Efter tre år: Har Google Apps rystet Microsoft?

ComputerViews: Googles bud på en professionel kontorpakke, Google Apps Premier Edition, fylder tre år. Web-løsningen tegner til at blive den største trussel mod Microsofts dominans.

Artikel top billede

ComputerViews: Det kan godt være, at det ikke kom som nogen overraskelse, men da Google for præcis tre år siden lancerede Google Apps Premier Edition, fik det nok alligevel Steve Ballmer og direktør-kollegerne i Microsoft til at stoppe op et øjeblik.

Mens der allerede dengang eksisterede en række alternativer til Microsofts kontorpakke, så var lanceringen af en pro-version af Google Apps en langt mere udefinerbar trussel.

For det første var det Google, der stod bag produktet, en virksomhed hvis brand selv Microsoft må misunde. For det andet var der i modsætning til eksempelvis OpenOffice tale om en webbaseret kontorpakke. Måske fremtidens kontorpakke?

Google web-våben

I dag, tre år senere, er Microsoft - og alle vi andre - blevet en hel del klogere;

Microsoft sidder fortsat solidt som den største leverandør, og nettet er - endnu - ikke blevet den foretrukne leverings-model for kontorpakkerne.

Google Apps Premier Edition giver hver bruger 25 GB online storage for 40 euro om året, 300 kroner, til e-mail og kalender plus Google Docs, der indeholder tekstbehandling, regneark og præsentationsprogram.

Dertil kommer diverse løsninger til chat, video, intranet og mobiltelefoner.

Selvom det umiddelbart er svært at sammenligne med priserne på Microsofts Office-løsning, så er der næppe tvivl om, at Google løsning er billigere. Spørgsmålet er derfor i højere grad, om kvaliteten også er derefter?

De første eksempler i Danmark

Indtil videre har vi ikke set det store skred af Microsoft Office-kunder til Google Apps her i Danmark. Ikke desto mindre har Google på globalt plan kunnet prale med antallet af kunder.

"Flere end to millioner virksomheder og tyve millioner brugere i over 100 lande og på mere end 40 sprog har taget Apps til sig på deres arbejdsplads," skrev Google for nylig i et blogindlæg.

IDC's analytiker Anders Elbak pegede dog i forlængelse af den udmelding på, at det indtil videre primært er små virksomheder, der er hoppet med på Google-vognen, og at det, at noget er billigere, ikke nødvendigvis er nok til at overbevise virksomhederne, om at de skal skifte.

"I store virksomheder er en kontorpakke ikke den helt store udskrivning, og det at skulle skifte er ikke kun et it-projekt, det er et organisatorisk projekt, hvor man skal have alle brugere overtalt til det og uddanne dem. Det tror jeg holder en del tilbage," sagde han blandt andet.

Selvom den vurdering i det store hele ser ud til at holde stik, har det seneste år budt på et par opsigtsvækkende Google-aftaler her i Danmark.

Er Google moden til erhvervslivet?

Mest opsigtsvækkende er Berlingske-koncernens beslutning om at skrotte Microsoft Office og i stedet satse på Google Apps til de omkring 2.850 medarbejdere. Flere små- og mellemstore virksomhed har valgt samme strategi.

At Google mener det seriøst med en online kontorpakke til erhvervslivet, blev blandt andet understreget, da selskabet sidste år åbnede for, at andre virksomheder kan sælge og supportere Google Apps Premier Edition.

"Vi var simpelthen bare nået til et punkt, hvor vi følte, at produktet var klar, kunde-efterspørgslen var officielt til stede, og vi blev ved med at høre fra flere og flere partnere, vi samarbejdede med på service-siden, at de var klar til at slutte sig til os," udtalte Stephen Cho, leder af Google Apps Channels, i forbindelse med lanceringen af forhandler-programmet.

Spørgsmålet er imidlertid, om de eksempler på store Google-kunder, man har set, blot er undtagelser, der bekræfter den grundlæggende regel - at det fortsat er Microsoft, der er den foretrukne leverandør af kontorpakker til erhvervslivet?

Tilstrækkeligt for de fleste brugere

For Torben Lundberg, it-direktør i Berlingske Media, er der ikke tvivl om, at Google Apps er ved at være modent til erhvervslivet.

"Jeg bruger det selv intensivt, og det er min klare vurdering, at langt de fleste af vores medarbejdere udmærket kan nøjes med det til det daglige arbejde," har han tidligere udtalt til Computerworld.

