Artikel top billede

Morten Christiansen mener, at lykkeriddernes strategi med at blive opkøbt er en usund dimension i mobilbranchen.

Besked til Onfone: Glem drømmen om at blive solgt

3's topchef stiller sig nu op i køen af teledirektører, der håber på, at Onfone ikke bliver købt op.

Prisen for at tale i mobiltelefon er det seneste halve år faldet, efter at lavpris-selskabet Onfone har markedsført sig heftigt på sine taletidspakker.
 
Indtil videre har Onfone hentet over 150.000 kunder ind i butikken på konceptet, men alligevel kører selskabet med underskud.
 
Konsekvensen er, at der bliver taget værdi ud af markedet, og dermed bliver kagen, som alle selskaberne forsøger at få et stykke af, mindre.
 
Der har derfor været rejst det spørgsmål i mobilbranchen, om det ikke var billigere at købe Onfone ud, så presset på priserne blev dæmpet. Men skulle Onfone blive købt, så bliver det ikke af mobilselskabet 3, fortæller selskabets topchef.
 
"Selskabet passer ikke ind i vores portefølje. Det er et 2G-produkt (tale- og sms-kunder, red.)," siger 3's administrerende direktør, Morten Christiansen.
 
3 markedsfører sig som et selskab med et stærkt datanetværk, mens Onfone indtil for nylig kun slog sig op på taletid og sms'er, der ikke stiller store krav til netværkshastigheder. 20. december sidste år valgte Onfone dog også at inkludere data i sine taletidspakker.  

Siger nej til Onfone
 
Historisk set har der på det danske mobilmarked været en lang række lykkeriddere, der har etableret et mobilselskab, støvsuget markedet for kunder for derefter at sælge hele biksen til en af de tre store, TDC, Telenor og Telia. Eksempelvis skete det med Telmore, CBB Mobil og Bibob.

Det har hver gang været til stor irritation for de store mobiloperatører, at et mobilselskab, der kun har det ene formål at blive solgt til højestbydende, dermed bliver belønnet for at tage værdi ud af markedet til skade for de etablerede selskaber.  
 
De tre store har dog været aktive i medierne for at meddele, at denne gang har de ikke til sinde at købe selskabet. Senest Telenors nordiske koncerndirektør, Kristin Skogen Lund, der til Business.dk udtalte:
 
"Jeg håber faktisk, at dette bliver denne ene gang, hvor man må statuere et eksempel på, at det ikke går. Ingen er tjent med det."
 
Det er udmeldinger, der glæder Morten Christiansen.
 
"Jeg er enig med konkurrenterne i, at det er en usund dimension i markedet at håbe på at slippe af sted med den model (Onfones strategi, red.)," siger han.
 
Onfones administrerende direktør og stifter, Morten Strunge, har dog tidligere sagt, at selskabet til april eller maj får en positiv drift, og at det derfor er muligt at køre selskabet videre uden at sælge det.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
NIS2 og Compliance

På denne dag får du indsigt i, hvilke metodikker og løsninger, der får enderne til at mødes i en verden med stadig skrappere regulatoriske krav til sikkerhed – hvilket f.eks. det kommende NIS2-direktiv er udtryk for – samt kunders og myndigheders forventninger til din compliance.

04. juni 2024 | Læs mere


Digitaliseringsledelse 2024 - Sådan indtager du rollen som udviklingsdirigent

Vi dykker ligeledes med i, hvordan du i praksis skaber en hurtig og effektiv udviklingsorganisation trods legacy, siloer og digital gæld. Samt hvordan du bygger bro mellem teknologi, data, kunder, effektive processer og nye ideer. Vel at mærke samtidig med, at både forretningen og andre interne stakeholders har en liste over forventninger, der vokser hurtigere end dit budget.

04. juni 2024 | Læs mere


Årets CIO 2024

Vi skal finde Årets CIO 2024 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

06. juni 2024 | Læs mere