Artikel top billede

Her er Stephen Elops planer for Symbian-platformen

Nok har Nokia valgt at satse på Windows Phone 7 i fremtiden, men direktør Stephen Elop afviser, at Symbian dermed er stendød. Tværtimod, mener han.

Læs også:
Nokia lukker og slukker for Ovi

Nokia til udviklerne: Så længe lever Symbian

I et interview på den officielle Nokia-blog lover Nokia-direktør Stephen Elop, at selskabets Symbian vil blive opdateret i de næste mange år.

"Vi befinder os i en periode, hvor investeringerne i Symbian absolut fortsætter. Selv mens vi er i færd med at overgå til vores primære smartphone-platform, Windows Phone, vil du fortsat se investeringer," oplyser Stephen Elop til Nokia-bloggen.

Tidligere har meldinger været noget ukonkrete fra Nokias side omkring Symbians fremtid, men senest kom det frem, at der både i år og næste år vil blive sendt nye Symbian-smartphones på markedet.

Nu melder Stephen Elop imidlertid endnu klarere ud:

"Der kan forventes software-opdateringer til Symbian-enheder i hvert fald indtil 2016," siger han.

Selvom Stephen Elop dermed forsøger at berolige nuværende og potentielt kommende Symbian-brugere, så er han som direktør i Nokia kun herre over de officielle opdateringer til styresystemet.

Det er mere usikkert, om applikations-udviklerne vil fortsætte med at opdatere og innovere på deres løsninger - og om udviklermiljøet i det hele taget kan holde trit med den miljøerne omkring Android og iOS, der stortrives i disse år.

I februar holdt Stephen Elop en tale, hvor han sagde, at Nokia stod på afgrundens rand - hvorefter det tætte samarbejde med Microsoft om Windows 7 blev annonceret.

Se hele interviewet her:

Læs også:
Nokia lukker og slukker for Ovi

Nokia til udviklerne: Så længe lever Symbian




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere