Artikel top billede

Nu stiger it-forbruget igen - se hvem vinderne er

Forrester vurderer, at it-cheferne vil påbegynde store opgraderinger af deres virksomheders pc'er fra midten af 2010.

Computerworld News Service: Det er ingen hemmelighed, at it-budgetterne de sidste par år har ligget på is. Da den globale økonomi i 2008 tog et dyk, strammede de fleste virksomheder livremmen.

Nu, hvor isen er ved at tø, vil it-forbruget ifølge en ny rapport fra analysehuset Forrester stige i forbindelse med store opgraderinger af erhvervslivets pc'er planlagt til de næste 12 til 18 måneder, hvor der vil blive installeret nye styresystemer, kontorpakker, browsere og andre applikationer.

Dette er godt nyt for Windows 7, men giver udfordringer for Internet Explorer.

Forrester vurderer, at it-cheferne vil påbegynde store opgraderinger af deres virksomheders pc'er fra midten af 2010.

Windows 7 vil sandsynligvis blive udrullet på tværs af de store virksomheder, mens it-cheferne udvikler opgraderingsstrategier, tester deres applikationer og finder ud af, om klient-virtualisering er en del af deres planer.

Klarer sig bedre end Vista

Rapporten fra Forrester understreger, hvor hurtigt Windows 7 vinder frem. Styresystemet udkom 22. oktober 2009 og ligger allerede på 7,4 procent af erhvervslivets pc'er, viser Forresters analyse af 90.000 pc'er fra 2.500 forskellige virksomheder fra hele verden.

Dette niveau af udbredelse opnåede Windows Vista først næsten et år efter sin udgivelse.

Fra andet kvartal 2009 til andet kvartal 2010 steg anvendelsen af Windows 7 blandt 81.000 af Forresters klienter således fra nul til 7,4 procent, mens anvendelsen af Windows XP i samme periode faldt med syv procent til 74,8 procent. Anvendelsen af Vista forblev konstant på 12,6 procent.

Men trods den hurtige udbredelse af Windows 7 så peger rapporten fra Forrester på, at forbruger-tendenser samt det, at flere virksomheder tillader de ansatte at anvende deres egne computere til arbejde, har skabt øget interesse i brugen af Macs i et Windows-miljø. Dette gøres typisk ved hjælp af værktøjer til desktop-virtualisering såsom Apples Boot Camp, VMware Fusion og Parallels.

Anvendelsen af Macs blandt Forresters enterprise-klienter er steget en smule i det sidste år fra 3,7 til 4,0 procent.

Internet Explorer er presset

Microsoft står derimod foran langt større udfordringer i forhold til erhvervslivets anvendelse af browsere.

Selvom Microsofts Internet Explorer er den førende browser i virksomhederne med en andel på 72,5 procent, så faldt denne andel med næsten fem procent i løbet af året, viser Forresters data.

Hovedårsagen er her virksomheder, der erstattede Windows XP, hvis standardbrowser var IE6, og samtidig valgte at bruge Firefox eller Chrome frem for IE8.

Mens den samlede anvendelse af Internet Explorer faldt blandt Forresters klienter, så steg anvendelsen af Firefox med tre procent til en andel på 20 procent, og Chrome steg med 4,6 procent til en andel på 6,9 procent. Anvendelsen af Safari faldt med et procentpoint til en andel på 0,44 procent.

Forrester vurderer, at Firefox har vundet indpas fordi, at "i modsætning til IE, så er Firefox' brugere hurtige til at tage nye udgivelser i brug, hvor 17,6 procent af markedet bruger Firefox 3.5, mens kun 2,1 procent bruger Firefox 3.0 og under en procent stadig bruger Firefox 2.0."

Forresters prognose for Chrome er, at Googles browser vil forsætte sin rolige fremgang i erhvervslivet i takt med fremkomsten af netbooks, og at de europæiske forbrugere bliver opmærksomme på alternativer til IE på grund af browservalgskærmen, der er en konsekvens af Microsofts forlig med Europa-Kommissionen.

Forrester råder it-chefer, der opgraderer til Windows 7, til at sikre sig, at eventuelle webapplikationer er kompatible med IE8.

Analysehuset anbefaler også i samme forbindelse at investere i applikations-virtualisering, der sikrer, at legacy-applikationer såsom IE6 og ældre versioner af Office stadig fungerer uden konflikter med andre applikationer.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere