

"I Europa bliver der nu solgt flere logiske servere end fysiske servere," sagde Anders Elbak på konferencen, hvor han også pointerede, at virtualiserings-efterspørgslen langt fra er mættet.

"Det er selvfølgelig svært at fastslå, hvor mange servere, der bliver virtualiserede, men omkring 80 procent dækning lyder måske urealistisk nu, men det kan være den øvre grænse på længere sigt," fortalte han til de godt 200 virtualiseringsinteresserede it-folk.

Virtualisering ikke nok i sig selv

Samtidig fastslog IDC-analytikeren, at bunden i finanskrisen er nået, og 30 procent og dermed flertallet af europæiske it-chefer ser en forøgelse af omsætningen som deres vigtigste mål i 2010.

Set i det lys er serverkonsolidering til at kontrollere omkostningerne ikke længere nok. Tidligere har omkostningsbesparelser i form af især strøm ellers været den helt store årsag - især det seneste års krisetid - for, at servervirtualiseringen er eksploderet udover de vådeste forventninger for bare to år siden.

Virtualisering og cloud smelter sammen

Men Anders Elbak pegede på, at de nye udfordringer hedder system-management og migrering af datacentrets øvrige komponenter ved at bruge virtualisering som limen til at binde alle datacentrets komponenter sammen.

Han nævnte i den sammenhæng kontrol over forretningsudviklingen i datacentret med nydanske it-termer som disaster recovery og auto recovery for at styre nedbrud i datacentret.

De nye perspektiver er application availability og live migration, hvor it-afdelingen ved hjælp af serviceorienteret computing (med lån af udtrykket serviceorienteret arkitektur, SOA) kan sende hele eller dele af virksomhedens applikationer ud i en privat eller en offentlig cloud uden at mærke driftsforstyrrelser.

Virtualisering i skyen

Netop cloud-computing og serviceorienteret computing er også et kernebegreb på IDC-konferencen, hvor blandt andre it-leverandører som Cisco, Microsoft, EMC og IBM agiterer for, at cloud'en og virtualisering er to uløseligt knyttede begreber, selv om det umiddelbart ikke ser sådan ud.

"Virtualisering i datacentret er oftest fragmenteret i forskellige øer med storage, applikationer og data i hver deres forskellige silo. Udfordringen ligger derfor i, hvordan man optimerer infrastrukturen i form af netværk, hardware- og softwareressourcer i forhold til virtualisering i både interne og eksterne skyer," siger Kerry Patridge, der er manager for forretningsudvikling i netværksselskabet Cisco.

Konferencedeltager og netværksspecialist Peter Steensen fra Danmarks største medievirksomhed, Egmont, nikker genkendende til udfordringerne med at flytte især applikationer på kryds og tværs i datacentret.

"Med vores nuværende virtualiseringsløsning kan vi sende virtuelle maskiner frem og tilbage i en intern cloud, men jeg savner en flydende overgang for applikationerne, som vi skal installere manuelt på hver maskine," forklarer Peter Steensen til Computerworld.

Han peger på, at teknologien med blandt andet VMwares vCloud er til stede, så man kan smide sine virtuelle maskiner fra eget miljø og ud til eksterne udbydere. Samtidig siger han, at Egmont på nuværende tidspunkt ikke har planer om at sende sine data ud i eksterne skyer, selv om selskabet overvejer at få hostet backup-data hos en ekstern leverandør.

"Man skal aldrig sige aldrig, og vi holder naturligvis øje med vores egen kapacitet og priserne ude hos cloud-leverandørerne," siger Peter Steensen fra Egmont.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere


Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere