Artikel top billede

Multimedieskat booster salg af dyre pc'er

For medarbejdere, der er omfattet af multimedieskatten, er det populært at købe ekstra it-udstyr over bruttolønnen.

Siden årsskiftet har det kostet penge at tage sin bærbare computer med hjem fra arbejde. Den nye multimedieskat betyder, at hvis en arbejdsgiver stiller et eller flere multimedier til rådighed for medarbejderen, så skal der betales skat af 3.000 kroner årligt.

Til gengæld giver de nye regler mulighed for, at medarbejdere kan købe it-udstyr af arbejdsgiveren og betale med et træk i bruttolønnen, hvilket giver nogle skattemæssige fordele. Og der er tilsyneladende mange, der gerne vil bruge skattebilletten som rabatkort til computerindkøb.

"Det har været meget populært. Det har bestemt været besværet værd at lave en bruttolønsordning for vores medarbedere," siger Ulla Kurish, afdelingsleder for HR Service i Danske Bank.

Danske Bank er en af de virksomheder, der har lavet en ordning, der giver medarbejderne mulighed for at købe it over lønnen. Ulla Kurish fortæller, at ud af Danske Banks 13.000 medarbejdere har 5.600 sagt ja tak til at købe forbrugerelektronik igennem arbejdspladsen.

Hos Danske Bank er der i øjeblikket 8.700 medarbejdere, der af den ene eller anden grund er omfattet af multimedieskatten. Ifølge Ulla Kurish er de ansattes købelyst da også tæt forbundet med det nye skattebæst.

"Mange af vores medarbejdere har en bærbar pc, som de tager med hjem. Og de skulle jo alligevel betale multimedieskat. Hvis man så køber en ekstra pc til privatbrug, kommer der ikke ekstra skat, og det gør jo tilbuddet ekstra attraktivt," siger hun.

Alt hvad remmer og tøjler kan trække

Bruttolønsordningen hos Danske Bank administreres af it-leverandøren Atea, som har store forventninger til konceptet. Atea håber således på, at firmaet kan omsætte medarbejder-it for 450 millioner kroner årligt inden 2011.

Men også hos firmaet Belle Balance oplever man effekten af multimedieskatten.

"Den får alt, hvad remmer og tøjler kan trække. Man vælger det, der er muligt inden for rammerne af multimedieskatten. Folk vælger typisk en ekstra pc eller en skærm, der også kan bruges som tv. Også dyre smartphones er populære at betale over lønnen," siger Peter Dagø, der er udviklingsdirektør hos Belle Balance.

Belle Balance er et firma, der lever af at administrere bruttolønsordninger for større virksomheder. Ordningen kan indeholde alt fra massage til buskort, og nu også computere og mobiltelefoner.

Peter Dagø fortæller, at mange af de medarbejdere, der alligevel bliver beskattet, fordi de har en bærbar computer på arbejde eller en arbejdsmobil, ser det som en mulighed for at få mere ud af skatten. Og det er det dyre isenkram, der rykker hos medarbejderne.

"Der er en tendens til, at det beløb, medarbejderne køber ind for, er fordoblet. Før i tiden, når man lavede pc-ordninger, så kostede maskinen måske 10.000 kroner i gennemsnit. Nu er prisen nærmere på de 20.000," siger Peter Dagø.

Også negative konsekvenser

Selvom der med de nye skatteregler altså er nogle klare fordele for de medarbejdere, der vælger at supplere arbejdsredskaberne med dyr elektronik til hjemmebrug, så har multimedieskatten også haft negative konsekvenser for forretningen.

Det gælder især for den gruppe medarbejdere, der ikke i forvejen har en bærbar computer eller telefon stillet til rådighed.

"Dem, der ikke automatisk er omfattet af multimedieskatten, vælger i stor udstrækning multimedieprodukter fra. I den gruppe er antallet af eksempelvis bredbåndsforbindelser halveret. Det synes jeg egentlig er lidt rystende, og det kunne man da godt spørge Helge Sander om, hvorvidt det var meningen," siger Peter Dagø.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere