Artikel top billede

Grünbaum til IT-branchen: Vær ydmyg

IT-branchen får en gjaldende opsang af journalisten, forfatteren og den evige provo Ole Grünbaum: Hold op med at forføre politikerne med vidtløftig fremtidssnak. Det scorer branchen alligevel ikke ret meget på. Tværtimod. Behovet skal i centrum, skriver han i en ny bog.

Ole Grünbaum er ikke blevet maskinstormer. Ej heller fremtidsforskrækket. Men slet og ret træt af det, han kalder for megen science fiction og snak og for lidt realisme og handling.

Som journalist og forfatter har Ole Grünbaum i tyve år fulgt og skrevet artikler og bøger om IT-udviklingen. Han har udvist stor begejstring for den personlige computer, internettet og andre teknologiske landvindinger.

Men nu har han vendt blikket både mod sig selv og omverdenen, han har analyseret og kommer til den konklusion, at det er på tide at se mere kritisk på IT-udviklingen, IT-planer og IT-investeringer - især i det offentlige. Og det kræver ikke mindst selvransagelse hos IT-branchen selv, mener Ole Grünbaum.

Problemet er ifølge Ole Grünbaum, at både sælger og køber fejlagtigt tager udgangspunkt i, hvad teknologien nu kan, i stedet for først at afklare, hvad det er, man vil og dernæst finde en egnet teknologi. Denne bagvendte tankegang kalder Ole Grünbaum for tekno-fetichisme i sin nyudkomne bog af samme navn.

- Tekno-fetichismen fører til mindre IT og er dermed til skade for IT-branchen. Der er alt for meget forvirring, som handlingslammer offentlige investeringer. Alt for mange IT-planer og IT-strategier i det offentlige, hvor man ikke ved, hvorfor man gør det: Om det er fordi, teknologien er der eller fordi, der er et behov, og man har sat sig nogle mål, siger Ole Grünbaum.

Han mener, det vil gavne både IT-branchen, staten og borgerne, hvis IT-branchen holder op med at markedsføre IT som et mirakelmiddel.

Ole Grünbaums budskab til IT-branchen er derfor: Indtag i stedet en ydmyg attitude over for det offentlige som kunder. Lyt til visionerne og analysér behovene, så teknologierne integreres i samfundsudvikling. Det giver afsætning fremfor forvirring og afventen.

IT-Branchen gør sig selv bjørnetjeneste

Det var især en kronik bragt i dagbladet Politiken i januar 2001, der provokerede Ole Grünbaum til at skrive sin nye bog.

Kronikken med titlen "Fremtiden er her allerede" var skrevet af blandt andre Jens Moberg, Microsoft, og Ulrik Bülow, Sonofon.

- Det var den kronik, der slog hovedet på sømmet. Det, de skriver, er simpelthen så langt ude. Det er socialt handicappede, amerikanske nørddrømme, som de præsenterer som fremtiden lige om hjørnet. Det er ting, vi overhovedet ikke har behov for, siger Ole Grünbaum.

Som eksempler nævner han det "intelligente" køleskab , det automatiske pilleglas og SMS-reservation af parkeringspladser.

- IT-branchen har gjort sig selv en bjørnetjeneste ved at male fantasifulde IT-fremtidsbilleder for politikerne. Det hævner sig. IT-branchen skal blive ydmyg nu. Den kan ikke sælge science fiction. I stedet bør branchen tage en åben offentlig diskussion om urealistiske forventninger til og myter om IT, siger Ole Grünbaum.

Han påpeger, at godt nok har IT-industrien opnået, at regeringen har vedtaget, at IT er den vigtigste branche. Og godt nok er IT "nærmest blevet en religion", hvis konkrete formål og gevinster, politikerne ikke for alvor stiller spørgsmålstegn ved.

- Men der mangler refleksion, besindelse og behovsanalyse hos IT-branchen. Den fremstår som en karikatur af en løsning på jagt efter problemer. Det burde politikerne gennemskue frem for at hoppe på idéer om automatiserede bekvemmeligheder som det internetopkoblede køleskab, mener Ole Grünbaum.

Samfundsanalyse fremfor fantasi

Hvis Ole Grünbaum var direktør i en IT-koncern med det offentlige som kunde, ville han oprette en afdeling for samfundsanalyse. Her skulle der sidde humanister, samfundsforskere og andet godtfolk og analysere, hvilke IT-løsninger samfundet har behov for. Herefter skulle virksomheden udvikle teknologiske løsninger, der matchede behovene.

- Tekno-fetichismen skaber en tankegang, hvor man tror fremtiden bliver afgjort af det, der sker i forskningslaboratorierne. Man ser fuldstændig bort fra kultur, politik og menneskers egen følelse af at være i live. Vækst sker kun, hvis mennesker kan bruge teknologien. Drivkraften ligger i, at mennesker går sammen om noget - ikke i teknologier i sig selv.

- Politikernes rolle er jo at sætte IT i relation til helheden. IT-branchen har forført embedsværket og politikerne i toppen. De har hvisket dem ting i ørerne om, at for eksempel at tv og pc smelter sammen, og at det vil ske hurtigere, end man tror. Det er jo meget afgørende for politikerne, fordi der er en masse licenspenge, sendetilladelser og investeringer i fremtiden.

Men kan man klandre IT-branchen for det?

Nej, man kan da sige, at det er legitimt, at enhver branche forsøger at overbevise regeringen om, at det, den gør, er det vigtigste for landet. Og det har den altså haft held til. Til gengæld har politikerne været så uvidende om IT, at det er blevet til store ord og meget små handlinger.

- IT-branchen har skudt sig selv i foden ved på den ene side at sige, at deres teknologier og produkter er så overfantastiske. Men i samme åndedrag har branchen sagt, at om to år kommer der en helt ny teknologi, der ændrer det hele.

Ole Grünbaum giver et eksempel:
Når man spørger, hvorfor det er så dårligt kvalitet at se video på en computerskærm, får man følgende svar fra branchen: Jamen, der er jo nogle helt fantastiske komprimeringsteknikker på vej.

Hvorfor lader politikerne sig overbevise af det, du kalder IT-branchens forførende illusioner om IT?

- Hele den politiske elite ved jo godt, at forandringerne i vor tid og på globalt plan sker så hurtigt, at der er nødt til at ske afgørende strukturelle ændringer - også i det danske samfund. Men de ved bare ikke, hvordan de skal gribe det an i denne kæmpestore, stive offentlige sektor. Så er det jo bekvemt at få at vide, at man skal sætte IT foran, for så får vi forandret uddannelsessystemet, sundhedssystemet og forvaltningen. Dermed føler politikerne sig progressive, selvom de slet ikke tager stilling til selve den politiske udvikling, siger han.

Som eksempler på denne politik nævner Ole Grünbaum, at politikerne taler om den digital forvaltning frem for at diskutere udviklingen mellem borger og forvaltning. I stedet for at få en politisk diskussion om danskernes adgang til egen journal over nettet, så får vi en diskussion om standarder for elektroniske patientjournaler.

- For IT som det hurtige fix er en illusion. Den skal manes i jorden til gavn for både sælgerne og køberne, mener Ole Grünbaum.

Det er også på tide at droppe forestillinger om, at nye teknologier helt vil udmanøvrere gamle: Eksempelvis e-bogen, der blev spået til at blive den gammeldags trykte bogs død, siger forfatteren til den gammeldags trykte bog.

Ole Grünbaums nye bog, Tekno-fetichismen, er udkommet på forlaget Tiderne Skifter.

Forfatteren Ole Grünbaum har trykt en lille test på bagsiden af sin nye bog "Tekno-fetichismen". Her kan læseren ifølge Grünbaum få svar på, om han eller hun er tekno-fetichist.

Hvis det er tilfældet, hævder Ole Grünbaum, at der er god grund til omgående at læse hans bog.

Ole Grünbaum definerer en teknofetichist sådan her i sin bog:

"Når man giver kraften til tingene frem for til sig selv og andre mennesker, hedder det fetichisme. I dag tror vi på teknologiens evne til at skab et bedre liv og et bedre samfund."

"Teknologien i sig selv antages at have en nærmest magisk virkning, og vi tror, at vores fremtid defineres af teknologiens udvikling."

Her er testen. Hvis man blot svarer ja til et af spørgsmålene, er man tekno-fetichist, ifølge Ole Grünbaum.

  • Tror du, teknologien bestemmer vores fremtid?
  • Tror du, tv og pc smelter sammen i løbet af få år?
  • Tror du, du er mere produktiv, når du bruger en time eller mere hver dag på email?
  • Tror du, IT ikke forurener?
  • Tror du, internettet afløser musikbutikker og boghandler?
  • Tror du, B-holdet er dem, der ikke sidder dagen lang foran en skærm?
  • Tror du, hurtigere internetforbindelser skaber mere kultur?
  • Tror du, Danmark skal være verdens bedste IT-nation?
  • Tror du, informationsteknologien skaber velstand?