Mediascape lukker i Danmark

Den tyskejede telekommunikationsvirksomhed Mediascape giver op efter bare et år i Danmark. Samtlige medarbejdere er fyret, og FWA-udbyderen standser alle aktiviteter om tre måneder.

Mens chefen holder ferie i Spanien, har samtlige ti medarbejdere i telekommunikationsvirksomheden Mediascape fået deres fyreseddel. Alle er arbejdsløse om tre måneder fra, og samtidig lukker FWA-udbyderen sine aktiviteter ned i Danmark.

? Alle har fået deres opsigelse den 27. marts, og om tre måneder lukker Mediascape alt ned i Danmark, fortæller to af Mediascapes medarbejdere anonymt fra adressen på Vesterbrogade i København.

FWA står for Fixed Wireless Access. Der er tale om såkaldt trådløse bredbåndsabonnentnet, der i sin tid blev lanceret som en konkurrent til især bredbåndsteknologien ADSL, som løber gennem kabler.

FWA-teknologien giver udbyderne mulighed at tilbyde erhvervsliv og beboerforeninger hurtige dataforbindelser uafhængigt af Tele Danmarks kobbernet. Allerede dengang FWA-licenserne blev udbudt, var der røster fremme om, at teknologien sandsynligvis var for dyr til at vinde indpas hos private. Den påstand viste sig at holde stik, og i dag viser det sig, at også interessen fra erhvervslivets side er beskeden. Flere af udbyderne er presset på FWA-forretningen.

Fakta om FWA
? Fixed Wireless Access eller FWA består af faste, trådløse bredbåndsforbindelser, som er baseret på radioteknologi.

? Båndbredden kan gå op til fire Mbit/s eller 34 Mbit/s. Der er i Danmark uddelt syv tilladelser til firmaer, der vil etablere FWA-forbindelser. De ligger i frekvensområderne 3,4-3,6 GHz og 24,5-26,5 GHz.

? Forbindelsen kræver frit udsyn mellem central og abonnent. Abonnenterne skal bruge en parabolantenne til kommunikationen med centralen.

En droppet - en fyret
Sonofon, der vandt to FWA-licenser i december 2000, har for længst droppet at markedsføre FWA til privatkunderne, men satser stadig på FWA til virksomheder. Butlernetworks, der også vandt en FWA-licens, skiftede strategi sidste år og fyrede den administrerende direktør Nina Wahl Asmussen. Endelig har selskabet Formus Communications trukket sig ud af FWA-markedet i Danmark, men selskabets direktør Peter Jerry Sørensen har stablet en ny FWA-forretning under navnet Danske Telecom på benene med kapital fra Danske invest i ryggen.

Mediascapes kollaps bekræfter de trange tider for den trådløse FWA-teknologi. Fra Telestyrelsen siger souchef i IT- og Mobilkontoret Susanne Viuf:

? Leverer Mediascape sin FWA-licens tilbage, vil vi til den tid vurdere, om der er tilstrækkelig interesse fra udbydernes side til at sætte licensen i spil igen, eller om den skal lægges i skuffen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere