Artikel top billede

HP vil ikke betale for din ubrugte Windows-licens

Hvad HP har sammenføjet, skal ingen forbruger adskille. Windows 7 og HP-hardware udgør ét kød, mener HP, der ikke vil refundere ubrugte licencenser.

Læs også:
Få danskere gider erstatte Windows med Linux 

 
Det bliver ikke muligt for forbrugerne at fjerne Windows 7 fra en nyindkøbt computer og derefter score 850 kroner fra pc-producenten, sådan som en afgørelse i Forbrugerklagenævnet muliggjorde i sidste måned med Vista.
 
Det slår pc-producenten HP nu fast efter at have tygget på spørgsmålet om afgørelsens betydning i nogle uger.
 
"Vi mener, at operativsystemet, som man sælger med pc'en, er vigtig for, at vi kan give kunden en god købsoplevelse," siger Lasse Sørensen, der er direktør for pc-forretningen hos HP.   
 
Han peger på, at Microsoft har ændret licensbetingelser i forhold til Windows 7, som er det styresystem, HP sælger i øjeblikket.  
 
"Reglerne er ændret i forhold til Vista. Og den kendelse, der er afsagt, vedrører licensregler, der er gældende for Vista," siger han og forklarer, at under 0,1 procent af HP's produkter i øjeblikket sælges med Vista. 
 
Derfor vil HP kun tage hele pakken retur, hvis en kunde, der har købt en computer med Windows 7, ikke ønsker at benytte styresystemet fra Microsoft.
 
Har brug for kontrol
Lasse Sørensen fortæller, at problemet er firmaets manglende kontrol med alternative styresystemer, som risikerer at ødelægge kundens brugeroplevelse i de to år, maskinen skal bruges.
 
"Vi er ikke i en situation, hvor vi ønsker, at vores kunder afinstallerer og kører med noget andet eller tredje, som vi ikke har fuld kontrol med," siger han.   
 
"Hvis man køber dette her produkt og har en forventning om, at vi skal levere en eller anden support hotline, så har vi også brug for at vide, hvilket operativsystem der ligger på produktet." 
 
Lasse Sørensen peger på, at HP's mulighed for at yde support er meget begrænset, hvis kunden skifter det oprindelige styresystem ud med et, han selv finder på nettet.  

Han fortæller, at selvom HP har denne holdning til operativsystemer, så anerkender firmaet, at der er behov for alternative modeller. Derfor er firmaet gået i gang med at lancere produkter med WebOS, som er HP's eget system. 

Forventer nye klager

Hos Forbrugerklagenævnet har man ingen kommentarer til udmeldingen, men man forventer på baggrund af den tidligere afgørelse at få klager, som omfatter Windows 7.
 
"Og så vil vi selvfølgelig tage stilling til det," siger jurist ved Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Torben B. Olesen.
 
Hos Microsoft har OEM-direktør Kim Enrum tidligere oplyst, at firmaet anbefaler OEM-producenter at have en returpolitik: 
 
"Men vi kan og bør ikke blande os i udformingen af returpolitikken, herunder om softwaren kun kan returneres sammen med PC'en."

"Slutbrugerbetingelserne for Windows 7 er formuleret anderledes end for Windows Vista. Det fremgår af disse, at returretten afhænger af producentens returpolitik. Vi ærger os naturligvis over enhver mistet kunde, men efter vores opfattelse er et præinstalleret styresystem det nemmeste for forbrugere. Vi oplever da også, at forbrugerne efterspørger præinstallerede styresystemer."

Læs også:
Få danskere gider erstatte Windows med Linux




IT-JOB

Netcompany A/S

Test Specialist

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Senior Delivery Manager

Netcompany A/S

IT Consultant
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere