Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

Sådan vil Microsoft udfordre iPhone og Android

WP7 luskes langsomt men sikkert ind på mobilmarkedet.

Microsoft har indtil videre ikke gjort noget stort nummer af WindowsPhone7, og da slet ikke herhjemme, hvor telefoner med systemet er stærkt hæmmet af manglende adgang til WP7 marketplace og en egentlig dansk version af operativsystemet.

Men til september går det løs. Lanceringen af den danske version af WindowsPhone7 falder sammen med den globale lancering af den nye version af systemet, Mango. Omtrent samtidigt vil man se de første Nokia-telefoner med Microsofts mobilstyresystem.

Udviklere kan senere i august begynde at indlevere danske apps til WP7 marketplace. Internationale apps-leverandører er allerede blevet bedt om at angive, hvilke apps til hvilken pris, de vil sælge i Danmark og de andre lande, der får en lokaliseret WP7-version.

Markedsandel: 1pct.

Hvor mange telefoner med en engelsk WP7, der indtil videre er solgt herhjemme, vil Microsoft ikke fortælle – både globale og lokale tal holdes hemmelige.

Forleden kunne Canalys dog fortælle, at der i andet kvartal af 2011 blev solgt færre end 1,5 millioner telefoner verden over med et Microsoft operativsystem – nok til en markedsandel på sølle én procent.

Tallene skal dog nok blive noget pænere, når lokaliserede Mango-Nokia-telefoner om en måneds tid begynder at dukke op, og verdens telemarkeder uden for USA begynder at blive bearbejdet med Microsofts markedsføringsmaskine.

Men hvordan har Microsoft egentlig tænkt sig at få folk til at droppe deres iPhones og Android-telefoner og i stedet kaste sig over et nyt og næsten ukendt system?

Det spørgsmål har ComON stillet den danske WP7-talsmand Bjarne Dollerup.

Dumbphones

Svaret er, at Microsofts succes på smartphone-fronten nok skal komme, men at det ikke sker gennem et slagsmål med Google og Apple.

”Når først folk har giftet sig med en platform, så er det sværere at få dem til at migrere. Jeg tror ikke, vi kommer til at se et massivt switch til vores brand,” siger Bjarne Dollerup.

Microsofts strategi for WP7 går næsten helt uden om opgøret med de herskende konger på markedet. I stedet vil selskabet appellere til ejere af en såkaldt dumphones.

”50 procent af alle solgte telefoner er smartphones. Men 70 procent af telefonerne, som folk har i dag, altså populationen, er IKKE smartphones. Folk skifter typisk deres telefoner ud over to-tre år. Så vores strategi er, at konvertere ikke-smartphones-brugere til WP7. Her er det et fantastisk kort, vi har fået på hånden med Nokia. Vi skal konvertere den eksisterende population af Nokia-telefonbrugere til nye Nokia-modeller med WindowsPhone. Det (Nokia med WP7,red) er helt klart vores store aktiv,” siger han.

Bjarne Dollerup erkender, at ikke alle er enige i, at succes’en er sikret for WP7:

”Det sidste års tid har der været masser af diskussion om, hvor vidt verden har plads til en mobilplatform mere. Vores argument er, at det vigtige løb kommer til at blive mellem ikke-smartphones og smartphones,” siger han.

Men der er jo også andre om buddet i den konvertering fra dumbphones til smartphones. Hvad er angrebsstrategien i forhold til iOS og Android?

Xbox

”Ja, Apple har et utrolig stærkt brand. Men Microsoft er jo også er stærkt brand, og Xbox er også genkendt af mange. Og så har vi en stærk skare af udviklere, som er vant til at arbejde med Microsoft,” siger han.

Men hvis det forbrugerrettede Xbox er en af de ting, der skal trække WP7, betyder det så ikke, at I vil satse mindre på virksomhederne?

”Der er flere ting i det. Virksomhederne er selvfølgelig helt lige glade med Xbox. Men der er andre ting for dem – Office, for eksempel – som jeg tror, de vil være interesserede i".

Hvor meget kan WP7 skille sig ud, når det gælder Office-integration på en smartphone, og hvor meget kan i diske op med af integration til Exchange, som man ikke kan med en Android-telefon?

Piratlandet Android

”Det er et meget godt spørgsmål, men der et par interessante udfordringer i det. For det første baserer WindowsPhone sig på den samme protokol, som vi licensierer til både Apple og Google/Android, nemlig Exchange Active Sync, EAS. Der, hvor vi adskiller os en smule, er, at vi har været bedre til at implementere protokollen end nogle af vores konkurrenter har. For eksempel er Android jo et rigtig piratland, hvor man kan gøre, hvad man vil, og der er allerede kommet apps, hvor man kan kommet udenom de sikkerhedsprotokoller, som er en del af Active Sync. Active Sync er både en synkroniseringsprotokol, men det er også en måde at gennemtvinge nogle politikker på,” siger Bjarne Dollerup.

WP7 får også andre fordele set fra en virksomheds synspunkt.

”I Mango vil der være integration til Skydrive, hvor du kan gemme dine dokumenter. Der er også lagt op til integration til Office 365, og dine interne servere,” påpeger den danske WP7-talsmand.

Men selvom det skulle lykkes at overbevise virksomhederne, vil I stadigt være oppe mod folks personlige præferencer – det ses jo ofte, at folk ikke bruger deres arbejdstelefon men hellere anskaffer deres egen smartphone og bruger den som arbejdstelefon?

Sharepoint

"Korrekt, men der er oftest en sammenblanding. Mange af de kunder, vi taler med, tilbyder deres medarbejdere et valg mellem flere telefoner, hvor det tidligere blot var enkelt model, der blev udleveret. Med Windows Phone giver vi dem et alternativ – en telefon, der har de ting, folk gerne vil have til sig selv – de sociale platforme, spil , musik etc – men som også kan bruges og styres af virksomhederne. Det er en ballanceakt mellem de to verdener. Vi skal sørge for, at der er management nok i telefonen til at virksomheder kan styre den – og at medarbejderne ikke føler, at det er en straf at få udleveret telefonen, men at den kan de samme ting som Android og iPhone,” lyder det fra Bjarne Dollerup.

Men igen: Er der ikke blot tale om omtrent de samme ting, som man også kan på de andre platforme?

”Du kan jo ikke få adgang til Sharepoint fra en iPhone, for eksempel”.

Men fra en Android?

”Det har jeg ikke set. Det må være en app, nogen har skrevet. Hos os er det en del af Office-hubben (et felt i brugerfladen på WP7, red)”.

Så Sharepoint-adgang er et af højdepunkterne?

”Ja. Og Office-hubben. Mango giver mere og bedre Sharepoint- integration, end der var i forvejen. Det udvider også telefonens Office-del til også at have integration med Office 365,” fortæller Bjarne Dollerup.

Dansk strategi gav tæsk

Adspurgt om den hidtidige markedsføring af WP7 telefoner i Danmark erkender han, at Microsoft overvejede helt at holde de ikke-lokaliserede telefoner ude af markedet. Med mindre telefonerne hackes kan man som dansk WP7-bruger hverken se PDF-dokumenter eller Flash-film på sin telefon.

Kunne I ikke lige så godt have ventet med at lancere dem til den danske version var færdig?

”Det var faktisk også en af vores overvejelser. Beslutningen (om markedsføre den i Danmark, red) blev taget, fordi vi viste, at et antal af vores private kunder ville købe telefonen på det grå marked. Og vi ville hellere være i en situation, hvor vi vidste, at vi kunne supportere dem, og så bruge tiden til at arbejde med udviklere, så der var noget klar, når der kom en dansk version,” siger WP7-talsmanden.

Han fortæller, at overvejelserne for og imod en dansk lancering af den engelske telefon blev stærkt påvirket af Apples model med iPhones:

IDC: Kæmpevækst

”Vi viste jo, at vi ville få tæv for manglende dansk sprogmulighed og de andre mangler, men på den anden side kunne vi se, at danskerne gerne købte en ny iPhone, selvom der gik seks måneder fra den blev lanceret i USA til den blev lanceret i Danmark.

Set i bakspepjlet var det så det den rigtige beslutning?

”Altså det var en beslutning, der har givet mange sår på ryggen, men jeg tror, at det var den rigtige beslutning,” siger Bjarne Dollerup.

Microsoft har generelt taget flere rigtige beslutninger med WP7, mener anlyseinstituttet IDC. I forrige måned forudsagde IDC, at WindowsPhone7 mobilplatformen bliver så vidt udbredt, at den i 2015 vil være den næstmest populære smartphone-platform – foran selveste iPhone.

Er du enig? ComON vil gerne høre læsernes mening om Microsofts muligheder på mobilfronten.
 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere