Mediecenter-makker til din fladskærm: WD TV Live Hub

Western Digital har de seneste år skabt flere små medieafspillere, der vil lege med fladskærmen i stuen. Nu er en ny version klar, og den har en overraskelse gemt i motorrummet. Mød WD TV Live Hub her.

STOCKHOLM: Western Digital (WD) har efterhånden gjort det til en tradition at lancere en ny medieafspiller til stuen hvert efterår. For to år siden fremviste harddiskproducenten WD TV HD, og sidste år var WD TV Live HD klar.

I år er det så blevet tid til WD TV Live Hub.

Boksene fra WD er kendt for at afspille alverdens videofiler på fladskærmen i stuen, og så er de kendt for ikke at have nogen indbygget harddisk. Indtil nu. For den nye model WD TV Live Hub har en terabyte data, som du kan gemme film, fotos og andet indhold på.

Dermed går Western Digital mod strømmen, da flere producenter i dag satser på mediecenterbokse uden harddiske, eksempelvis Boxee Box fra D-Link, Apple TV og Logitech Revue (Google TV).

Men som gammel harddiskproducent er det måske ikke overraskende, at WD smider en god portion hukommelse i afspilleren for at skille sig ud.

Ikke direkte tv

Og lad så lige slå én ting fast med det samme: WD TV Live Hub har ikke noget med direkte fjernsyn at gøre. Faktisk er navnet misvisende, da boksen udelukkende fungerer som medieafspiller.

Den kan både afspille filer, som ligger på den indbyggede harddisk, på din netværksharddisk og klip fra YouTube.

Det er også muligt at tage turen forbi Facebook for at se, om vennerne opfører sig ordentligt, og du kan surfe rundt efter flotte billeder på Flickr.

En indbygget browser har WD TV Live Hub dog ikke, og det er derfor kun muligt at benytte indbyggede småprogrammer, til eksempelvis vejrudsigt og Facebook, som medieafspilleren er født med.

Der er kun sølle seks programmer i alt, selv om WD lover, at der med tiden skulle komme flere til. Så onlinefunktionaliteten er stærkt begrænset.

I den amerikanske version af WD TV Live Hub er der blevet plads til online filmudlejning via Blockbuster.com og Netflix, men i den udgave af medieafspilleren, der rammer vores breddegrader, er det ikke muligt.

Det skyldes, at de amerikanske filmudlejningsbutikker ikke har sikret sig retten til at udleje film i Europa.

Dette er naturligvis virkelig ærgerligt set med danske øjne, da boksen dermed må anses for at være en smule amputeret. En anden overraskende ting ved WD TV Live Hub er, at den ikke kan tilgå et trådløst netværk, medmindre du smider ekstra penge efter en Wi-Fi-dongle.

Derfor skal du trække internetkablet ind i stuen for at få boksen på nettet.

WD TV Live Hub prøvekørt

Vi fik onsdag i Stockholm mulighed for at prøve den nye medieafspiller, der er fladere end sin forgænger - men lidt bredere.

Menuerne er blevet opdateret og er langt flottere og mere overskuelige end den tidligere version, der kom på gaden for et år siden.

Det er muligt at sende indhold fra boksen direkte op på fladskærmen via HDMI-kabel, og det fungerer fint.

Desuden kan indhold, der ligger på den en terabyte store harddisk, sendes til andre enheder i dit hjem, der understøtter DLNA.

Fjernbetjeningen er desuden vokset i forhold til den tidligere version, og den har fået tilføjet nogle Quickkeys. Det gør det nemmere at hoppe rundt i menuerne.

Hvis du logger på Facebook via boksen, er det en god idé at tilslutte et trådløst tastatur. WD TV Live Hub har to USB-porte, og du kan anvende den ene til en USB-nøgle, der holder forbindelsen til dit keyboard.

Indholdsmæssigt er WD TV Live Hub dog skuffende, og selv om boksen fortsat æder massevis af videoformater, har den stærkt begrænsede onlinefunktioner.

WD TV Live Hub er ude i butikkerne i denne måned, og prisen ventes at ligge omkring 1.700 kroner. Tag et aktuelt pristjek her.

Klar til duel

Den største konkurrent til WD TV Live Hub er Boxee Box, der også snart skulle være ude i butikkerne. Boxee Box har ikke nogen harddisk modsat WD TV Live Hub, til gengæld har den browser og en mængde onlinefunktioner, der er pakket ind i et indbydende design.

Fordelen ved Boxee er desuden, at softwaren er open source, og derfor kan alle udvikle småprogrammer til medieafspilleren.

De to bokse kommer til at duellere den kommende tid, og efter at have set både Boxee Box og nu WD TV Live Hub i aktion vil vi sætte vores spareskillinger på, at Boxee Box tager sejren hjem.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere