Læs også:
Her er Løkkes it-plan frem mod 2020.
Danmarks næste it-minister bliver en kvinde.
Så er valgslagsmålet skudt i gang på Facebook.
De fleste er efterhånden enige om, at it er en af fremtidens allervigtigste byggesten i Danmark.
Ifølge tal fra brancheforeningen IT-Branchen tegner den danske it-industri sig da også for mere end 10 procent af landets bruttonationalprodukt, og it-branchen har eksempelvis for længst overhalet landbruget på omsætningen.
Således omsatte it-branchen i 2009 for godt 169 milliarder kroner mod landmændenes og fødevareindustriens omsætningstal på 160 milliarder kroner.
Enighed er dårligt i en valgkamp
Trods de indlysende fordele for samfundet mener valgforsker Johannes Andersen fra Aalborg Universitet paradoksalt nok, at it-spørgsmål ikke kan forvandles til vindersager til det kommende folketingsvalg, der kan komme allerede inden sommerferien, hvis statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) økonomiske reformpakke 2020 ikke bliver vedtaget.
"It bliver ikke et vigtigt parameter i valgkampen, selvom stort set alle politiske partier er enige om, at der skal indføres mere it og eksempelvis gøre dagligdagen lettere i kommunerne og på hospitalerne," siger Johannes Andersen, der til daglig er lektor ved Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet og har specialiseret sig inden for politisk kommunikation, identitet og deltagelse.
Han begrunder sit udsagn med, at netop den politiske enighed om, at it er af det gode, er den direkte årsag til, at en af landets største industri-succeser ikke bliver tungen på vægtskålen i den kommende valgkamp.
"It kan ikke bruges til at differentiere sig med i en valgkamp, fordi it er blevet så naturligt, og alle er enige om, at vi skal have mere af det. Ligesom på folkeskole-området er der traditionelt brede forlig, og derfor er Socialdemokraterne, Venstre og Konservative enige uden at kunne politisere på området," uddyber Johannes Andersen.
Schlüter skabte ravage
Så når politikerne er enige på store områder som eksempelvis indførelse af it til at skabe effektiviseringer i det danske samfund, er der altså ikke meget hjemmedyrket valgflæsk at lokke med.
Men it har tidligere været en sag, som politikerne kunne bruge til at differentiere sig kraftigt med.
Det skete eksempelvis ved folketingsvalget i 1984, da den borgerlige Schlüter-regering sad ved magten og genvandt valget ved blandt andet at sætte it på dagsordenen.
"Da tidligere statsminister Poul Schlüter i 1980'erne sagde, at nu skal vi modernisere den offentlige sektor og indføre computere til medarbejderne, var det interessant. Det var et meget kontroversielt forslag, fordi folk spurgte, hvad offentlige medarbejdere dog skulle bruge de maskiner til," siger Johannes Andersen.
It er det rene vand
Valgforskeren indskyder samtidig, at i dagens Danmark kan politikerne godt differentiere sig på hastigheden af indførelsen af computere og it-tiltag.
"Man kunne godt forestille sig, at et parti som Dansk Folkeparti begynder at tale om, at vi skal passe på indførelsen af it alt for hurtigt på en lang række områder, fordi der er ingen grund til at gøre det sværere for de ældre medborgere. Men det bliver ikke en afgørende faktor i en valgkamp," lyder det fra Johannes Andersen.
Han forklarer, at it bare er blevet en helt naturlig ressource, og det er derfor ikke længere overraskende, hvad informationsteknologien kan bidrage med til Danmark.
"Det svarer lidt til at spørge, om vand er vigtigt for Danmark," siger Johannes Andersen.
Læs også:
Her er Løkkes it-plan frem mod 2020
Danmarks næste it-minister bliver en kvinde
