Artikel top billede

Ny Linux-kerne styrker understøttelse af SMP

Den seneste udgave af Linux-kernen indeholder et antal forbedringer, der bør øge hastigheden i SMP (symmetric multiprocessing) systemer.

Computerworld News Service: Blandt forbedringerne i den seneste udgivelse af Linux-kernen er en justering i måden, hvorpå kernen understøtter filsystemerne ext4 og XFS.

Det gør dem bedre egnede til SMP-anvendelse.

Der er også fundet tid til adskillige optimeringer i forhold til routing og enhedshåndtering, som SMP-administratorer vil byde velkomne.

Linus Torvalds offentliggjorde tirsdag udgivelsen af den seneste version, 2.6.37, på mailinglisten Linux Kernel.

Udgivelsen kommer lidt over to måneder efter version 2.6.36, som blev udgivet i slutningen af oktober.

Der er tilføjet omtrent 1.140.000 linjer kode til denne version, skriver Linux Weekly News.
 
Dropper bufferlag
Filsystemet ext4 vil ikke længere anvende et bufferlag til kommunikation.

"Bufferlaget skaber mange problemer med ydelse og SMP-skalerbarhed, der vil blive løst med denne portering," bemærkes det i oversigten over ændringer i den nye version.

I en ydelsestest i et system med 48 processorkerner forbundet til et SAS-storage array med 24 enheder var den nye implementering af ext4 i stand til at øge hastigheden af 192 samtidige FFSB (flexible file system benchmark) tråde med 300 procent, mens belastningen af CPU'erne blev nedsat med en faktor tre eller fire.

Ved hjælp af adskillige forbedringer er også kernens understøttelse af filsystemet XFS blevet strømlignet.

Ændringsoversigten bemærker, at ydelsen er blevet forbedret med 15 procent i en test af en ottevejs-SMP-maskine ved brug af benchmarken fs_mark med 50 millioner filer. Filer slettes nu dobbelt så hurtigt som før.

Den nye Linux-kerne dropper også mindst en forældet SMP-teknologi, navnlig Big Kernel Lock (BKL).

Den blev introduceret i version 2.0 og taget i brug for at forbedre SMP-skalerbarheden.

Kan nedsætte ydelsen i store systemer

Som en måde til at kontrollere sideløbende beregninger sørgede den for, at der kun var en enkelt tråd ad gangen, der kørte i kernen.

BKL kan dog nedsætte ydelsen i store systemer.

Derfor har udviklerne efterfølgende skabt mere raffinerede teknikker, der fjerner behovet for at køre BKL.

Alle disse forbedringer bør give Linux en bedre ydelse på SMP-systemer.

SMP-systemer forbinder adskillige processorer med en samlet hukommelse og køres af et enkelt styresystem.

Selvom de traditionelt anvendes til store ERP-systemer (enterprise resource planning) og anden forretningssoftware til store virksomheder, så bruges SMP-arkitekturen også i dag i servere og desktoppe med blot to eller fire processorkerner.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere