CSC-lockoutets dagbog: Har vi fået kinesiske tilstande?

7. april 2011
Der er stilleaktion på Retortvej i dag med efterfølgende konfliktmøde i kælderen i Valby, men jeg melder mig syg på hotline-telefonen. Øv altså!

Jeg er så forkølet, at jeg ligner noget, katten har slæbt med hjem. Forkølelsen har også sat sig på stemmen, så jeg lyder som en 13-årig dreng med stemmen i overgang. Jeg får referat fra nogle af mine medlockoutede i pressegruppen senere på dagen - så føler jeg alligevel, at jeg er lidt med.

8. april 2011
Fredag og snart weekend. Udenfor stormer det 5 pelikaner, men vi kører alligevel i sommerhus. På vej i sommerhuset hører vi, hvordan broer og færger er ramt af vejret, idet vi passerer en høj trailer, der er blæst af vejen og ligger smadret i grøften - hold da op ...

Min forkølelse trives foran brændeovnen og med et tæppe rundt om mig. Glæder mig til weekenden, hvor vejrprofeterne har lovet solskin og forår.

Får et opkald fra en lockouted kollega, der begejstret fortæller, at hun har fået nyt job. Hun kunne ikke med uvisheden og følte trang til at gøre noget ved sin egen situation. Som så mange af os andre, har hun haft tanken om 'hvad sker der, når vi kommer tilbage til i firmaet, når denne konflikt engang er slut'.

Jeg ved, at flere seriøst flirter med tanken om at finde et andet job - trist for os kolleger, trist for CSC, men forhåbentligt positivt for dem, der snuser til 'verden udenfor'. Kan heller ikke sige mig selv fri for at skimme diverse tilbud ...

11. april 2011
Mandag. En ny uge starter. Min forkølelse er nu på et fornuftigt stadie, i hvert fald sådan, at jeg igen kan færdes blandt andre mennesker uden, at de kigger bekymret på mig.

I dag har vi generalforsamling i vores andelsboligforening, hvor der er megen snak, diskussion og kampvalg om bestyrelsesposterne.

Sent aften tikker en meddelelse fra Prosa ind på mailen - forhandlingerne om tryghedsaftalen er brudt sammen. Helt ærligt, nu havde vi alle lige håbet på, at parterne var begyndt at opføre sig som ansvarlige og voksne mennesker.

Ærgerligt, når ens spådomme om, at der ikke er tale om forhandlingsvilje men snarere forhalingsvilje fra ledelsens side - øv, øv og atter øv - kom nu i gang!!!

12. april 2011
Stilleaktion i dag på Engvej. Da jeg kommer fra metroen, møder jeg en kollega, der fortæller, at en af vores gamle kolleger fra både TDC- og CSC-tiden, pludseligt er død. RIP Annika. Jeg er dybt rystet og meget berørt, vi har kendt hinanden i mere end 15 år.

Stilleaktionen går fint, men der er ikke mange mennesker på Engvej i dag. Til gengæld er der en del af vores arbejdende kolleger, der kommer ud og hilser på os og sørger for varm kaffe til alle - Tak!

Fra Engvej går turen til Mølle Allé, hvor der er sørget for morgenmad og varm kaffe og the. Vi får informationer og opdateringer for forhandlinger, sonderinger og hvad det nu ellers hedder alt sammen.

Bl.a. hører vi, at arbejdet med at blive enige om, hvilke folk fra lockout-liste og strejkevarsel, der hører under fredsaftalen, OGSÅ er gået i hårdknude. Forbavset? Næ, egentlig ikke.

Ledelsens forhalingstaktik er igen slået til. Arbejdsrettens afgørelse fra 24. marts om, at parterne skulle gå tilbage og hurtigst muligt blive enige om de personer, der kunne være tvivl om, må igen sparkes tilbage i Arbejdsretten, hvor vi kun kan håbe på, at der så kommer en fair beslutning. Tyndt, at der heller ikke her kan opnås enighed.

13. april 2011
Onsdag. Regnvejr, trist, gråt og vådt. Dagen går med tøjvask, rengøring, nyhedsjagt og -læsning på diverse elektroniske medier.

En nyhed fanger min opmærksomhed: Ledelsen i Prosa har besluttet at gå 20% ned i løn, hvor 10% går til skattefar og 10% går til konfliktstøtte til os. Jeg tænker, at det er rart, at de støtter os økonomisk, organisatorisk og personligt. Den form for lederskab kunne CSC-ledelsen lære noget af. De virker jo så forhippet på, at vores konflikt skal trækkes i langdrag, så måske vil de selv give et bidrag, så det kan lade sig gøre? Not ...

Læser også en støtteerklæring på en af aviserne på nettet. Ind i mellem bliver jeg forbavset over hvor bred støtten til os er: Denne gang er det en meget tydelig tilkendegivelse fra Kommunistisk Parti København. Den havde jeg ikke lige set komme, men for pokker hvor det varmer. Og hvor det rart, at andre kan se vigtigheden af denne konflikt uden at fokusere på, at it-folk traditionelt ligger i den høje ende af  lønskalaen. Tak ...

Fortsættes ...