TDC's bredbåndspakker presser fiberbranchen

Der er stor fremgang i TDC's bredbåndspakker med internet, telefoni og tv, og det udfordrer elselskaberne, der har lignende produkter på fibernettet.

Artikel top billede

TDC's administrerende direktør Henrik Poulsen kan glæde sig over, at TDC-produkterne HomeTrio og HomeDuo går kraftigt frem. Foto: Jørgen True.

Tv, telefoni og internet i samme pakke. Det er indholdet i TDC's bredbåndsprodukt HomeTrio, og det er et produkt, som går markant frem, afslører dagens kvartalsregnskab fra TDC.

TDC har siden januar erobret 64.000 HomeTrio-kunder, ligesom 85.000 har købt HomeDuo, der indeholder internet og telefoni via TDC's ADSL-bredbånd.

Dermed har TDC's to produkter det samme antal kunder, som elselskaberne indtil nu har tilsluttet på deres konkurrerende fibernet, der indtil nu har kostet 7,5 milliarder kroner at udbygge.

TDC's administrerende direktør og koncernchef, Henrik Poulsen, er begejstret over, at selskabet indtil videre har formået at få 149.000 kunder på de to nye produkter. Det var betydeligt flere, end selskabet havde forudset ved lanceringen i januar.

De to produkter er i direkte konkurrence med elselskabernes fiberprodukter, der også indeholder internet, telefoni og tv.

"Det er noget, vi kan gå ud og konkurrere med, for mange danskere har ikke været opmærksomme på, at de kunne få tv igennem telefonstikket, og stadig er der mange, der ikke er klar over, at de kan få tv den vej ind uden at grave forhaven op med nye ledninger ind til huset," siger Henrik Poulsen til Computerworld og tilføjer:

"På den måde er det selvfølgelig blevet et udspil, der konkurrerer med andre udbydere af tv - herunder elselskaberne."

Flere kunder end forventet

Henrik Poulsen vurderer, at TDC ved årets udgang ender med at have op imod dobbelt så mange kunder på HomeDuo og HomeTrio i forhold til det oprindelige estimat.

Teleanalytiker John Strand, der har været en fiberbranchens største kritikere, hæfter sig ved, at TDC's kundetal er på niveau med elselskabernes samlede fiberabonnenter.

"Hvis man ser på tallet og tager i betragtning, hvor kort tid der er gået, så er det et fantastisk flot salgstal. Specielt når man ser på, at elselskaberne har gravet forbi 640.000 husstande og har fået 150.000 kunder, hvor en meget stor del af dem ikke engang har tv på," forklarer John Strand fra Strand Consult.

En del af TDC's HomeDuo- og HomeTrio-kunder kommer i fra andre TDC-produkter såsom den traditionelle fastnettelefon, men Henrik Poulsen fremhæver, at den samlede omsætning per kunde bliver øget med disse såkaldte bundle-produkter med flere tjenester i én pakke.

Fiber-direktør: TDC er bange

Syd Energi Bredbånd er et af de fiberselskaber, der kæmper med TDC om de kunder, som ønsker telefoni, tv og internet samlet i ét produkt. Virksomhedens direktør, Lars Andreasen, nedtoner TDC's fremgang med bundle-produkterne.

"Det kan godt være, at de har fremgang i antallet af kunder, men så vidt jeg ved, så har det kostet dem et kæmpestort millionbeløb at få kunderne over på HomeTrio i forhold til, hvad de tjente tidligere. De har måttet mene, at fastholdelsen af kunder er den meget store investering værd," siger Lars Andreasen.

Syd Energi Bredbånds direktør mener ligesom andre i fiberbranchen, at kundernes stigende krav til båndbredde på sigt tager livet af kobbernettet, som i dag er skelettet hos TDC på fastnettet.

"Vi bevæger os i den retning, at behovet for de store båndbredder vokser, og det er vi glade for. Vi kan se, at verden bevæger sig i vores retning, og det er det, som TDC er bange for og slås imod. TDC skeler imod os og gør alt, hvad de kan, for at forhindre, at vi får ret mange fødder til jorden," siger Syd Energi-direktøren.

TDC: Vi er der, når kunderne har behovet
I dag har TDC nedlagt fiber i en større del af selskabets infrastruktur, og selskabet har formået at øge hastighederne på virksomhedens kobbernet ved at skubbe fiberkabler tættere og tættere på slutbrugerne.

Dermed mener Henrik Poulsen, at kunderne i dag får tilfredsstillende bredbåndsprodukter fra landets største teleselskab.

"For os er det her noget, der skal være drevet af markedet, kundens behov, og når kunderne har et behov for en given hastighed, så udbygger vi infrastrukturen til at matche det. I øjeblikket leverer vi de her produkter med hastigheder, som så rigeligt opfylder kundernes behov," siger TDC-topchefen.

Computerworld har tidligere afsløret, at elselskaberne senere på året etablerer et fælles brand på indholdssiden, der skal tage konkurrencen op imod specielt TDC. Igennem et fælles selskab kan elselskaberne købe indhold såsom tv-kanaler billigere, fordi de på den måde opnår stordriftsfordele.

Det er ejerkredsen omkring erhvervsfiberselskabet Nianet, der slår sig sammen på privatmarkedet. De vil i fremtiden kunne nå ud til omkring 1,3 millioner husstande, hvis de får afsluttet deres gravearbejde.

"De er jo konkurrenter i dag, og det er jo så konkurrenceintensivt et marked - det er svært at finde mere konkurrenceintensive markeder i Europa - og her er elselskaberne én faktor i den konkurrence. Hvis de slår sig sammen, så opstår der en konkurrent i en lidt anden form, og det er selvfølgelig noget, vi hele tiden tager bestik af," fortæller Henrik Poulsen.

Han præsenterede i dag et regnskab, der viste fremgang i den samlede koncerns omsætning i årets første tre kvartaler i forhold til samme periode året før. Det var dog primært den schweiziske forretning Sunrise, der trak omsætningen op, mens den nordiske forretning trak ned.

Trods det har TDC formået at forbedre bundlinjen til 2,5 milliarder kroner i årets første ni måneder, hvilket er 25 procent bedre end samme periode i 2008.

Læses lige nu

    Annonce

    Netcompany A/S

    IT Consultant

    Københavnsområdet

    Region Midtjylland

    It-supporter til Regionshospitalet Viborg

    Midtjylland

    Capgemini Danmark A/S

    Client Partner

    Midtjylland

    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Online

    Computerworld Cyber Briefing: Cyberresiliens

    De fleste organisationer har en plan for recovery. Få ved dog, hvilke systemer der skal op at køre først for at holde forretningen i gang. Kom med, når vi ser nærmere på, hvordan Cohesity, Dustin og HPE hjælper organisationer med at definere og...

    It-løsninger | Horsens

    Dynamics AX og FO: Næste kapitel for din virksomhed

    Få overblik over vejen fra Dynamics AX til Finance & Operations – eller løft værdien af Dynamics FO. Hør praksisnære cases om strategi, migration og optimering. Vælg spor, få dyb faglig indsigt, styrk beslutningerne. Tilmeld dig konferencen i...

    Jura | København

    Compliance Day 2026

    Computerworld samler NIS2, AI Act, DORA, GDPR og ledelsesansvar i ét skarpt program. Få styr på kravene og omsæt dem til styring, beslutninger og handling i hverdagen. Tilmeld dig Compliance Day.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

    Nikolaj Henrik Pieter Jansen

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S

    EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

    Michael Banegas Madsen

    EG Danmark A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S