Artikel top billede

Svært at forfalske Windows-opdateringer

Dansk sikkerheds-ekspert tvivler på, at hacker kan forfalske opdateringer gennem Windows Update.

Har en ukendt iransk hacker adgang til at sende opdateringer til alle verdens Windows-computere? Den såkaldte Comodo-hacker hævder i en besked at han har knækket Windows Update og nu er i stand til at forfalske opdateringer. Hackeren er trængt ind hos hollandske Diginotar i juli og har blandt andet genereret falske Microsoft-certifikater.

Microsoft afviser dog at det skulle være muligt for hackere at manipulere Windows Update. Den danske sikkerhedsekspert Peter Kruse fra CSIS er også skeptisk. Han henviser til, at det kræver mere end blot et forfalsket certifikat. Hackeren skal også være i stand til at lokke sit offer ind på en falsk server.

"Der er forskellige forhold som skal være til stede for at det vil kunne lade sig gøre. Allerførst må vi antage at Comodo-hackeren rent faktisk er i stand til at udstede et falsk Microsoft certifikat. Dernæst skal man være i stand til at placere sig imellem ofret og den rigtige Microsoft server for at kunne flytte trafikken til den falske server. Og den del er indlysende den besværlige for en it-kriminel," siger Peter Kruse til ComON.

Det menes at hackeren har fået fat i op mod 500 falske certifikater hos Diginotar, som nu er slettet fra listen over troværdige certifikat-udstedere hos stort set alle leverandører af operativsystemer og browsere - undtagen Apple. De hollandske myndigheder har overtaget kontrollen over selskabet, der angiveligt har sløset med sikkerheden.

Men problemet ligger måske i selve certifikat-systemet, hvor der er hundredvis af udstedere over hele verden.

"For at forstå hvad man kan med et certifikat er det vigtigt at man forholder sig til hvorfor de udstedes. Dels skal de kunne bekræfte at indhold kommer fra den ønskede kilde og dels tilbydes der krypterting af indholdet. Men som tidligere nævnt kan man ikke bare skubbe opdateringer ud uden at være i stand til at manipulere trafikken mellem ofret og serveren og det er selvom Comodo-hackeren påstår at han har teknisk indblik i Windows Update protokolen herunder hvordan XML via SSL behandles samt det centrale "WinVerifyTrust" API der bekræfter at indholdet er legitimt," siger Peter Kruse.

Han understreger at hackerne skal kunne flytte trafikken fra et punkt til et andet og det forudsætter at de kan placere sig imellem den rigtige Windows Update server eller flytte trafikken.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere