Artikel top billede

Telenors administrerende direktør, Jon Erik Haug, skærer mandag dybt i medarbejderstaben. 200 ansatte ryger.

Telenor-topchef om fyringer: Jeg har ikke noget valg

Topchef Jon Erik Haug mener, at det var uundgåeligt at gennemføre en massefyring. Læs her, hvorfor han fyrer 200 Telenor-ansatte.

Klokken 11.00 mandag udsender Telenor en pressemeddelelse.

Overskriften i meddelelsen bærer titlen: "Telenor ændrer organisationen".

Det viser sig, at Telenor afskediger 200 medarbejdere i forbindelse med omlægningen af organisationen, som rummer 2.300 ansatte inden dagens afskedigelser.

"Lad mig først sige, at det her er noget af det værste, man kan gøre som leder. Det er noget, som vi virkelig ikke ønsker," indleder administrerende direktør Jon Erik Haug i et interview til Computerworld.

"Når man ser på markedsudviklingen, som vi har her, hvor markedet er fladet ud uden vækst i omsætningen fremover, mens omkostningsniveauet vokser som følge af prisstigninger, og vi samtidig har brug for overskud til at erobre markedsandele fremover og investere i ny teknologi, så har jeg ikke noget valg," siger han.

Generelt har det danske telemarked igennem flere år været ramt af stagnation, mens enkelte områder som eksempelvis mobilt bredbånd har skejet ud.

Stagnationen på markedet betyder ifølge Jon Erik Haug, at omkostningerne skal ned for at kunne leve op til de ambitioner, som Telenor har i Danmark.

"Vi har store ambitioner i Danmark, og derfor bliver vi nødt til at hænge på teknologiudviklingen for at kunne give de produkter, som kunderne vil have. Det er den hårde og brutale sammenhæng," siger han.

Fyrede også sidste år

Det er ikke længere tid siden end august sidste år, at Telenor senest gennemførte en omfattende fyringsrunde. Dengang fyrede daværende topchef Henrik Clausen blandt andet en række ledere for at gøre kommandovejen mellem top og bund i virksomheden kortere.

Sidste år gennemførte I også en fyringsrunde i Danmark, hvor der røg lidt over 100 medarbejdere. Hvordan kan det være, at I skal ud i så stor en fyringsrunde igen?

"Der er hele tiden brug for at tilpasse omkostningerne, og Henrik Clausen vurderede i fjor, at det var nødvendigt, og jeg har foretaget en ny vurdering i forhold til markedsudsigterne, så det er det. Jeg har egentlig ikke så meget mere at sige til det," fortæller Jon Erik Haug.

Ny organisation

Dagens fyringsrunde sker som led i en omlægning af Telenor Danmarks organisation. Det betyder blandt andet, at kundeservice-divisionen nedlægges, og funktionerne flyttes ind under henholdsvis privat og erhverv.

"Jeg ønsker at forenkle organisationen og gøre det tydeligere, hvem har der markedsansvaret for erhverv og privat. Jeg lægger flere funktioner ind under privat og erhverv for at give dem et mere tydeligt ansvar for 'profit and loss' - altså lønsomhed- og resultatansvar inden for de to enheder," forklarer Jon Erik Haug.

Det betyder, at Telenor nu er opdelt i fire søjler: Teknik, Erhverv, Privat og Telenor Butikken.

Dermed blev kundeservicedirektør Lisbeth Hvidkjær en af de ramte i dagens fyringsrunde, ligesom forretningsudviklingssøjlen også forsvinder.

Hvad bliver konsekvensen af omlægningen?

"Jeg håber, at vi bliver markedsorienterede og omkostningseffektive. Det er de to ting, jeg hovedsageligt ønsker ved omlægningen."




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere