ANNONCE:
"Måske han skulle have taget sig en hjemme-arbejdsdag, hvis han ikke kunne mønstre større forståelse?"
Følg med i dagbogen
Joan Falck Jensen er en af de mange CSC-medarbejdere, der har været lockoutet siden 9. februar.
I dagbogsform beskriver hun her på Computerworld.dk konflikten mellem CSC og it-fagforeningen Prosa set med de ansattes øjne.
1. del: Dagbog fra CSC-lockoutet: Jeg væmmes
2. del: Dagbog fra CSC-ansat: Tyndslidt og nede i kælderen
3. del: CSC-dagbog: Nu begynder folk at bryde sammen
4. del: CSC-lockoutets dagbog: Har vi fået kinesiske tilstande?
5. del: Dagbog fra CSC-lockoutet: Slut med flinkeskolen
I dagbogsform beskriver hun her på Computerworld.dk konflikten mellem CSC og it-fagforeningen Prosa set med de ansattes øjne.
1. del: Dagbog fra CSC-lockoutet: Jeg væmmes
2. del: Dagbog fra CSC-ansat: Tyndslidt og nede i kælderen
3. del: CSC-dagbog: Nu begynder folk at bryde sammen
4. del: CSC-lockoutets dagbog: Har vi fået kinesiske tilstande?
5. del: Dagbog fra CSC-lockoutet: Slut med flinkeskolen
Indholdsfortegnelse:
Endnu en uge begynder i konfliktens tegn - får det da ikke snart en ende?
Endnu et afsnit af min dagbog er udgivet på Computerworld.dk, og der er over weekenden kommet mange kommentarer - positive og negative.
Konstruktiv kritik er altid godt og noget, jeg kan lære af. Usaglig og underlødig kritik derimod kan kun bruges til at kaste ud af vinduet.
Jeg tænker, at de, der kritiserer min dagbog og mener, at det er absurd læsning og tidsspilde, alligevel må være blevet fanget af et eller andet, siden de har ulejliget sig med at bladre flere gange og læse den til ende, hvilket i sig selv er absurd.
Der er heldigvis også opmuntringer og positive tilkendegivelser, hvilket jeg er meget taknemmelig for. Jeg lukker alle ind i mit konfliktunivers, men ønsker ikke at tvinge folk med.
Trafikken går i stå
Mandag og morgenaktion på Retortvej - i dag er det ingen stilleaktion, det ville da vist være synd at sige. Det er nemlig aktion med toiletvogn, hvilket betyder, at så kommer der flere og andre end bare os selv.
Vi har besøg af flere fagforbund med faner og lyst til at aktionere samt et gøglerpar med en cykeltaxa, der spillere flere sketches med en indisk kuli og en engelsk overklasseherre - yderst morsomt.
I dag er vi kommet ud til endnu et medie, hvor vi ikke tidligere har været omtalt - vi kommer i trafikradioen ...
Vi fylder meget i landskabet i dag, og flere af vores støtter står solidt plantet i indkørslen til Retortvej. Det betyder, at trafikken går i stå på Retortvej, og der er køer, så langt øjet rækker til begge sider.
Det gamle grønttorv ligger jo lige over for, og trafikken er derfor også spærret for dem.
Det bliver for meget for en af vores 'kolleger', der gerne vil på arbejde, og han ringer derfor efter politiet og beder dem komme. I min øresnegl hørte jeg, at samme 'kollega' blev anmeldt for hasarderet kørsel, idet han påkørte en af de unge fra vores støttenetværk - gad vide, om det er rigtigt?
Måske han skulle have taget sig en hjemmearbejdsdag, hvis han ikke kunne mønstre større forståelse?
Politiet kommer og beder os pænt om at rømme indkørslen, hvilket vi selvfølgelig gør. Der kommer en indsatslederbil og en motorcykel. Politiet finder hurtigt ud af, at vi er ganske fredelige og sender motorcyklen af sted igen.
Drikker kaffe med politiet
De tilbageværende to betjente står stille og roligt sammen med os andre og betragter verden og trafikken på Retortvej over en kop kaffe og en god sludder. Men hvad pokker - de er vel heller ikke imponerede over, hvad vi bliver budt her under konflikten?
Vi pynter patruljebilen med nogle balloner, der er bundet på vinduesviskeren på bagruden, og det ser ganske festligt ud, da de kører, og balloner danser lystigt.
Fortsættes ...




