Danmark halter efter den europæiske tele-elite

Svenskere og nordmænd får i dag fyret op for megahurtigt mobilt bredbånd. Hvorfor er det aldrig Danmark, der er først med den slags teknologier?

Artikel top billede

I den danske andedam bryster vi os tit af, at vi er langt fremme på den teknologiske bølge.

Men på teleområdet er der sjældent bølgegang i andedammen.

I dag må vi eksempelvis se på fra sidelinjen, når TeliaSonera tilbyder sit lynhurtige mobile LTE-bredbånd (også kaldet 4G) i nabolandene Norge og Sverige, hvor indbyggerne i Oslo og Stockholm bliver verdens første LTE-kunder.

I Danmark har der endnu ikke været afholdt LTE-auktion endnu, og auktionen er oven i købet i overhængende fare for at blive udskudt.

Hvorfor er Danmark blevet hægtet af det teknologiske telekapløb, og hvad er konsekvenserne af, at vi kører på baghjul af de store spillere?

Danmark er blevet et følgeland

"Myndighederne har været for sløve til at sætte gang i frekvenssalget. Og det er jo lidt uheldigt for Danmark, at vi bliver et følgeland i stedet for et foregangsland," siger teleanalytiker Brian Troelsen fra analysebureauet IDC Nordic med henvisning til det politiske spil omkring næste års frekvensauktion.

Han peger på, at især udviklingen af mobilapplikationer kommer til at halte i Danmark, hvis vi konstant driver bagefter førerfeltet. Det synspunkt deler han med sin teleanalytiker-kollega Torben Rune fra analysebureauet Netplan.

"Vi halter efter teknologisk og prismæssigt, og så har tjenesterne jo ikke ændret sig nævneværdigt i de seneste 10 år," siger Torben Rune.

Især betalingstjenester, avancerede videotjenester, navigation og brug af sociale medier på mobilområdet er mobilservices, som Torben Rune efterlyser på det danske marked.

Priserne er for høje

Udover manglende initiativer på det administrative niveau, peger Torben Rune på, at teleselskaberne i Danmark stadig hænger på de enorme investeringer på 3G.

Derfor er der ikke meget teknologisk innovation at forvente fra den kant.

"Teleselskaberne har ikke formået at sælge 3G som noget specielt i Danmark. Og kæden er hoppet af ved, at forbrugerne ikke rigtig har fået glæde af den besparelse, der ligger i at transportere langt flere data langt billigere. Kun teleselskabet 3 har været inde og udarbejde særpriser på 3G," siger Torben Rune.

Han fremhæver store prisfald og nye produkter i nabolande som Sverige, Norge, Tyskland og England som værende en drivkraft for at hive flere kunder i butikken, hvilket igen giver mulighed for større teknologiske udfoldelser hos teleselskaberne.

Og så nævner han Sydamerika som en region, Danmark kunne tage ved lære af efter netop at være kommet hjem fra et ophold i Rio de Janeiro.

"I Rio med 15 millioner mennesker er der fuld 3G-dækning, og uanset hvor man er henne, er hastighederne højere end på Christianborg Slotsplads. Udsagnene om, hvor godt et teleland Danmark er, må siges at krakelere, når man er i Rio," fortæller Torben Rune.

Opsang til politikere og teleselskaber

Både Brian Troelsen og Torben Rune vurderer, at løsningen på at hive Danmark opad dyndet og videre op i den absolutte europæiske teletop i høj grad afhænger af en administrativ fremsynethed, politiske visioner til at bakke op omkring teleselskaberne samt ikke mindst teleselskabernes egen vilje til at investere og sætte priserne ned.

Teleindustrien svarer på kritikken

"Det kan først og fremmest ikke nytte noget, at vi brandbeskatter teknologi, som i allerhøjeste grad er konkurrencevindende, og som skal ud til forbrugerne med det samme, hvis Danmark vil tilbage i superliagen," siger Torben Rune.

Han nævner, at Danmark hænger "et godt stykke" efter toppen på den europæiske telescene.

"Samtidig er det også en opsang til teleselskaberne, fordi det ikke kan nytte med en forventning om, at investeringen i infrastruktur bare skal forrentes over de næste ti år. Man skal være oppe på beatet hele tiden med nye investeringer," fastslår Torben Rune.

Den udmelding er IDC-analytiker Brian Troelsen rørende enig i.

"Forbrugerne vil jo ikke efterspørge ny teknologi, hvis den nye teknologi ikke er til rådighed," siger Brian Troelsen, som påpeger, at internationalt set har de fleste mobiloperatører i lighed med Telia valgt LTE som deres nyeste teknologi-flagskib.

Vil du med i banken?

Direktør Ib Tolstrup fra Telekommunikationsindustrien i Danmark kan sagtens genkende det billede, som de to teleanalytikere maler af den tele-teknologiske situation i Danmark.

Ib Tolstrup er dog generelt ikke bekymret for tingenes tilstand i Danmark.

"På nogle fronter er vi bagud og på andre foran," siger han.

Han fremhæver på førerfronten, at Danmark er rigtig godt med på mobilbetalinger og rammerne for klager er sat på skinner med Teleankenævnet. På den negative side erkender han, at vi hænger lidt i bremsen på eksempelvis LTE-udrulningen.

I den sammenhæng nævner han, at branchen står over for et økonomisk pres på forrentningen af 3G-netværkene, der besværliggør investeringerne.

"Det er let for udefrakommende at kræve flere investeringer, når vi lige har gennemgået en af de største teleinvesteringer nogensinde. Og der er jo nogen, der skal stille med garantien i banken," fortæller Ib Tholstrup og henviser til, at de udenlandske moderselskaber åbenbart nedprioriterer at proppe pengene ind på dansk tele-infrastruktur.

"Det kan jo være, at moderselskabets penge er bedre investeret i Bangladesh eller et andet vækstområde," pointerer Ib Tolstrup.

Direktøren for teleindustrien i Danmark slår samtidig koldt vand i blodet, når det kommer til netop LTE-teknologien, som nordmænd og svenskere i dag kan bruge til at surfe på det mobile bredbånd med en download-hastighed på den pæne side af 20 megabit per sekund.

"At folk i Oslo og Stockholm allerede kan benytte LTE-teknologien må jo være tankevækkende og en lærestreg for myndighederne. Men LTE-mobilerne er jo også kun på trapperne, så det varer et stykke tid, før netværket er rigtig oppe og køre," siger Ib Tolstrup, selv om Telia og selskabets norske datterselskab har anskaffet sig såkaldte 4G-dongles til kundernes bærbare pc'er.

Læses lige nu

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisonen søger en SAP-medarbejder til Roller & Autorisationer

    Københavnsområdet

    AGITO Medical A/S

    IT Operations Lead

    Nordjylland

    Netcompany A/S

    IT Consultant

    Midtjylland

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
    Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

    Boris Sudar

    Renewtech ApS

    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S

    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job