Artikel top billede

IDC forventer en milliard smartphones i 2015

Microsoft får et comeback på smartphone-markedet, forudsiger analysefirma.

IDC forudsiger nu at det globale smartphone-marked vil vokse med 55 procent om året og dermed vokse fire gange hurtigere end det samlede marked for mobiltelefoner. I en pressemeddelelse spår IDC at det årlige salg af smartphones vil ramme næsten 500 millioner enheder i 2011 og blive fordoblet til en milliard enheder i 2015.

Den høje vækst skyldes blandt andet at priserne for smartphones og dataabonnementer falder støt, samtidig med at der kommer flere funktioner. Blandt eksemplerne er de nye muligheder for at handle og bruge netbank med sin smartphone.

En af de mest interessante prognoser er, at Microsoft vil få et comeback på smartphone-markedet – ikke mindst takket være det nye samarbejde med Nokia.

I dag ligger Microsoft kun som nr. fem blandt de mobile operativsystemer med en markedsandel på sølle 3,8 pct.

Men IDC forventer at det vil stige til hele 20,3 procent i 2015. Det vil placere Microsoft som nr. 2 på dette marked, og dermed vil Microsoft også have overhalet Apple iOS, som forventes at ligge på 16,9 pct.

Android vil fortsat ligge på førstepladsen. IDC forventer at Android vil sidde på mere end 40 pct. af markedet allerede i anden halvdelen af 2011. Symbian forsvinder næsten totalt, mens Blackberry OS ligger stabilt.

Hvis man ser på IDC's prognose, så forventes Symbian at falde fra 20,6 pct. i 2011 til 0,1 pct. i 2015. Det svarer næsten til den vækst, som forventes for Microsofts mobile operativsystemer.

Den store vækst på smartphone-markedet ventes at ske i Asien og Latinamerika, hvor smartphones stadig kun har en begrænset udbredelse.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere