EU-politikere vil have åbne antipirat-forhandlinger

Danske medlemmer af EU-parlamentet tæppebomber nu EU med spørgsmål om den omstridte antipirat-aftale ACTA. De er utilfredse med manglende åbenhed.

Artikel top billede

To danske medlemmer af EU-parlamentet er ikke tilfredse med den manglende åbenhed omkring forhandlingerne af den internationale antipirat-aftale ACTA, hvor en hollandsk læk i sidste uge udpegede Danmark som "mindst fleksibel" i forhold til at efterkomme offentlighedens krav om at få mere at vide om de hemmelige forhandlinger.

Chokerende

"Det er nyt for mig, at Danmark er så tæt på forhandlingerne. Og det er temmelig chokerende, at Danmark skulle have indtaget den position, at man ligefrem ønsker at prioritere hemmeligholdelsen," siger Morten Messerschmidt, der er medlem af EU-parlamentet for Dansk Folkeparti, og som it- og EU-ordfører tidligere har stillet spørgsmål til sagen i Folketinget.

Ifølge Morten Messerchmidt er det bekymrende, at forhandlingerne foregår uden interessenternes, borgernes og brugernes deltagelse eller orientering.

"Jeg mener, at det principielt er temmelig tvivlsomt, at have sådanne forhandlinger på et hemmeligt niveau. Det handler jo helt grundlæggende om den enkeltes sikkerhed ved at bruge internettet og om, hvilke foranstaltninger som de enkelte stater kan bruge overfor både lovlig og ulovlig aktivitet på nettet," siger Morten Messerschmidt.

Skal frem i lyset

Derfor vil han nu stille en række nye spørgsmål til ministerrådet om sagen, fortæller han.

"Det må vi jo have frem i lyset. Det er jo ikke rimeligt, at borgernes retssikkerhed skal afgøres af sådan en eller anden hemmelig gruppe, som så bare offentliggør resultatet, når de en gang er kommet frem til det. Det er jo fuldstændig at kortslutte hele den demokratiske proces," siger Morten Messerschmidt.

Underer sig over DK's holdning

Også EU-parlamentarikeren Britta Thomsen (S) er utilfreds med den manglende åbenhed omkring ACTA-forhandlingerne.

"For mig er det meget vigtigt, at der er mere åbenhed og gennemsigtighed om processen med ACTA-forhandlingerne. Derfor undrer det mig også meget, at Danmark efter sigende skulle være det land, der var mindst indstillet på at sikre en åben og gennemsigtig proces. Det er ekstremt skuffende, at den danske regering er så bagstræberisk på dette område," siger hun i en pressemeddelelse.

Britta Thomsen bad allerede i januar EU-kommisionen forklare, "hvordan Parlamentet vil blive hørt om resultaterne af ACTA-forhandlingerne, således at det kan overvåge og deltage i godkendelsen af aftalen."

Hertil har EU-kommissionen svaret, at man løbende har holdt og fremover vil holde parlamentet orienteret om status på forhandlingerne. Desuden skal der ifølge Kommissionens svar "laves yderligere ordninger mellem Kommissionen og Parlamentet", står der i svaret.

Har stemt andet ned

Britta Thomsen spurgte i januar også til risikoen for, at ACTA-forhandlingerne underminerer sidste års hårdtforhandlede telepakke:

"Kommissionen bedes endvidere fortælle, hvordan den vil sikre, at de bestemmelser […] som forhindrer internet-udbydere i at overvåge deres kunders forbindelser, ikke foregribes eller på anden måde udvandes af bestemmelserne i ACTA-aftalen."

Hertil svarede Kommissionen, at "overholdelse af gældende EU-ret vil blive sikret, hvad angår enhver fremtidig ACTA-bestemmelse, der regulerer de ansvarsfritagelser for internetudbydere og princippet om, at medlemsstaterne ikke kan pålægge tjenesteyderne overvågningsforpligtelser, som fremgår af direktivet om elektronisk handel."

Og det svar ser Britta Thomsen som en garanti for, at ACTA-aftalen holder sig indenfor telepakkens rammer. Hun henviser til, at det i sidste ende er Parlamentet, som skal godkende traktaten (ACTA, red.)

"Hvis telekom-pakken undermineres, er jeg ret sikker på, at Europaparlamentet ikke vil tøve med at stemme traktaten ned. Afstemningen om SWIFT viser ganske tydeligt, at parlamentet mener det alvorligt, når det gælder om at forsvare borgernes frihedsrettigheder, "siger hun i en pressemeddelelse.

Læs spørgsmål og svar


SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-0090/10
af Britta Thomsen (S&D)
til Kommissionen

Om: ACTA-forhandlingerne

Kommissionen bedes oplyse Parlamentet, hvorvidt EU's holdning i de igangværende ACTA-forhandlinger, særlig vedrørende kapitlerne om ophavsret på internettet, tager behørigt hensyn til den nyligt vedtagne reviderede telekommunikationspakke 2009/136/EF, navnlig Europa-Parlamentets ændringer (betragtning 29) med henblik på at sikre borgernes ret til ikke at blive frakoblet internettet, blot fordi der er rettighedsindehavere, der påstår, at der er sket overtrædelser af ophavsret.

Kommissionen bedes endvidere fortælle, hvordan den vil sikre, at de bestemmelser (betragtning 30 og 31) i den reviderede telekommunikationspakke, som forhindrer internet-udbydere i at overvåge deres kunders forbindelser, ikke foregribes eller på anden måde udvandes af bestemmelserne i ACTA-aftalen.

Kommissionen bedes endelig forklare, hvordan Parlamentet vil blive hørt om resultaterne af ACTA-forhandlingerne, således at det kan overvåge og deltage i godkendelsen af aftalen.

Kommissionens svar:


P-0090/09DA
Svar afgivet på Kommissionens vegne
af Karel De Gucht
(25.02.2010)

1. Drøftelser inden for rammerne af forhandlingerne om handelsaftalen om bekæmpelse af varemærkeforfalskning (ACTA), der vedrører håndhævelsen af de intellektuelle ejendomsrettigheder i det digitale miljø, pågår stadigvæk. EU's holdning til krænkelse af den intellektuelle ejendomsret på internettet vil afspejle sig i de eksisterende EU-regler og særligt i direktiv 2000/31/EF om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked ("Direktivet om elektronisk handel") og de lovgivningsmæssige rammer for teleområdet, herunder revisionen vedtaget af Rådet og Europa-Parlamentet i 2009. Kommissionen kan derfor garantere, at det endelige resultat af ACTA fuldt ud vil respektere de grundlæggende rettigheder, frihedsrettigheder samt de borgerlige frihedsrettigheder.

2. Overholdelse af gældende EU-ret vil blive sikret, hvad angår enhver fremtidig ACTA-bestemmelse, der regulerer de ansvarsfritagelser for internetudbydere og princippet om, at medlemsstaterne ikke kan pålægge tjenesteyderne overvågningsforpligtelser, som fremgår af direktivet om elektronisk handel.

3. Med Lissabontraktatens ikrafttræden falder handelspolitik ind under den almindelige lovgivningsprocedure, og handelsrelaterede aftaler, såsom ACTA, vil kræve godkendelse fra Europa-Parlamentet. Kommissionen har holdt, og vil løbende holde, Europa-Parlamentet informeret om forhandlingernes status, særligt gennem Udvalget om International Handel, selv inden ACTA-forhandlingerne indledtes. Kommissær Peter Mandelson og kommissær Catherine Ashton såvel som generaldirektøren i GD for Handel har adskillige gange de seneste to år forsøgt at tage hånd om dette. Lissabontraktatens ikrafttræden har styrket Europa-Parlamentets beføjelser, hvad angår handelspolitik. For at sikre, at Parlamentet vil blive grundigt oplyst om udviklingen af alle handelsforhandlingernes stadier, skal der laves yderligere ordninger mellem Kommissionen og Parlamentet.

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | Online

Connected sikkerhed: Sådan samles netværk, drift og sikkerhed i én platform

Få indblik i, hvordan NaaS og SOC samler netværk og sikkerhed i én platform. Hør Semler Group dele erfaringer med hurtigere trusselsrespons, færre leverandører og mindre kompleks drift. Deltag og se, hvordan moderne sikkerhedsdrift skalerer i...

Infrastruktur | Frederiksberg

Roundtable: Suverænitet, risk management og resiliens i en urolig verden

Digital suverænitet er rykket fra politisk debat til konkret risikostyring.På dette eksklusive dinner roundtable samler Computerworld, T-Systems og Palo Alto Networks 12-15 ledende it- og sikkerhedsbeslutningstagere til en fortrolig samtale om...

Se alle vores events inden for it

PensionDanmark

AI Engineer

Københavnsområdet

Banedanmark

License Manager - Genopslag

Københavnsområdet

Statens IT

It-teknikere med Microsoft 365 erfaring

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

Lasse Hounsgaard

IFS Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

Michael Schou

Netip A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

Sarah Warm

IFS Danmark A/S