Artikel top billede

HP i problemer med sit 60 milliarder-software-køb

60 milliarder kroner er måske ikke nok til, at et engelsk software-selskab lægger sig på ryggen og kalder sig en del af HP. Læs hvorfor.

Læs også:
HP helt bimmelim: Sejler forvirret rundt i øst og vest

Der er knas i timeplanen for HP i bestræbelserne på at få halet det britiske softwareselskab Autonomy i land for omkring 60 milliarder kroner.

Købet kræver, at 33,4 procent af Autonomys investorer bakker op omkring købet, før det kan gå igennem. Og her knaser tidsplanen, for endnu har Autonomy-tilslutningen ikke passeret den magiske grænse.

Knaset betyder, at deadline for købet er forlænget frem til den 3. oktober, efter at HP har fået opbakning fra 41,6 procent af sine egne aktionærer til, at selskabet kan forlænge deadlinen i sit milliard-køb.

Det skriver Reuters.

Overrasker analytikere

Flere iagttagere fra aktieanalytiker-korpset er overraskede over, at handlen ikke er lukket for længst - også selv om de fleste investorer traditionelt spiller højt spil for at få hævet salgsprisen.

Analytikerne havde forventet, at HP's 60 milliarder kroner ville have fået de fleste investorer i Autonomy til for længst at have kastet pokerfjæset i ringen og åbnet deres tegnebøger.

"Jeg er meget overrasket over, at HP har haft brug for at forlænge sin deadline for købet. Jeg havde forventet, at Autonomys aktionærer ville være stort set tilfredse med prisen," siger aktieanalytiker James Crawshaw til Reuters.

En guldfugl i hånden

Aktieanalytiker George O'Connor fra børsmæglervirksomheden Panmure Gordon forklarer, at investorerne hos Autonomy sidder og venter på, om der skulle komme et mere lukrativt tilbud på bordet.

"De har en meget flot fugl i hånden, men der kan måske gemme sig to andre og mere interessante fugle ude i busken. Mit personlige synspunkt er, at busken er tom. HP betaler en meget flot pris, og jeg kan ikke se konkurrerende tilbud, der nærmer sig HP's," forklarer han til Reuters.

Autonomys investorer og aktionærer har, som skrevet, frem til den 3. oktober til at beslutte sig, om Autonomy-medarbejderne fremover skal kalde sig HP-folk.

Autonomy er stiftet i 1996 med Cambridge-forskning som sin baggrund. Selskabet har specialiseret sig i enterprise-søgeteknologi og knowledge management.

Læs også:
HP helt bimmelim: Sejler forvirret rundt i øst og vest




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere