Her er KMD's nye regler for gaver til embedsmænd

KMD har trukket i nødbremsen i det store gaveræs til kommunale embedsmænd. Læs her, hvad embedsmændene fremover må modtage.

Artikel top billede

I knap 40 år har KMD og kommunerne været ekstremt tæt koblet sammen. Og i årevis har KMD smurt kommunale embedsmænd med gaver i form af alt fra golfturneringer til rock-koncerter.

Men efter en stribe afsløringer er det nu slut. Det kan man læse i KMD's nye retningslinjer her.

Af retningslinjerne fremgår det blandt andet, at det er slut med billetter til koncerter og sportsbegivenheder.

KMD har udover seks punkter opridset en række eksempler, der skal illustrere, hvad der fremover er tilladt og ikke tilladt.

KMD's eksempler

Tre af eksemplerne er gengivet her:

Kan KMD godt arrangere en golfturnering og invitere embedsmænd og politikere med?
Svar. Nej. Da KMD betaler for greenfee, frokost mv. vil dette blive betragtet som en gave.

Kan KMD give gratis billetter til koncerter, sportsarrangementer og lign.?
Svar. Nej, det betragtes som en gave og er derfor ikke tilladt.

Kan KMD invitere en gruppe kommunaldirektører til et arrangement med en efterfølgende middag og overnatning.
Svar. Ja, hvis der er et fagligt arrangement forbundet med det, og at det ikke kan betragtes som et "luksus"-ophold. Der skal desuden foreligge en skriftlig agenda for arrangementet, og der skal efterfølgende følges skriftligt op overfor deltagerne.

Koncerter, golf og fodbold

Computerworld beskrev for et par uger siden, hvordan kommunaldirektøren i Hedensted Kommune fik en AC/DC-koncert med overnatning betalt af KMD.

Siden kom det frem, at embedsmænd i Brønderslev Kommune "indimellem" ulovligt modtager VIP-fodboldbilletter af KMD.

Og endelig oplyste en kulturdirektør fra Norddjurs Kommune, at KMD hvert år betaler green fee, præmier og middag i forbindelse med golfturneringer for kommunale ansatte fra hele landet. Det fik en ekspert til at kalde det "bestikkelse".

Dråben flød tilsyneladende over, da Frederiksborgs Amts Avis kunne fortælle, at også kommunaldirektøren i Hillerød Kommune nød koncerter på KMD's regning.

Han havde konen med, og de fik også en middag inden Madonna-koncerten betalt af KMD.

Fælles for kommunerne er, at de enten har købt it-systemer uden om udbud af KMD, eller de ligger i forhandlinger om det.

I den sag har Computerworld beskrevet, hvordan mødereferater fra møder med embedsmænd og KMD og andre dokumenter enten aldrig er oprettet eller pludselig er pist væk.

Læses lige nu

    Event: Årets CISO 2026

    Sikkerhed | København

    Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

    22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

    Mohamed El Haddaoui

    Dafolo A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

    Mikkel Bernt Buchvardt

    Elbek & Vejrup A/S

    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

    Jonas Kyhnau

    Pentos

    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S