Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Dette bruger virksomhederne SharePoint til

Det begynder som regel som indholdslager og udvikler sig derfra mod mere avancerede funktioner. Men installationen er alt for besværlig, lyder det fra SharePoint-brugerne.

Læs også:

Ny SharePoint kan vokse it-afdelingen over hovedet

Sådan forbereder du den store SharePoint-udrulning

'Does everybody love SharePoint 2010?'


Computerworld News Service:
Flere og flere virksomheder benytter sig af Sharepoint: En ny undersøgelse fra Global 360, som beskæftiger sig med dokument-håndtering, konkluderer, at 90 procent af de 886 adspurgte virksomheder anvender Sharepoint, og at otte procent benytter sig af Sharepoint 2010, som du kan læse mere om her. 

67 procent af de virksomheder, som anvender Sharepoint, gør det på tværs af hele forretningen.

Det viser i sig selv tydeligt, at Sharepoint ikke kun er relevant for it-afdelingen.

Undersøgelsen sætter desuden fokus på, hvordan Sharepoint bliver brugt i organisationerne.

Indholdslager

Som regel begynder Sharepoint som et form for indholdslager, men over tid udvikler det sig typisk til at blive noget andet og mere dynamisk.

67 procent af respondenterne bruger også Sharepoint til håndtering af dokument-workflow, 66 procent benytter sig af Sharepoint til portaler og håndtering af web-indhold, og 56 procent bruger programmet til understøttelse af forretningsprocesser.

Ideen om at bruge indhold i Sharepoint til at forbedre forretningen er et af undersøgelsen mest markante pointer.

Ud af de adspurgte virksomheder fortæller 27 procent, at mere end halvdelen af de dokumenter, der gemmes i Sharepoint, bruges til missionskritiske dele af forretningen.

Men trods den brede anvendelse og forskellige forbedringer med relation til søgninger, workflow og netværk i Sharepoint 2010, så må man stadig forberede sig på adskillige udfordringer i anvendelsen af Sharepoint, fortæller undersøgelsen.

Installationen er besværlig

Kun 17,6 procent af respondenterne mener, at Sharepoint er nemt tilgængeligt og lever op til deres krav i tilstrækkelig grad.

Omvendt beskriver 78 procent Sharepoint som nogenlunde tilstrækkelig eller utilstrækkelig på en måde, der kræver yderligere design og udvikling i huset.

Til spørgsmålet om, hvilken udfordring der havde været den største i implementeringen af Sharepoint, svarede 21 procent, at det største problem havde været "manglen på intuitive, nemt tilgængelige brugerflader til forretningsbrugerne."

Og en dårlig brugerflade kan være årsag til mange problemer, forklarer Global 360:

"En utilstrækkelig brugerflade leder ofte til langsom brugeradaption, lavere produktivitet fra de brugere, som bruger tid på at finde løsninger på problemet, og højere omkostninger i forbindelse med tilpasninger af applikationerne."

Læs også:

Ny SharePoint kan vokse it-afdelingen over hovedet

Sådan forbereder du den store SharePoint-udrulning

'Does everybody love SharePoint 2010?'

Udnytter slet ikke potentialet

Læs også:

Ny SharePoint kan vokse it-afdelingen over hovedet

Sådan forbereder du den store SharePoint-udrulning

'Does everybody love SharePoint 2010?'

Sharepoint, og især Sharepoint 2010, er blevet forbedret på områder som sociale medier, offline-adgang og bedre integration med CRM og ERP. Det kan du læse mere om her.

Men ifølge Global 360's undersøgelse, er "kløften mellem det nuværende produkt og dets fremtidige potentiale stadig dramatisk stor."

Ud af de 60 procent af respondenterne, som ikke fandt brugeroplevelsen i Sharepoint tilstrækkelig, er de 47 procent i gang med at bygge skræddersyede applikationer i Sharepoint-miljøet.

Og den slags tager tid.

30 procent mener, at den største udfordring i implementeringen af Sharepoint handler om den tid og arbejdsindsats, der kræves for at opbygge forretningsapplikationer.

Rapporten konkluderer, at mange organisationer, i håbet om at kunne skære ned på de ressourcer, som skal bruges til udvikling af nye applikationer, overvejer at benytte sig af tredjepartsapplikationer til håndtering af forretningsprocesser, business intelligence og indholdshåndtering i Sharepoint. 

It-afdelingen skal lytte til brugerne

Medarbejdere bliver i stadigt højere grad udsat for interaktive web-applikationer i deres fritid, for eksempel via Googles mange forskellige tilbud og via Facebook, og de er af samme grund begyndt at forvente mere af virksomhedens egne applikationer.
Derfor er det vigtigt, at it-afdelingen involverer brugerne i planlægningen af implementeringen af Sharepoint, understreger forfatterne til Global 360's rapport. 

Det er ikke altid helt nemt, eftersom der ofte er en vis afstand mellem it-afdelingen og forretningsbrugerne i en organisation.

Men tidlig bruger-feedback vil kunne effektivisere implementeringen og nedskære omkostningerne, står der i rapporten.

"Hvis man står og skal planlægge enten indkøb eller modificering af Sharepoint, så er det vigtigt, at it-afdelingen gør en indsats for at skabe dialog med de brugere, som i sidste ende skal anvende applikationerne," lyder det i rapporten.

"Når man involverer brugerne i designet, så vil man opleve, at brugeradaptionen foregår hurtigere, at produktiviteten stiger og at omkostningerne til vedligehold vil falde."

Læs også:

Ny SharePoint kan vokse it-afdelingen over hovedet

Sådan forbereder du den store SharePoint-udrulning

'Does everybody love SharePoint 2010?'

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere