Fem skarpe: En ny OECD-undersøgelse sender endnu engang Danmark ind på førstepladsen over de lande med flest bredbåndsabonnenter (minimum 256 kilobit per sekund) per 100 indbyggere.
Den samme statistik viser, at 10 procent af de danske bredbåndsforbindelser kører igennem et fibernet. Det sender Danmark ind på en tredjeplads i Europa, men vi er stadig langt fra lande som Japan, Sydkorea og Sverige.
Dansk Energi varetager fiberselskabernes interesser, og Computerworld spørger her konsulent Thomas Woldiderich, hvordan branchens interesseorganisation forholder sig til den seneste bredbåndsstatistik fra OECD.
Finder I den danske placering tilfredsstillende?
"Det kan godt være, at vi kalder os verdensmestre i bredbånd men som den tidligere statsminister, har påpeget i forbindelse med finanskrisen, så giver statistik ofte et forsinket billede af hvordan det har været, og ikke hvordan det bliver.
Set med kritiske briller er det selvfølgelig ikke tilfredsstillende, at 90 procent af danskerne fortsat har bredbåndsabonnementer, der ikke giver dem mulighed for at få lynhurtig adgang til internettet," fortæller Thomas Woldiderich og fortsætter:
"Mens Barroso (Europa-Kommisionens formand, red.) på World Business Summit of Climate Change i København opfordrer verdens regeringer og erhvervsliv til at investere massivt i bredbånd, så lader det ikke til, at signalerne høres i Danmark."
Kampen mod kobberet
Hvorfor er fiber ikke mere udbredt i Danmark?
"Nu skal vi ikke glemme, at over 130.000 danskere har fibernet, og over 470.000 har det liggende ude i fortovet foran huset, men når det ikke er mere udbredt end 10 procent så skyldes det flere årsager. Der er konkurrence på bredbåndsmarkedet, og mange aktører klamrer sig fortsat fast til teknologier, som alle eksperter siger lever på lånt tid," siger Thomas Woldiderich og tilføjer:
"Det er selvfølgelig ærgerligt for samfundet, at de andre aktører ikke foretager det store teknologiske spring ind i fremtiden, når nu fibernet, ifølge blandt andet OECD's seneste rapport om digital infrastruktur, er fundamentet for fremtidens kommunikation."
Er de 10 procent i virkeligheden udtryk for, at ADSL- og kabel-forbindelser mere end rigeligt tilfredsstiller de behov, som danskerne har?
"Det vil nogle naturligvis hævde, og der er danskere, for hvem en megabit per sekund er nok, men ser vi ganske få år ud i fremtiden, så vil der komme et massivt pres på vores infrastruktur, og hullet ind i væggen er på sigt simpelthen ikke stort nok med ADSL- og kabel-forbindelser," forklarer Dansk Energi-konsulenten og uddyber:
"Hvis ADSL- og kabel-forbindelser er tilstrækkelige, så adskiller Danmark sig i markant grad fra resten af Europa og de tanker og handlinger, de foretager sig der. Så bør vi hurtigst muligt ringe til den tyske kansler Angela Merkel, præsident Nicolas sarkozy, premierminister Gordon Brown, Verdensbanken, OECD og Barroso, og fortælle, at de skal stoppe med at indtænke fibernet som fremtidens førende bredbåndsteknologi."
Investeringerne og fremtiden?
Har den danske fiberbranche investeret over evne, så den nu sidder med fiberforbindelser, der ikke er konkurrencedygtige?
"Nej, selvom der sikkert er en teleekspert, der vil påstå, at fremtiden er mobil, så tror jeg snarere, at fremtiden er en kombination af fiber og mobilt bredbånd som supplement," siger han.
"Når der snakkes om 100 megabit i sekundet på næste generation af mobilt bredbånd, så skal man lige trække luft ind og huske på, at den hastighed den enkelte bruger i sidste ende vil modtage er væsentligt mindre. Den vil ligge på mellem tre til 20 megabit og være afhængig af brugerens afstand til mobilmasten, om brugeren er i bevægelse samt lokalt terræn og bebyggelse."
"Når det er sagt, så kan man blot se på de største VDSL-udbydere i verden koreanske KT og japanske NTT der i hastigt tempo udskifter VDSL-teknologien, og erstatter den resterende kobber i deres net med fiber-til-hjemmet på grund af den meget højere kapacitet i fibernettet," forklarer Thomas Woldiderich.
Hvad skal der til for at fremme fiberen i Danmark?
"Der skal politisk aktion til, som vi ser i en endeløs række af andre lande i både Europa og internationalt. Utallige andre lande har iværksat planer, hvor staten eller regeringen har sat sig forrest for at fremme bredbåndsudviklingen og samtidig sat midler af til projekterne. Det er i erkendelse af, at den fart, hvorved udbredelsen af lynhurtigt bredbånd sker, skal hjælpes på vej af et offentligt lokomotiv," foreslår Thomas Woldiderich.
"Et liberaliseret telemarked klarer det simpelthen ikke alene. Vi skal også huske på, at de lande der er i fuld gang med at lægge og udføre nationalt forankrede planer med blandt andet fibernet, er de selvsamme lande, som vi fremover skal konkurrere med om de videntunge og højteknologiske arbejdspladser. Konkurrenceevne vil fremover blive målt i båndbredde," argumenterer han.
