Det skal være slut med den tilslutningspligt, der er i flere danske antenneforeninger.
Højhastighedskomiteen mener, at det strider imod en markedsbaseret udvikling, mens Venstre teleordfører, Torsten Schack Pedersen, vurderer, at tiden er løbet fra tilslutningspligten.
Landsformanden for Forenede Danske Antenneanlæg (FDA), Poul Juul, mener dog, at det er at skyde gråspurve med kanoner, når Højhastighedskomiteen samt Torsten Schack Pedersen problematiserer den tilslutningspligt, der er i nogle antenneforeninger.
"Det der er noget ubetydningsfuldt gas, som fiberselskaberne og Dansk Energi har lokket komiteen og andre med på," siger Poul Juul.
Den udmelding afviser formand Erik Bonnerup fra Højhastighedskomiteen.
"Jeg vil med stor sindsro sige, at medlemmerne af komiteen ikke lader sig påvirke af sådan noget," siger han og tilføjer, at en eventuel uenighed i komiteen om emnet ville have udløst en mindretalsudtalelse.
Poul Juul fastholder dog, at problemet er minimalt, men at fiberbranchen blæser det op.
"Det er fuldstændig uden betydning kvantitativt. Det er ganske få steder, at det findes, men fiberselskaberne har sagt 'uha, her er en forhindring, og den må vi have fjernet'," siger landsformand Poul Juul fra FDA, der repræsenterer 326 antenneforeninger, som har omkring 320.000 tilslutninger.
Dansk Energi: Reelt problem
Ifølge Dansk Energi, der repræsenterer el- og fiberselskaberne, udgør tilslutningspligten et reelt problem for de virksomheder, som ønsker at levere bredbånd og tv i de områder, hvor der er tilslutningspligt.
"Vi hører fra vores medlemmer, at de oplever betragtelig lavere tilslutninger til fibernettet i de områder, hvor folk er medlem af en antenneforening, end andre steder. Det er særligt i områder, hvor antenneforeningerne er, at det er svært at få løsrevet eller flyttet kunder," siger chefkonsulent Morten Baadsgaard Trolle fra Dansk Energi.
Der er dog en ganske enkel årsag til, at fiberselskaberne ikke får tilslutninger i de områder, mener Poul Juul:
"Sagen er den, at fiberselskaberne ikke er konkurrencedygtige på forsyning, men de går og bilder folk en masse sludder ind," siger FDA's landsformand.
Konkurrenceforholdene kan spille ind, erkender Morten Baadsgaard Trolle fra Dansk Energi.
"Det skal heller ikke være nogen hemmelighed, at der er nogle antenneforeninger, der har ganske attraktive priser for kunderne. I nogle tilfælde har fiberselskaberne ikke priser, der kan matche antenneforeningernes," siger han.
Frit telemarked
Diskussionen bør dog dreje sig om det helt principielle i, at folk nogle steder er forpligtet til at binde sig til en antenneforening, fremhæver Morten Baadsgaard Trolle.
"Generelt er det altid uheldigt, hvis der skulle være et meget stort antal kunder, som er tvunget til at vælge én bestemt løsning fra én bestemt leverandør, nu når vi har et frit og liberaliseret telemarked." siger Morten Baadsgaard Trolle.
Poul Juul fra FDA vurderer, at problemet er minimalt i omfang, men det er Morten Baadsgaard Trolle uenig i.
"Der er tale om adskillige 100.000 husstande, som er medlemmer af en antenneforening, og som har et tvunget tilhørsforhold til antenneforeningen," siger Morten Baadsgaard Trolle.
Chefkonsulenten fra Dansk Energi pointerer videre, at incitamentet til at vælge en anden udbyder formindskes, hvis forbrugeren er tvunget til at betale et fast grundbeløb til en antenneforening.
Kan underminere antenneforeninger
Landsformand Poul Juul fortæller, at han som udgangspunkt også er imod bindinger, med mindre kommunerne har pålagt antenneforeningen en forsyningspligt.
"FDA's principielle holdning er, at vi ikke har brug for, at der er nogen bindinger bortset fra områder, hvor der er forsyningspligt," siger han.
Fundamentet for at disse antenneforeninger kan leve op til denne forpligtigelse er, at de er garanteret et minimumsbeløb fra husstandene i områder, påpeger han.
"Hvis en antenneforening i forhold til en kommune har påtaget sig en forsyningspligt, så må det også være sådan, at de, der bor i området, er forpligtigede til at aftage forsyningerne eller i det mindste betale grundkontingentet til antenneforeningen," argumenterer Poul Juul.
Landsformanden for FDA fremhæver videre, at antenneforeningerne i områder med forsyningspligt har investeret ud fra en forudsætning om, at de ville få en fremtidig indtægt via tilslutningspligt.
Lovgiverne kan derfor hive tæppet væk under disse antenneforeninger, hvis bindingen ophæves fra den ene dag til den anden, frygter Poul Juul.
"Hvis kommunerne skulle frafalde de der reguleringer, så vil jeg mene, at de bliver erstatningspligtige. For man kan ikke gå ud og lave sådan en regulering, der vælter nogle udgifter på andre. Det er et indgreb, som man ikke kan lave. Men det her drejer sig om ganske få steder," siger Poul Juul.
Antenneformand langer ud efter elselskaber
Venstres teleordfører, Torsten Schack Pedersen, fortæller til Computerworld, at overgangsordninger måske kan komme på tale, men han er imod at holde liv i tilslutningspligten.
Men politikerne bør slet ikke rette skytset imod antenneforeningernes tilslutningspligt, mener Poul Juul fra FDA. Ifølge ham bør skytset i stedet pege mod fiberbranchen.
"Sagen er den, at fiberselskaber foreløbig har brugt omkring otte milliarder kroner af overskud, de har hentet fra forbrugerne ved at tage for høje priser for el, og så har de investeret i overflødig infrastruktur. Og de har planer om at bruge yderligere syv milliarder kroner, og det er intet mindre end en politisk skandale, at det bliver tilladt," siger Poul Juul
Han henviser til de investeringer, som flere elselskaber har brugt på at udbygge en alternativ kablet infrastruktur i Danmark.
"Hvis vi andre kunne stikke hænderne ned i et bundløst kar og hive penge op, så kunne vi lave en hel masse, men vi har faktisk klaret os uden de der tilskud. Det undrer mig, at ingen politikere har fået øje på det der totale vanvid, som de her fiberselskaber laver," siger Poul Juul.
Morten Baadsgaard Trolle fra Dansk Energi synes, at Poul Juul overser, hvad diskussionen reelt set drejer sig om.
"Det lyder for mig som klassisk mudderkastning. Jeg synes det vigtigste her er at fokusere på sagens kerne, som er at sikre en velfungerende konkurrence på telemarkedet," siger Morten Baadsgaard Trolle.
Højhastighedskomiteens anbefalinger er i høring frem til 5. marts, hvor der er sidste frist for at indsende bemærkninger.
