Sådan betaler du dig fra den kinesiske netcensur

Vi hører ofte om problemer med den kinesiske netcensur, men i mange år har erhvervslivet kunne surfe frit på nettet i Kina.

Selv om det for den enkelte borger kan være forholdsvist dyrt at investere i et ucensureret internet, har kinesiske internetleverandører i årevis solgt direkte forbindelser ud af Kina igennem den delvist selvstyrede region Hongkong.

De store udenlandske virksomheder har for længst løst flaskehalsproblemer og netcensur med dedikerede linjer, der ikke på samme måde som resten af Kina er underlagt diverse restriktioner på nettet.

"Vi har en dedikeret linje, der går igennem Hongkong, og den er yderst stabil," forklarer Jonas Dan Jørgensen, general manager for NNIT i Kina.

Betaling virker
NNIT har nemlig betalt for en linje, der er ejet af det store kinesiske teleselskab China Telecom, som så garanterer en fast og stabil linje, der går direkte til Hongkong.

For de fleste virksomheder kan købe ganske effektive dedikerede VPN-tunneller igennem Hongkong, der så effektivt sender netforbindelsen videre uden nogen som helst form for netcensur.

Majoriteten af aktier i China Telecom er ejet af den kinesiske stat, så derfor er der umiddelbart ingen fare for, at staten lukker de dedikerede linjer, som China Telecom tilbyder. Ulempen er bare, at disse VPN-tunneller er forholdsvis dyre.

Men noget tyder på, at penge sikrer en vis kvalitet i stabiliteten.

"Da der var det store jordskælv i 2006, var vores forbindelse slet ikke berørt modsat resten af Kina, der måtte vente flere måneder på, at internettrafikken blev normal igen," forklarer Jonas Dan Jørgensen.

Jordskælvet i slutningen af 2006 lammede store dele af den normale forbrugers internettrafik, men når der er nogle kabler, der bliver revet over som følge af jordskælv, kan erhvervskunder trække på en række nødkabler, der sørger for en stabil forbindelse uberørt af naturkatastrofer.

Mindre proxyer kan være udsat
Flere mindre virksomheder som Witopia, Servinix og StrongVPN har etableret sig som sælgere af billigere dedikerede linjer ud af Kina.

Problemet er dog, at man risikerer, at den kinesiske netcensur vælger at blokere for netop de proxy-servere, som ens egen VPN-tunnel afhænger af.

Tidligere har den kinesiske firewall nemlig været forholdsvis let at penetrere. Gratis VPN-tunneller som proxy-netværket Tor eller nogle af de mange gratis browserbaserede proxy-tjenester kunne let springe over den hullede kinesisk firewall.

Men i dag er en lang række af de gratis proxy-tjenester blokeret. Enkelte af de gratis browserbaserede tjenester virker stadig, men det kræver tid at finde ud af hvilke. Der er dog ikke noget, der tyder på, at den kinesiske forbruger giver op i jagten på gratis proxy-servere.

"Internetbrugerne i Kina er primært den yngre del af befolkningen, og de er meget optagede af, hvordan de omgår netcensuren, herunder igennem proxyer," fortæller Flemming Ytzen, mangeårig korrespondent for Politiken i Asien og forfatter til bogen 'Supermagten Kina - mirakel eller mareridt'.

Vælg den rigtige leverandør
Derfor kan det være kritisk for en virksomhed at vælge en VPN-leverandør, som har et godt forhold til dem, der styrer den kinesiske netcensur. For det er ret tilfældigt, hvordan den kinesiske netcensur rammer forskellige internet-servere.

"Man ser en lidt tilfældig politik omkring netcensuren i Kina, og det er lidt som et gardin, der trækkes for og fra. Hos Informationsministeriet er de godt klar over, at de ikke kan anlægge en total censur, og derfor er de også gået i gang med at bruge lidt mere sofistikerede metoder til at lodde og påvirke folkestemningen på," fortæller Flemming Ytzen.

Dansk IT henviser til allerede etablerede firmaer i Kina, herunder Vestas og Danfoss, hvis man vil have konkret information om netløsninger til erhvervslivet i Kina.