Farvel-salut fra Sun-topchef Schwartz: Go Oracle!

Efter flere måneders tavshed er der nyt fra Sun-topchef Jonathan Schwartz, der gør sig tanker om det nye Sun - nu ejet af Oracle.

Artikel top billede

Sun Microsystem er færdig som selvstændigt selskab. Med EU's nylige godkendelse af Oracles køb af selskabet er vejen banet for den endelige indslusning under Oracles vinger.

Planerne har længe været klar, og de præsenteres onsdag, hvor Oracle fremlægger en såkaldt 'roadmap' for indslusningen af Sun Microsystems i Oracles organisation.

Suns topchef, Jonathan Schwartz, har været nærmest usynlig i offentligheden siden i sommer.

Det har angiveligt endda krævet held overhovedet at finde ham i Suns amerikanske hovedkvarter, som han stort set har holdt sig væk fra, mens Oracle og Sun har trådt vande, mens EU har overvejet frem og tilbage, om Oracle overhovedet kunne få grønt lys til at overtage Sun, der helt tilbage i april indgik aftale med Oracle om handlen.

Men nu har Suns ansatte hørt fra ham igen.

I en udsendt meddelelse til alle Suns ansatte, ønsker han alle Suns medarbejdere held og lykke i deres fremtidige virke som Oracle-folk. Han nævner ikke sin egen fremtid, men det har tidligere været fremme, at han står til at modtage en mindre formue som led i opkøbet.

"Suns ansatte har altid skilt sig ud som de kvikkeste, de mest passionerede og de mest inspirerende," skriver Jonathan Schwartz.

Han er klar over, at det ikke er alle Suns ansatte, der har en fremtid i Oracle.

"For dem, der i den sidste ende ikke vil blive en del af Oracle, vil dette blive første skrift i et nyt eventyr. Sun har et formidabelt ry over hele verden og er et fantastisk varemærke at have stående på sit cv," skriver han.

Han bedyrer - måske med en smule patos - at Sun-folk er kendt som "selv-kørende, i stand til etisk at manøvrere gennem kompleksitet og forandring, for at levere hver gang, det kræves og for at opfinde og bygge fremtiden."

Sun er et brand - Oracle er en arbejdsplads

Selv er han ikke i tvivl om, at Sun og Oracle vil udgøre en kraftfuld tandem.

"Men det er vigtigt, at I alle går på arbejde med den opfattelse, at Sun er et brand, mens Oracle er mit selskab. Hæng ikke fast i den måde, vi plejede at gøre tingene på. Vær på udkig efter måder, der kan forbedre Oracles resultater," skriver han.

"Internettet har gjort verden til et meget mindre sted. Så jeg er sikker på, at vi igen vil møde hinanden. Go Oracle!" slutter han sit brev til Suns ansatte.

Det har specielt været MySQL-databasen, som Sun hidtil har ejet, der har voldt EU kvaler.

Flere analytikere havde ellers vurderet, at Oracle-overtagelsen af MySQL kun kunne styrke open source-databasen, ikke mindst fordi Sun Microssystems længe havde været under økonomisk pres.

Selvom Oracle talte for sin sag, og blandt andet forsikrede EU om, at MySQL ikke ville blive lagt sammen med Oracles egne database-produkter, skulle det vise sig, at der var mere end lang vej igen for amerikanerne i diskussionerne med EU.

Læses lige nu

    Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

    Digital transformation | Ballerup

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

    Jonas Kyhnau

    Pentos

    Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S

    netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job