Apple anklager HTC for at stjæle iPhone-opfindelser


Publiceret d. 4. marts 2010 kl. 07.36 | Antal kommentarer (32)


Annonce:
 
ANNONCE:
 
Computerworld News Service: De patenter, Apple anklager HTC for at have krænket, handler om brugerfladen til iPhone og om telefonens underliggende arkitektur og hardware, lyder det fra Apple i en udtalelse om emnet.

HTC-telefonerne inkluderer blandt andet dem, der bruger Googles styresystem til mobiltelefoner, Android. Sagsanlægget blev indgivet både ved retten i Delaware og ved den amerikanske internationale handelskommission.

"Vi kan enten læne os tilbage og se til, mens konkurrenterne stjæler vores patenterede opfindelser, eller vi kan gøre noget ved det," citerer udtalelsen Apples administrerende direktør Steve Jobs for at sige.

"Vi har bestemt os for at gøre noget ved det. Vi tror på, at konkurrence er sundt, men konkurrenterne burde udvikle deres egne teknologier i stedet for at stjæle vores."

Apples sagsanlæg indeholder mange referencer til HTC's Android-produkter, der angiveligt skulle gøre brug af patenterede teknologier, men nævner også en del andre HTC-enheder som eksempler på unfair import og salg, for eksempel Touch Pro, Pure, Imagio og Tilt, der kører med Windows Mobile.

Sagsanlægget er den sidste i en række patent-sager mellem forskellige producenter af smartphones.

De mange sager er sigende i forhold til markedet for smartphones, som er præget af intens konkurrence. "Det er en kamp om, hvem der i sidste ende skal kontrollere smartphone-markedet," siger Carl Howe, der er analytiker ved Yankee Group.

Iphone-dræbere
Selv om branchen har talt om touch-screen telefoner lige siden Apples iPhone kom på markedet, så er det først nu, at der er kommet serøse konkurrenter på banen.

"Dette er det første år, hvor vi ser telefoner designet til at være iPhone-dræbere på markedet, så for første gang siger Apple, 'lad os forsvare de patenter,'" forklarer Carl Howe.

Apples sagsanlæg viser, at virksomheden vil forsvare sin position.

"På samme måde som Nokia anerkendte Apple som seriøs konkurrent, anerkender Apple nu HTC som rival," vurderer Charles Golvin, der er analytiker ved Forrester Research.

Nokia har for nyligt lagt sag an mod Apple, som virksomheden mener, overtræder Nokias patenter.

Da Apple introducerede iPhone, gjorde virksomheden en stor pointe ud af at fortælle, at der fandtes hundredvis af patenter på telefonen, og at man ville forsvare sine patenter aggressivt, fortæller Carl Howe. HTC-sagen viser, at Apple mener det seriøst.

HTC har endnu ikke selv set sagsanlægget, så virksomheden kan ikke kommentere på de specifikke detaljer, siger Keith Novak, der er media relations manager ved virksomhedens nordamerikanske hovedkvarter i Bellevue, Washington. Han tilføjer dog, at virksomheden har produceret telefoner i mange år, og at den ejer mange af sine egne patenter.

"Vi bakker op om patentrettigheder og mener, at de skal overholdes," siger han.

Google havde ikke umiddelbart nogle kommentarer til sagen, og til hvorvidt virksomheden kan blive involveret i sagsanlægget, eftersom Googles software kører på en del af de HTC-telefoner, det drejer sig om. Microsoft har heller ingen kommentarer til sagen.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen




Kommentarer - Debatoversigt


Typisk
12 indlæg

Kaste med sten og bo i glashus
1 indlæg

Overblik over sagsanlæg
19 indlæg

Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Her har du de mest banebrydende håndholdte computere gennem alle tider.
25. maj 2012 kl. 16.04 | læs »

Klumme: Angrebet fra Flashback viser, at Apple nu må tage sikkerheden på Mac alvorligt, skriver Shehzad Ahmad fra DK-CERT i sin månedlige klumme
25. maj 2012 kl. 14.30 | læs »

Overblik: Få overblikket over IBM Danmarks store fyringsrunde.
25. maj 2012 kl. 15.30 | (3) | læs »

Landbrugsorganisation er godt sur i skralden over, at landmænd i randområder skal bestille bredbånd hos konkursramt firma.
25. maj 2012 kl. 14.04 | (3) | læs »





 
White papers
I dette Computerworld webcast, ledet af Frank Deangelis, får du svar på alle spørgsmål vedrørende...

Mobiltelefonen bliver et mere og mere udbredt arbejdsredskab for ledere og medarbejdere i alle...

Med indførelsen af et centralt device mangagement værktøj har Novo Nordisk forenklet den globale...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.

IBM Danmark lader hovederne rulle.