ANNONCE:
Danmarks vigtigste it-job
Omkring 150.000 danskere arbejder professionelt med it.
Tallet dækker over en enorm mangfoldighed af forskellige jobtyper og funktioner.
Mød en række af de vigtigste jobfunktioner på cw.dk hen over sommeren.
Du kan se alle artiklerne om de vigtigste it-job her.
Tallet dækker over en enorm mangfoldighed af forskellige jobtyper og funktioner.
Mød en række af de vigtigste jobfunktioner på cw.dk hen over sommeren.
Du kan se alle artiklerne om de vigtigste it-job her.
Indholdsfortegnelse:
Hver morgen klokken fem tikker en sms ind på 25-årige Morten Strunges mobiltelefon. En besked, som han tjekker hver morgen, efter han har kysset sin kæreste, Marlene, godmorgen.
Sms'en viser, hvor mange nye kunder der dagen forinden kom ind i mobilselskabet Onfone, som han stiftede i 2006. Og det er blot et af mange tal, som han dagligt får en opdatering af.
"Det giver mig ro, for det er det, som vi gør i dag, der gør forskellen. Hvis du har fokus på resultatet hver eneste dag, så er der større sandsynlighed for, at du når ugeresultatet og månedsresultatet," fortæller Morten Strunge, der er administrerende direktør i Onfone.
På den måde minder hans daglige rutiner nok meget godt om den typiske administrerende direktørs.
Onfone har det seneste års tid været kometen på det danske telemarked. Selskabet havde 10.000 kunder i begyndelsen af 2010, mens firmaet i dag har over 170.000 kunder.
Den store kundetilgang blev til sidst for meget for giganten TDC, som 11. maj købte Onfone for cirka 300 millioner og med et trylleslag gjorde Morten Strunge til multimillionær.
Opskriften har ifølge hovedpersonen selv været en konstant fokus på nøgletal. I løbet af en arbejdsdag holder han møder med lederne i afdelingerne for kundeservice og salg for at få en status på, hvordan tallene ser ud i forhold til dagen før.
"Det er en ledelsesmetode, for du tvinger afdelingerne til hele tiden at have fokus på målet," siger han.
Virksomheden har flere salgsafdelinger, der kæmper for at kapre kunder, og hver afdeling skal hver aften sende en sms til Morten Strunge, hvor de gør status over udviklingen i kundetal - nytilkomne og frafald.
"Du kan nå at agere, hvis en afdeling manglede 20 salg i går. Så kan de arbejde en time ekstra i dag og hente det, frem for at de sidst på ugen skal hente 100 salg, for så bliver det mere uoverskueligt for det enkelte individ," fortæller Morten Strunge.
Se alle Computerworlds artikler i serien om Danmarks vigtigste it-job her.
Fortsættes ...



