Claude i praksis: Fra prompt til fast arbejdsgang
Et hands-on heldagskursus hvor du arbejder med dine egne opgaver hele dagen. Du måler din egen effekt om morgenen, bygger din arbejdsgang om i løbet af dagen og måler igen inden du går hjem.
Det får du ud af kurset
- Du arbejder på en rigtig opgave fra dit eget arbejde, ikke på et konstrueret eksempel
- Du starter med en baseline og gentager den samme opgave sidst på dagen, så du kan se forskellen sort på hvidt
- Du bygger et Project med din egen viden, så du slipper for at forklare dig forfra hver morgen
- Du kobler Claude til de systemer du allerede bruger, fx Drive, Outlook, Slack og Notion
- Du får en konkret ramme for hvad du kan uddelegere, og hvad du aldrig skal uddelegere
- Undervisning af Anthropics Claude Community Ambassador i Danmark
Kursusdatoer
Kontakt os på tlf 77 300 123 eller på mail kurser@cw.dk for nærmere info angående datoer.
Kursusmål
Efter kurset kan du bryde en opgave op og vurdere hvilke dele Claude er god til. Du kan skrive præcise instruktioner i stedet for løse spørgsmål. Du kan opbygge en kontekstarkitektur med Projects, egne dokumenter og skills. Du kan koble Claude til dine egne systemer. Og du kan kontrollere output på en måde der holder, også når du har travlt.
Kurset henvender sig til
Professionelle der arbejder med viden, tekst, analyse og dokumenter. Fx projektledere, konsulenter, jurister, HR, marketing, finans og ledere. Kurset er ikke et udviklerkursus.
Forudsætninger
Du behøver ikke kunne programmere. Du skal medbringe egen bærbar computer og have adgang til en Claude-konto med betalt abonnement. Vi hjælper med opsætning på dagen hvis det driller. Inden kurset sender jeg et link til Anthropics gratis onlinekursus Claude 101, som tager cirka 20 minutter.
Kursusindhold
- Baseline. Du løser en rigtig opgave fra dit eget job som du gør den i dag. Vi gemmer resultatet
- Uddelegering. Hvad du giver fra dig, og hvad du beholder. Hvor modellen fejler, og hvordan du opdager det
- Præcision. Instruktion som specifikation. Vage og præcise prompts side om side på den samme opgave
- Kontekst. Projects, egne dokumenter, artifacts og skills. Du bygger et Project til en rigtig del af dit arbejde
- Forbindelser. Connectors til dine egne systemer, research til dybere analyser, og hvad du skal passe på med følsomme data
- Kontrol og gentagelse. Hvordan du efterprøver output. Til sidst laver du morgenens opgave om og sammenligner
Om Underviseren
Jacob Langvad Nilsson
Underviser, Applied Futures
Jacob er Anthropics Claude Community Ambassador i Danmark og medstifter af Applied Futures. Han står bag Copenhagen Claude Code-community og arrangerer meetups og bootcamps i København med flere hundrede deltagere.
Han har en baggrund i digital transformation og enterprise it og har arbejdet med research og forretningsudvikling i mere end 15 år. Han bruger selv Claude og Claude Code dagligt og underviser teams i danske virksomheder inden for pharma, finans og softwareudvikling. Hans tilgang er at deltagerne bygger selv fra første time, så evnen bliver i huset og ikke i en rapport.
Kursusdatoer
Kontakt os på tlf 77 300 123 eller på mail kurser@cw.dk for nærmere info angående datoer.
Har du spørgsmål?
Kontakt os gerne på telefon 77 300 123, så hjælper vi dig gerne videre.
Vi sidder klar ved telefonen alle hverdage fra 08-16.
Du er også velkommen til at kontakte os på kurser@cw.dk.
Relaterede kurser
Se flere i AI & It-udvikling kurser | Se alle kurser