Thomas Holm Jensen (i midten) sammen med Torgny Gunnarson og Adrian Chamberlain, da Symantec havde købt danske Softscan.

Hvad skal jeg bruge mine millioner til?


Publiceret d. 11. marts 2010 kl. 10.00 | Antal kommentarer (9)


Annonce:
 
ANNONCE:
 
Et luksusproblem, ja. Ikke desto mindre står jeg pludselig med flere udfordringer end forventet.

Som nogle måske ved, har jeg - sammen med mine to kompagnoner - solgt min virksomhed, SoftScan.

Fra at være med ved det første spæde spadestik af SoftScan og til den dag, blækket på papiret signalerede det endegyldige salg, har været den største rejse i mit liv. Siden gik der nogle måneder med at overdrage virksomheden, se at den kom godt på vej, og at mine medarbejdere kunne klare sig. Og det kunne de - godt endda.

Nu er jeg ude af SoftScan og videre i resten af mit arbejdsliv. Hvad skal der ske? Hvilken vej skal jeg gå? Og hvordan går man egentlig fra at være iværksætter til leder og til at være iværksætter igen?

I 2002 spurgte to af mine gamle skolekammerater mig, om jeg var klar på at starte en ny it-virksomhed op fra bunden. Jeg havde ikke et klap forstand på it - men det tændte mig at starte en salgsafdeling op.

Da jeg stod med ryggen mod muren og skyldte en million i banken, var det nemt at give 33 procent af nul og blive partner. Der var ingen alternativer. Bare derudad med kold kanvas.

Jo flere møder, der blev booket, jo bedre, og præstationsangst var som en by i Rusland.

Nu, syv år efter, har jeg ikke tal på, hvor mange møder jeg fik booket - men det var en del, og det var medvirkende til, at SoftScan blev den succes, den blev, og at gælden i banken nu er erstattet med penge i pungen.

Penge på kontoen klager jeg bestemt ikke over. Jeg ved godt, at jeg er mere privilegeret end de fleste. Ikke desto mindre - nu da tomheden melder sig, og det kribler i mig for at komme i gang igen - mærker jeg en uro og frustra­tion.

Flere og mere komplicerede tanker melder sig i forhold til år 2002, da jeg var med til at starte SoftScan: Kan vi skabe en ny erhvervssucces, eller var vi bare heldige første gang? Skal vi starte fra bunden eller fra toppen? Skal vi starte i USA denne gang?

På trods af at jeg har tilegnet mig stor viden om det at skabe en succesfuld virksomhed, at jeg har en tyrkertro på, at jeg kan gøre det igen, og på trods af at jeg har et håb om at gøre det 10 gange større næste gang, så skal jeg være ærlig og indrømme, at præstationsangsten og frygten for at fejle puster mig lige i nakken.

Det kan måske virke paradoksalt, men jo mere man ved, jo dummere kan man rent faktisk føle sig. Jeg var helt klart mere naiv tilbage i 2002 og havde væsentlig mere gåpåmod.

Derfor denne opfordring til mine læsere: Er der nogen, der sidder med en god idé til et nyt projekt, så råb op.


Thomas Holm Jensen er tidligere administrerende direktør i it-sikkerhedsvirksomheden SoftScan, der nu er en del af Symantec Hosted Services.

Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.




Kommentarer - Debatoversigt


Fremtidens applikationer er tykke klienter
2 indlæg

Skal det være inden for IT ?
2 indlæg

Hej Thomas
1 indlæg

Træk vejret!
2 indlæg

GreenFerdinan.com
1 indlæg

IPTV STB som ikke er lavet før!!
1 indlæg

Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Her har du de mest banebrydende håndholdte computere gennem alle tider.
25. maj 2012 kl. 16.04 | læs »

Klumme: Angrebet fra Flashback viser, at Apple nu må tage sikkerheden på Mac alvorligt, skriver Shehzad Ahmad fra DK-CERT i sin månedlige klumme
25. maj 2012 kl. 14.30 | læs »

Overblik: Få overblikket over IBM Danmarks store fyringsrunde.
25. maj 2012 kl. 15.30 | (3) | læs »

Landbrugsorganisation er godt sur i skralden over, at landmænd i randområder skal bestille bredbånd hos konkursramt firma.
25. maj 2012 kl. 14.04 | (3) | læs »





 
White papers
Den teknologiske udvikling står aldrig stille. Det betyder ofte, at virksomheder løbende vælger...

Denne hvidbog omtaler de spændende resultater fra IBM Global CEO Study 2006. Undersøgelsens...

I dette white paper kan du læse resultatet af en spørgeundersøgelse af medlemmerne af CIO Forum...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.

IBM Danmark lader hovederne rulle.