Da Computerworld i samme forbindelse spurgte Devoteam Consulting, der rådgiver større virksomheder om it, om modenheden, pegede seniorkonsulent Tim Daniel Hansen også på, at "ni ud af 10 brugere, når alt kommer til alt, ikke har brug for de hundredvis af faciliteter, der findes i Microsofts kontorpakke."

Devoteam-konsulenten afviste dog i samme åndedrag, at en større kontorpakke-revolution skulle være under opsejling. Dertil har Googles løsning endnu for mange begrænsninger i forhold til Microsofts.

"I større enterprise-miljøer kommer cloud-løsningerne endnu til kort. Når man eksempelvis har en sammenhængende it-arkitektur med dokumenthåndterings-systemer og den slags, har du bare ikke mulighed for at skabe de rette integrationer, som tingene er i dag," lød et eksempel fra Tim Daniel Hansen.

Her er det egentlige valg

Med til historien hører naturligvis også, at Google ikke er den eneste virksomhed, der kan komme op med nye produkter.

Microsofts Office 2010 er på trapperne, og mens der vanen tro er føjet mange nye features til kontorpakken, er det mest interessante nok, at også Microsoft nu er begyndt at se mod skyen med Office Web Apps , der tilbyder de kendte applikationer Word, Excel og PowerPoint i web-versioner.

Samtidig skal man ikke glemme, at der trods alt er flere andre kontorpakkeleverandører på markedet.

Det gælder først og fremmest OpenOffice, der anvendes i stadig flere kommuner, og som nu har fået en pengestærk virksomhed i ryggen med Oracles køb af Sun og dermed overtagelsen af open source-kontorpakken.

Også IBM forsøger at ryste ved Microsofts dominerende position med kontorpakken Symphony, og endelig har Apples voksende popularitet være med til at gøre livet lettere for iWork-kontorpakken, der udelukkende findes til Mac.

Cloud er det egentlige alternativ

Tilbage står dog, at disse alternativer, når alt kommer til alt, minder ganske meget om Microsoft Office. Det er lokalt installerede applikationer, der grundlæggende ser ud og fungerer på samme måde som Office-pakken.

Set i det lys må Google Apps siges at være den største trussel i det lange løb.

For de fleste virksomheder vil det nemlig højst sandsynlig ikke være nok, at man kan spare et mindre beløb på at skifte fra en kontorpakke til en anden. Omkostningerne til implementering og medarbejder-undervisning vil opveje en del af besparelsen, og dertil skal lægges usikkerheden om, hvorvidt der kan opstå problemer med kompabilitet, når regneark og dokumenter skal overflyttes til en ny kontorpakke.

Googles kontorpakke, derimod, tilbyder virksomhederne et cloud-baseret alternativ, hvor internettet er omdrejningspunkt. Det betyder, at driften og vedligeholdelsen af kontorpakken er outsourcet, så kunden i stedet kan koncentrere sig om kerneforretningen (samme fremgangsmåde benytter Zoho i øvrigt).

Samtidig er muligheden for at dele og samarbejde på kryds og tværs af organisationen en kernefunktion i produktet.

Tilbage står så, at Google via de allerede eksisterende kunder skal bevise, at oppetid og sikkerhed kan forblive i top, og at integrationen med de øvrige it-systemer hos kunderne kan lade sig gøre.

Måske vi kender resultatet, når Google Apps Premier Edition fylder fem år i 2012?

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Academic Work Denmark A/S

    Accele­rated learning har løst samfund­skri­tiske udfordringer hos vores nordiske naboer

    Med akut mangel på blandt andet IT- og Tech kompetencer er det nødvendigt at gøre op med traditionel uddannelsestænkning.

    Zealand Business College

    Faglig teamleder til IT Drift & Support

    Region Sjælland

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Er du vores nye IT-supporter til Cyberdivisionens supportteam i Hvidovre?

    Københavnsområdet

    AL Sydbank

    Afdelingsleder til Finans Systemer

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Microsoft Operations Engineer

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Jouni Salo som Account Manager for Sverige. Han skal især beskæftige sig med med at styrke Renewtechs nordiske tilstedeværelse med fokus primært på det svenske marked. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos GoGift. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af salgsaktiviter og kunderelationer på tværs af flere markeder. Nyt job

    Jouni Salo

    Renewtech ApS

    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
    Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

    Emil Holme Fisker

    Renewtech ApS

    Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

    Kari Lehtimäki

    Den danske eID-virksomhed Idura