Mini-datakort med 12 GB til mobilen

Det lille microSDHC-hukommelseskort til mobiltelefoner fås nu med en kapacitet på 12 GB.

De nye mobiltelefoner med indbygget kamera, funktioner til videooptagelse, musikafspilning og GPS-egenskaber har brug for langt mere lagerplads end tidligere. En af løsningerne er det lille microSDHC-kort fra Sandisk, som i øjeblikket kan købes med en kapacitet på 8 GB. Nu er Sandisk klar med en version med 12 GB, som blev præsenteret på Consumer Electronics Show i Las Vegas.

»Mobiltelefoner er blevet en del af forbrugernes livsstil globalt set. Hvad mange har tendens til at overse, er den vigtige rolle, som flytbare hukommelseskort spiller for nøglefunktionerne i disse alsidige mobiltelefoner. Faktisk er mange ikke engang klar over, at deres telefon har en kortindgang,« siger Jeff Kost, der er chef for Sandisks Mobile Consumer Solutions-afdeling.

Ifølge producentens egne beregninger kan microSDHC-kortet på 12 GB rumme 1.500 musikstykker, 3.600 billeder eller 24,5 timers video.

SDHC bruges som betegnelse for alle SD-baserede kort, som er større end 2 GB og følger den nye SD 2.00-specifikation.

På CES i Las Vegas har en anden af de store kortproducenter, Pretec, fremvist et CompactFlash-kort med hele 48 GB og en overførselshastighed på 50 MB i sekundet. CompactFlash bruges i mange digitale kameraer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere