ANNONCE:
Forresters kort viser blandt andet hvilke lande, der er mest restriktive.
Klik her, hvis du vil vide mere.
Klik her, hvis du vil vide mere.
De fleste såkaldte infrastructure-as-a-service cloud-tjenester benytter sig af den samme model som traditionel hosting og outsourcing - de bor i specifikke datacentre på specifikke geografiske lokaliteter. Det betyder, at kundedata genereres og sandsynligvis opbevares på denne fysiske lokalitet, og det har både juridiske og privacy-relaterede konsekvenser.
Analysehuset Forrester Researchs interview af slutbrugere og leverandører peger desværre på, at mange organisationer simpelthen ikke ved, hvor deres cloud-tjenesters datacentre ligger rent geografisk.
Denne mangel på information kan udgøre en stor risiko, da den geografiske placering af datacentret afstedkommer en mængde krav og begrænsninger i forhold til privacy og datasikkerhed, der - hvis de ikke overholdes - kan give bøde- eller fængselsstraf eller i hvert fald kaste dig ud i besværligt farvand, hvor du skal navigere i komplicerede compliance-regler.
Mens skyen kan udgøre en katalysator for overgangen fra informationsteknologi til forretningsteknologi, kan cloud computing også blive det dyreste projekt, din virksomhed nogensinde kaster sig ud i, hvis du ikke til at starte med har en solid strategi på plads.
Sikkerhedsansvaret hviler i sidste ende på din virksomheds skuldre - ikke på cloud-leverandørens. Selvom de fleste IaaS-leverandører bestræber sig på at sikre deres datacentres offentlige cloud-miljø, så er det usandsynligt, at de påtager sig ansvaret for dine datas beskyttelse og compliance. Faktisk påtager de sig som regel intet som helst ansvar for, hvad du foretager dig ovenpå deres virtualiserede infrastruktur og tjenester.
Som medarbejder med ansvar for infrastruktur og drift må man forvente selv at bære denne byrde, når man indgår kontrakt med en cloud-leverandør.
Kludetæppet af privacy-love kan virke intimiderende, men det er til at håndtere, hvis man ser disse love som et regelsæt frem for noget, der forsøger at spænde ben for din forretning.
Der er ikke noget, der forbyder dig at benytte IaaS-cloud computing; privacy-lovgivningen kræver blot, at du er opmærksom på, hvor den sky, du benytter, faktisk befinder sig på kloden, og at du vælger leverandører, der vil hjælpe dig til at imødekomme de krav, der stilles til dig.
Forrester har for nylig identificeret fire best practices for at hjælpe professionelle inden for infrastruktur og drift til at tænke globalt men handle lokalt. Se de fire råd på næste side.
Fortsættes ...



