Artikel top billede

Tip til LinkedIn: Få mest ud af 'Answers'

Tip: Sådan får du mest ud af LinkedIn.

Computerworld News Service: Hvad er 'Answers'?

LinkedIns ‘Answers', som kan findes i hovedmenuen under fanen ‘More', er stedet, hvor man kan browse, søge, svare og stille spørgsmål både til folk i ens eget netværk og til hele fællesskabet på LinkedIn.

Answers består af fem dele. Den første, 'Answers Home,' består af en liste over spørgsmål stillet af personer i enten det nære eller det udvidede netværk. Man kan sortere i spørgsmålene for eksempel med udgangspunkt i, hvor tæt spørgsmålsstilleren er på ens netværk (forbindelser af 1. grad, 2. grad og så videre) eller ud fra dato.

Denne side indeholder desuden en liste over ugens 'top-eksperter', som er brugere, der har bevist deres ekspertise ved at svare på flest spørgsmål og modtage flest 'best answer'-bedømmelser fra spørgsmålsstillerne. Eksperterne bliver belønnede med en grøn stjerne på deres profil, så andre kan se deres status.

Anden del af Answers er funktionen 'Advanced Answers Search.' Her kan man søge på spørgsmål og svar ved hjælp af nøgleord, kategorier eller med udgangspunkt i, om man kun ønsker at se ubesvarede spørgsmål.

Sektionen 'My Q&A' hjælper med at holde styr på de spørgsmål, man stiller og besvarer, og de sidste to dele, 'Ask a Question' og 'Answer a Question' hjælper med at finde dem, der er relevante for ens ekspertise.

Hvorfor 'Answers' er vigtig:

"Det er en fantastisk måde at komme i kontakt med andre, der er interesserede i de samme emner," siger Eve Mayer Orsburn, der er administrerende direktør for Social Media Delivered, der er en konsulentvirksomhed med fokus på sociale medier.

Hvis man for eksempel leder efter et job i it-industrien, så er det en god ide at søge på de spørgsmål, der er tagget i den kategori, så man kan svare på dem og dermed fremvise sin viden om området. "Svar på spørgsmålene og læg et link til det i din statusopdatering, så andre kan se din ekspertise," siger Eve Mayer Osburn.

Enkelte advarsler:

1. Selv om Answers kan være et godt sted at fremvise sin viden på et bestemt område, så siger Nathan Kievman, der er ejer af LinkedIn-gruppen Linked Strategies og vært for de ugentlige LinkedIn-webinars, at man skal tage svarene med et gran salt.

"Der er en vis type personer, der svarer på spørgsmål derinde - de har rigtig meget fritid, så det er nok ikke ligefrem højtstående medarbejdere," siger han. Man skal desuden også kun selv give sig i kast med denne funktion på LinkedIn, hvis man har tid nok, eller hvis det passer med ens forretningsmål, siger han. "Det er et rigtig godt tidsfordriv - og det er svært at give slip igen."

2. Eve Mayer Orsburn siger, at det mest almindelige problem i Answers er at finde ud af, hvilken kategori man skal lægge sit spørgsmål ind under. "Der er mange kategorier med underkategorier, så det kan være lidt af en udfordring at vælge," siger hun.

Stil dig selv to spørgsmål, anbefaler hun. Hvem er de mennesker, jeg prøver at få kontakt med? Og, hvor ville de kigge efter sådan et spørgsmål henne? Selvom LinkedIn ikke tillader, at man stiller det samme spørgsmål i flere kategorier, så fortæller Eve Mayer Orsburn at man som oftest kan omgå den regel ved at ændre en lille smule i formuleringerne.

LinkedIn tillader heller ikke at man stiller spørgsmål, hvis man afkrydser følgende bokse i relation til indlægget: 'recruiting', 'promoting your services' eller 'job seeking' ('rekruttering', 'reklame for egen virksomhed' eller 'jobsøgning'). LinkedIn foretrækker, at man i stedet stiller spørgsmål på siden, anmoder om anbefalinger og bruger jobsøgningsfunktionen til at finde de svar, man leder efter.

3. Hvis man ikke har opgraderet til en betalingskonto, så tillader LinkedIn kun, at man stiller 10 spørgsmål om måneden. Så brug dem klogt, anbefaler Eve Mayer Orsburn.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere