Artikel top billede

Analytiker Brian Troelsen fra IDC ser umiddelbart Højhastighedskomiteens anbefaling til bredbåndsnettet i 2013 som modig. Foto: Mikael Rieck. (Foto: Mikael Rieck)

Vi banker briterne og tyskerne på bredbånds-mål

Højhastighedskomiteens mål for båndbredde i år 2013 overgår klart vores tyske naboer samt briterne. Alligevel er eksperterne uenige om, hvorvidt komiteen er ambitiøs.

Videnskabsminister Helge Sander (V) vil i morgen på et pressemøde offentliggøre resultatet af Højhastighedskomiteens arbejde.

Komiteen vil ifølge Computerworlds oplysninger blandt andet anbefale, at otte af 10 danskere bør have adgang til mindst 50 megabit-bredbånd i år 2013, mens de resterende bør være sikret mindst 10 megabit.

Dermed præsenterer Højhastighedskomiteen en ambition, der klart overgår de mål, som briterne og tyskerne har opstillet.

Også selvom Højhastigheds-komiteen ikke finder det nødvendigt at bruge offentlige midler til at bygge infrastrukturen. Helge Sanders nedsatte gruppe vil anbefale, at markedet skal drive danske udbygning af infrastrukturen.

Briterne indfører en forsyningspligt på to megabit i 2012, mens Tyskland vil sikre 50 megabit til 75 procent af befolkningen i 2014.

Teleanalytiker Brian Troelsen fra analysehuset IDC ser Højhastighedskomiteens anbefaling som ambitiøs sammenlignet med de to lande.

"Det er modigt og fornuftigt," siger han om Højhastighedskomiteens bredbåndsmål.

Han hæfter sig specielt ved, at den danske målsætning gælder 2013, mens andre lande har opstillet mål på længere sigt.

"Det er altid meget nemt at komme med store ambitioner på lang sigt, men det er mere bindende, når man kommer med måske lidt mindre ambitioner på kort sigt. Så hvis man ser det som godt, at vi skal have høje båndbredder, så er det positivt, at ambitionen er på kort sigt," siger Brian Troelsen

Den svenske regering har også udfærdiget en bredbånds-målsætning, men svenskerne har valgt en længere tidshorisont. 40 procent af svenskerne skal have adgang til 100 megabit i 2015, mens 90 procent af svenskerne skal have adgang til denne hastighed i 2020.

"Når jeg ser på de andre lande, så synes jeg ikke, at det er uambitiøst. Det kan godt være, at andre er mere ambitiøse på hastighed på længere sigt, men det er den nemme - og uforpligtende - måde at gøre det på," forklarer Brian Troelsen.

Professor: Vi skal have fiber
Jan Damsgaard, der er professor på Copenhagen Business School, mener dog, at det er forkert at tale om hastigheder. I stedet burde rapporten anbefale en investering i fiber-teknologien, mener han. Jan Damsgaard ser flere ulemper ved at lave en hastighedsmålsætning.

"Dels er det ikke et højt mål, de sætter sig, og dels har det også noget at gøre med, at båndbredde målt i megabit per sekund som sådan ikke er interessant i forhold til at se på, hvilken infrastruktur man får på plads i stedet for," siger han.

Ifølge ham er det problematisk, at Højhastighedskomiteen opstiller mål, som TDC's nuværende kobbernet i vid udstrækning kan nå.

"Vores evne til at få mere ud af kobberet vil blive ved med at vokse, men spørgsmålet er, om der ikke kommer et knæk på et tidspunkt, hvor vi skal bruge meget mere," siger Jan Damsgaard.

Professoren vurderer, at danskerne ikke kommer til at stå med et båndbredde-problem, hvis Danmark etablerer en fiberinfrastruktur.

"Hvis man graver fiber ned, så kan man øge båndbredden relativt hurtigt, hvis man får brug for det," siger han.

Er båndbredde et problem?

Preben Mejer er direktør hos Innovation Lab, hvor der forskes i fremtidige teknologier. Han ser ikke en masse penge hældt i eksempelvis en fiberinfrastruktur som løsningen. Markedet vil selv klare det, påpeger han.

"Jeg ser det (båndbredde, red.) ikke som en barriere for innovation. Tværtimod handler det om at fremme udviklingen af forskellige anvendelser af kommunikation. Og i takt med, at der kommer stigende båndbredde-behov, vil markedet efterkomme det," siger Preben Mejer.

En helt ny infrastruktur med højere båndbredder skaber ikke innovation af sig selv, vurderer han.

"Det er ikke vejen at lave en 32-sporet motorvej, inden der er behov for en brøkdel af det. De her mål er rimelige og fornuftige, så vi skal hellere bruge krudtet, diskussionen, ressourcerne og innovationsevnen på applikationer og anvendelse," siger Preben Mejer.

Computerworld erfarer, at komiteen i sine anbefalinger netop lægger vægt, at det offentlige skal efterspørge højere båndbredder ved at tage flere teknologier i anvendelse.

Brian Troelsen ser også en øget offentlig brug af nye teknologiske muligheder som noget, der kan sætte gang i en udbygning af den danske bredbåndsinfrastruktur.

"Det er ikke usandsynligt, og hvis man fra det offentliges side vil give noget støtte til at udvikle offentlige services eller efterspørge cloud services, vil det kunne hjælpe til," siger han.

Ifølge analytikeren vil cloud computing - tjenester via nettet - være noget, der virkelig kan sætte skub i yderligere investeringer i infrastrukturen. Netop cloud computing vil blive anbefalet af komiteen.

Sydkorea i front

På trods af, at Højhastighedskomiteens anbefaling overgår Tyskland og Storbritannien, så er der flere lande i Asien, der er endnu længere fremme i udviklingen af en højhastigheds-infrastruktur.

Et af dem er Sydkorea, som allerede i 2012 udruller et netværk, der skal tilbyde en stor del af borgerne over én gigabit i båndbredde.

IDC's Brian Troelsen mener dog, at det er svært at sammenligne flere af de tætbefolkede asiatiske lande med Danmark.

"Man skal huske, at der specielt i Sydkorea og et land som Singapore bor utrolig mange folk på et ret begrænset område, og det gør det billigt at lægge de her høje båndbredder ud," fremhæver Brian Troelsen.

Jan Damsgaard så gerne, at Danmark havde en plan om at udrulle en infrastruktur, som var forud for sin tid. De anførte mål i Højhastighedskomiteens rapport er ifølge ham for slappe.

"Hvad skal man gøre, hvis man ikke når det? Er der nogen, der skal have en bøde? Og det andet er, hvornår det her mål er sat op. De der skud på, hvor mange megabit man har brug for, giver jeg ikke så meget for. Hvorfor ikke i stedet lave en infrastruktur, som kan køre det her, hvis der skulle blive behov for det," spørger Jan Damsgaard.

Preben Mejer afviser, at staten skal bruge penge på infrastrukturen. Han foreslår i stedet, at politikerne afsætter midler til forskning og udvikling af tjenester og programmer, der kan bruge mere båndbredde.

"Skulle jeg gøre noget, så ville jeg stille midler til rådighed for udvikling af forskellige applikationer og anvendelse. Man kunne eksempelvis lave noget som ABT-fonden (Arbejdskraftbesparende teknologi, red.) på det her område," siger Preben Mejer.

Højhastighedskomiteen offentliggør sine anbefalinger i morgen formiddag på et pressemøde.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere