Microsoft: Sådan får du en karriere som it-politiker

Valg 2011: Ingen politikere tør tale om de klare og langsigtede gevinster ved digitaliseringen. Det behøver ellers på ingen måde at være kedeligt, mener Microsoft.

Artikel top billede

Læs også:
KMD: Sådan får vi it ind i valgkampen

Dansk it-gigant kræver kørekort til smartphones

Derfor bliver it en taber-sag i valgkampen

Politikere fra alle partier bruger i disse dage kostbar tv-tid på at diskutere velfærd, vækst og en bedre offentlig sektor i skyggen af finanskrisen.
 
Meget få, hvis nogen, bruger det direkte link til tv-seerne til at tale om velfærdsteknologi, konkret innovations-vækst ved hjælp af it-produkter og automatiserede processer i det offentlige.
 
Det ærgrer administrerende direktør i Microsoft Danmark, Jørgen Bardenfleth, som efterlyser mere ambitiøse it-politikere på Christiansborg.
 
"Meget få politiske karrierer er skabt på it-kendskab, og det kan virkelig undre en mand som mig, der har været i branchen i 30 år," forklarer Microsoft-direktøren til Computerworld.
 
Han nævner, at på nær Venstres gruppeformand og tidligere skatteminister Kristian Jensen, næstformand i De Radikales folketingsgruppe, Morten Østergaard, og tidligere folketingsmedlem for De Radikale og nuværende FDIM-direktør, Morten Helveg-Petersen, er det meget svært at få øje på de politikere, der bruger it'en som løftestang i deres egne karrierer.
 
"Selv almindelige danskere kan jo godt se, at it er en vigtig komponent i samfundsudviklingen, og det burde jo få enhver politiker til at reagere, da de hele tiden tænker på, hvad der rører sig i ude i befolkningen," siger Jørgen Bardenfleth. 
 
Uafgjort mellem rød og blå
Hvordan, man så gør informationsteknologien lækkert og salgbart på tv-skærmen for de godt fire millioner danskere med stemmeret, har Microsoft-bossen også et bud på:
 
"It er jo ikke mere kedeligt end kortsigtede boligpakker, fordi it uden tvivl er vækstmotoren i Danmark på den lange bane. Stort set alle danskere kender jo it fra deres arbejdspladser og netbanken, så hvorfor ikke tage udgangspunkt i det?" spørger Jørgen Bardenfleth retorisk med henvisning til de klare paralleller mellem offentlig selvbetjening og danskernes jævnlige besøg i web-bankerne.
 
På den måde mener Microsoft-direktøren, at politikerne kunne få danskernes øjne op for kernen i velfærdsdebatten - bedre service, mere velfærd og uden at skulle betale mere i skat.
 
"Valgkampen handler jo om at forbedre den offentlige sektor, og så er det lidt besynderligt, at top-politikerne ikke taler om it, der netop kan bruges til at indfri alle ønskerne med," siger Jørgen Bardenfleth.
 
Han mener samtidig, at begge blokke er lige gode/dårlige til at italesætte it-samfundsgevinsterne.
 
"Der er gode komponenter i planerne fra både rød og blå blok, så jeg vil nok kalde kampen om vælgerne på it-fronten for uafgjort," lyder det diplomatisk fra Microsoft-direktøren.

[b]Læs også:
KMD: Sådan får vi it ind i valgkampen

Dansk it-gigant kræver kørekort til smartphones

Derfor bliver it en taber-sag i valgkampen[/b]

Læses lige nu

    Annonce

    Capgemini Danmark A/S

    Client Partner

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    IT-Sikkerhedsrådgiver til Cyberdivisionen i Hvidovre

    Københavnsområdet

    Scan Global Logistics

    PMO Project Manager

    Københavnsområdet

    Event: Platform X 2027: AI, skalering og vækst

    It-løsninger | København V

    Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

    22. april 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

    Maria Binger

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Vektus A/S har pr. 22. oktober 2026 ansat Jim Neble som Consultant Manager. Han skal især beskæftige sig med konsulentchefopgaven i Jylland. Han kommer fra en stilling som ERP Manager hos Kvik. Han er uddannet indenfor økonomi og Business Andministration samt Cand.merc. i strategi, organisation og ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med Konsulentopgaver indenfor Business Central i partnerkanalen. Nyt job

    Jim Neble

    Vektus A/S